Marianne Nielsen

Rejsekonsulent

Rejsekonsulent

Indien er landet der stjæler dit hjerte og brænder sig fast i din sjæl. Og disse vise ord kan Marianne om nogen tilslutte sig. Hun har boet og arbejdet som rejseleder i Indien i mange år, og det fortryllende land er blevet ”hendes andet hjem”.

Udover Indien bød årene som rejseleder på en privilegeret tilværelse med ”arbejdspladser” som Bali, Thailand, Italien (Portugal, Tyrkiet, Spanien) og ikke mindst safariguide i Kenya – en oplevelse der også har brændt sig fast som en af de smukkeste rejseminder man kan få.

I dag er hverdagen i Indiens basarer og templer og Goas gyldne strande er skiftet ud med fast adresse i Danmark, og arbejdet hos Kipling Travel, hvor hun ynder at fortælle både højt og længe om ”Incredible India”. ”Det jeg elsker mest ved at rejse i Indien, er menneskerne man møder på sin vej. Man møder så meget hjertevarme, så store umiddelbare smil overalt, og det er balsam for sjælen midt i Indiens kaos og til tider voldsomme kontraster".

Spørger du Marianne, skal man huske at slutte sin rejse i Indien med et par dage til mental afslapning, enten på en strand, i bjergene eller på en husbåd, for lige at få oplevelserne tænkt igennem og få sjælen med hjem igen. 

En gang i rejsebranchen – altid i rejsebranchen. Efter årene som rejseleder er Marianne fortsat i rejsebranchen herhjemme, og rejser så ofte hun kan ud på nye eventyr. Det har blandt andet betydet spændende rejser til Sri Lanka, Maldiverne, Ecuador og Galapagos, Chile og Påskeøen, Grønland, Sydafrika, Kina, og et par måneder i Nepal som frivillig på børnehjem.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik