// Akvarelkursus Amalfikysten med Alek Krylow og Kipling Travel


8 dage på den smukke Amalfikyst i et tidligere munkekloster

Midt inde på Amalfikysten, højt beliggende med den skønneste udsigt over Napoli bugten til den ene side og Salerno bugten til den anden side ligger Villa Giusso. Villa Giusso har en fortid som munkekloster og den nuværende ejer Giovanna viser gerne rundt og fortæller om ejendommens spændende historie samt fremviser husets eget lille museum med kuriøse effekter fra familiens ejendom igennem tiderne. Alle værelser er møbleret med familiens arvestykker - enkelt og fyldt med atmosfære. Den gamle klostermur står endnu og omkranser den tidligere klosterhave, hvor der er utallige muligheder for fordybelse i maleriet og det omkringliggende landskab.



Afrejse:    21. september 2012 - med Alek Krylow
Varighed:   8 dage
Pris:   11.680,- i delt dobbeltværelse
Type:   Akvarelkursus i gruppe med dansk underviser
Max. antal deltagere 18
Afrejse:    København

print rejseplanen

Dag-til-dag-program:

1. dag: København til Amalfikysten
Vi flyver fra København til Napoli, hvorfra vi kører med bus til Astapiana Villa Giusso. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og vil have god tid til at falde ind i den rolige og atmosfærefyldte stemning, der hviler over stedet. Alle måltider samt vin til aftensmaden er inkluderet i prisen. Før aftensmåltiderne serveres hver dag en drink med små appetitvækkere på Villa Giussos dejlige terrasse med udsigt over havet. Vi har stedet for os selv hele ugen. Kurset er lagt, så det foregår samtidig med olivenhøsten, hvor der for de aktive er mulighed for at deltage i høstarbejdet. Dog med forbehold for at høsttidspunktet kan rykke sig pga. lokale klimaforhold.

2. - 7. dag: Amalfikysten
Akvarelkursus med Alek Krylow.
Alek har siden 1980 arbejdet som illustrator og undervist i akvarel på utallige kurser rundt omkring i Danmark. Han er en blændende underviser, og  udgiver undervisningsmateriale både i bogform og på DVD. Aleks kurser i FOF regi er overtegnede allerede inden de annonceres i bladene, og Kreativt Netværks malerejser til Toscana har de sidste par år ligeledes været udsolgt. Kurset vil forme sig efter omgivelserne og deltagernes ønsker – alle kan deltage.
Undervisningen veksler mellem fælles oplæg og individuel vejledning. Vi har den smukkeste udsigt overalt på stedet, pittoreske bygninger, himmel og hav – det bliver svært at begrænse sig. Alek vil desuden give inspiration til hvordan du kan male din egen rejsedagbog, vi anbefaler at du medbringer en skitsebog af god kvalitet.

Der undervises hver dag fra kl. 9-16/17
 
Kan I løsrive jer fra kurset, vil det være oplagt at foretage en udflugt til nærliggende Vesuv og Pompeji, som vel næppe kræver nærmere introduktion; eller blot ture rundt til de små byer på Amalfikysten, der pittoresk slynger sig op ad kystskråningerne.
Vores værtinde Giovanna er gerne behjælpelig med at bestille taxa. 
Den nærmeste by er Arola, der ligger 2 kilometer fra Villa Giusso – en tur på ca. 30 min. til fods ad mindre veje. I Arola er der flere butikker med daglige fornødenheder.

8. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden, transfer til Napoli lufthavn og hjemrejse mod København, hvortil vi ankommer ud på aftenen.
Morgenmad er inkluderet.


Inkluderet:
• Fly København-Bruxelles-Napoli retur på økonomiklasse
• Lufthavnsskatter og -afgifter
• Kursusprogram som beskrevet ovenfor
• Transfer fra/til Napoli lufthavn og Astapiana Villa Giusso
• 7 nætter på Villa Giusso i delt dobbeltværelse (der er på Villa Giusso 9 dobbeltværelser - ønsker du enkeltværelse er der mulighed for dobbeltværelse som enkeltværelse)
• Fuld pension med vin til aftensmaden, samt drink og appetitvækkere på terrassen dagligt før aftensmåltidet. Frokost i form af madkurv
• Gebyr til Rejsegarantifonden
• Produktansvarsforsikring

Ikke inkluderet:
• Ikke planlagt ekstra transport
• Eventuelle udflugter
• Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
• Tillæg for dobbeltværelse som enkeltværelse (990 kr.)
• Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
• Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
• Drikkevarer i løbet af dagen
• Personlige udgifter 
• Kursusmateriale skal medbringes hjemmefra - se forslag til pakkeliste
• Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet"

 

print rejseplanen
Kreativt netværk
Eventuel infoaften afholdes af kreativt netværk.

Navn 
Adresse 
Post nr 
By 
Tlf nr 
E-mail 
Antal deltagere 
Dato* 
Hvor har du hørt om os: 
Tilmeld Kipling Travels nyhedsbrev: 
* Udfyldes med dato for informationsaftenen
Book en rejse

Der er vil/er åbnet et popup vindue med en booking formular, udfyld denne for at booke denne rejse.

// Galleri

Billede 1 fra KN_Amalfi Billede 2 fra KN_Amalfi Billede 3 fra KN_Amalfi