deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Uzbekistan - den glemte silkevej


En rejse gennem Kyzylkum-ørkenen til Samarkand, Bhukara og Khiva. 

Der hviler en særlig klang og stemning over kulturrejserne gennem de gamle emirater på silkevejen i det glemte Centralasien. Rejsen gennem Alexander den Store, Djenghis Khan og Timur Lenks rige, der på sin storhedstid gik fra Persien til Indien, byder på oplevelser ud over normale kulturrejser. Rejsen går ad silkevejen gennem Kyzylkum-ørkenen i det klassiske Transoxiana til oasebyerne Samarkand, Bhukara og Khiva. Kina, Indien, Persien, Arabien og Tyrkiet har alle inspireret til den smukke, særegne centralasiatiske byggestil og kultur.

Her er byggekunst i verdensklasse, bomuldsmarker, markeder og minareter på Silkevejen i Centralasien. Og i Uzbekistans utallige sansebombarderende basarer kan man virkelig lave et ”røverkøb”. Der sælges bl.a. krydderier, du aldrig har hørt om eller lugtet til før, og der skal virkelig pruttes om prisen hos de storsmilende koner.


Pris per person ved 2 rejsende:
15/8 2011-31/3 2012 7.980 kr.
   
Pris per person ved 4 rejsende:
15/8 2011-31/3 2012 7.880 kr.
 
Dagsplan:
1. dag: Fly fra København mod Centralasien
2. dag: Ankomst til Taskent
3. dag: Khiva - en af silkevejens berømte oasebyer
4. dag: Khiva på egenhånd
5. dag: Gennem Kyzylkum til Bukhara
6. dag: Bukhara - en af silkevejens berømt oasebyer
7. dag: Gennem halvørken til Samarkand
8. dag: Samarkand
9. dag: Samarkand til Tashkent
10. dag: Hjemrejse mod København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: Marts til november
Type: Kulturrejse med engelsktalende lokalguide
1. dag: Afrejse København
Fra København til Riga og videre mod Centralasien
Mad kan købes på flyrejsen.

2. dag: Ankomst til Tashkent

Tashkent er en af Centralasiens vigtigste byer og har i dag knap 3 millioner indbyggere. Siden 1930 har det været hovedstad i Uzbekistan. Den har på mange måder et kedeligt indtryk ved det første møde; russificeret og grå – tidligere en grå udpost i øst. Men Tashkent byder på meget mere end som sådan; for historien er rig og der er markeder, basarområder og store seværdigheder.
Turen begynder i den gamle bydel med Emir Timur Square, bedre kendt som Selvstændighedspladsen, med en stor statue af Timur Lenk (år 1336-1405). Pladsen har gennem tiderne haft statuer af nobiliteter som General Kaufmann, Stalin og Karl Marx. Og så endelig i 1993, Uzbekistans nationalhelt Timur Lenk.
Der bliver også lejlighed til at se Alisher Navoi Operaen, den farverige Chorsu basar samt Abu Bakr Mohammed Kaffal Shahi Mausoleet og Khost-Iman Square, der er den mindst ”russificerede” del af Tashkent. Abu Bakr Mohammed Kaffal Shahi var en berømt filosof, læge og islamisk poet, som levede år 904-979. Tashkent er utroligt nok den mindst velbevarede af byerne på vores Centralasienrejse.

3. dag: Khiva
Fra Tashkent går det med fly tværs over den centralasiatiske slette med bomuldsmarker, bjerge og ørkenstrækninger til Urgench, der er udgangspunkt for at besøge Khiva, en af silkevejens mest berømte oasebyer.
Khiva ligger på grænsen til Turkmenistan umiddelbart syd for Oxus-floden (Amur Darya) på et frugtbart delta. Khiva er i dag to byer, den gamle del inden for ringmuren og den moderne uden for muren.
Den gamle by virker som en museumsby, men historien er så voldsom, brutal og storladen, at en tur gennem de smalle gader virker som et historisk vingesus. Den gamle bydel er homogen og et fabelagtigt eksempel på centralasiatisk arkitektur. Khiva var en af Silkevejens store karavanebyer med en strategisk beliggenhed som et slags transkontinentalt pit-stop.
Den 5-6 meter tykke ringmur er 6 km. lang og indenfor fandt Turkmenistans største slavemarked sted, hvilket først stoppede, da russerne annekterede emiraten i 1873. Khivas emir var, som de andre centralasiatiske emirer, traditionelt en despotisk diktator og de mest uhyrlige afstraffelsesmetoder blev flittigt brugt.
Turen går til Islam Khodja-komplekset med den mindste madressa – og den største minaret, Pahlavan Makhmuds mausolæum, Tash Khouli med haremsgemakkerne, emirens ceremonihal med mere, Muhammad Amin Khan Madressa samt den 1.000 år gamle fredagsmoské Juma.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Khiva fridag
Hele dagen er på egen hånd i Urgench og Khiva. Her er rig mulighed for at udforske de mindste afkroge af Khiva, tage til Oxus-floden eller slappe af i Urgench.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Gennem Kyzylkum til Bukhara
Det er en lang og flot køretur gennem Kyzylkum ørkenen i tog, hvor der periodisk i det flade landskab er store områder med bomuldsmarker. Bomuldsdyrkningen har udviklet sig til en gigantisk økologisk katastrofe og sovjettidens ”hvide guld” er nu skyld i Aral-søens endeligt – nogle fiskerbåde ligger som strandede hvaler 50 km. fra vandet! I løbet af eftermiddagen nås Bukhara – måske Silkevejens mest spændende og levende karavaneby. Et traditionelt vers i Centralasien siger: ”Samarkand er skønhed på jord – men Bukhara er sindets skønhed”. Bukhara er Centralasiens og stort set også Silkevejens helligste by.
Morgenmad er inkluderet.

6. dag: Bukhara
Silkevejsbyen Bukhara var i århundreder komplet afsondret og lukket land for vestlig indtrængen. Men i det 19. århundrede kom det lille emirat i Rusland- og Englandimperiernes søgelys under deres søgen og udvidelsestrang. Den startende rivalisering om herredømmet i Centralasien er beskrevet i Peter Hopkirks usædvanligt gode og velskrevne bog, The Great Game samt i Setting The East Ablaze, der bør være ledsagere på rejsen. Det var bl.a. her de to britiske agenter Conolly og Stoddart, blev holdt fanget i 3 år og pint og plaget med alskens sadistiske metoder fra den mørkeste middelalder.
Bukhara er en lille oase i den store Kyzylkum-ørken, der strækker sig fra Aral-søen til Tashkent. Som Khiva er Bukhara en gammel Silkevejsby og et tidligere selvstændigt emirat. Her er en stemning af 1001 nat og gennem godt 1.200 år har Bukhara været under Islams indflydelse, hvilket fornemmes overalt i byen.

På en tur gennem byen kan man fornemme og se dens moskéer, madressaer, gamle karavane-herberger bygget omkring en lukket gård og Toks – gamle kuppel-klædte handelsbygninger (basar). I nogle få af dem er der stadig småboder og værksteder. I centrum af den gamle bydel ligger de store seværdigheder som Chashma Ayub Mausoleet, mesterværket i blå kupler, Poi Kalon-komplekset, der flankeres af minareten og en gammel basarbygning, samt Arslan Khan-minareten, bedre kendt som Dødens Minaret. Det var her den herskende emir indtil for godt 100 år siden lod rivaler og forbrydere kaste ud fra toppen.
Bag Poi Kalon ensemblet ligger Bukharas juveller-basar, Tok-i-Zargaron fra 1570. Herfra går det videre til Lab-i-Hauz-torvet med et stort bassin. Ark Fortress er hjertet af Bukhara og paladset er symbolet på emirens storhed. Zaren i Rusland kaldte emirens fort ”et blødende og åbenstående sår i det russiske imperium” og i sin storhedstid boede der op mod 3.000 mennesker indenfor murene.
Morgenmad er inkluderet.

7. dag: Gennem halvørken til Samarkand
Vi fortsætte rmed toget til Samarkand, der hører til Centralasiens mest sagnomspundne byer med en årtusinde lang historie som centrum på Silkevejen samt et kulturcentrum med de smukkeste bygningsværker i klassisk centralasiatisk stil, hvoraf de fleste er opført i det 14. århundrede. Den nye bydel er lidet spændende og Samarkand er vokset og er i dag Uzbekistans næststørste by med godt 400.000 indbyggere.
Det skorter ikke på kælenavne for Samarkand, som gennem tiderne er blevet kaldt for Verdensspejlet, Sjælens Have, Islams Juvel, Østens Perle og meget, meget mere. Men Samarkand har også meget at byde på og dette gamle kulturcentrum har en rig historie som få andre byer. I 1221 kom Djengis Khans horder og ødelagde byen, men fra 1369 oplevede byen endnu en glansperiode under Timur Lenk, der gjorde byen til sin hovedstad. Samarkand har igennem tiderne altid fremstået som en udpræget karavanehandelsby med god lejlighed til at handle silke og lervare-produkter. Der er god tid i Samarkand til at se de store seværdigheder som Registanpladsen, Shah-i-Zinda-nekropolen, Bibi-Khanum moskéen, Gur Emir, Ulugh Begs observatorium osv.
Morgenmad er inkluderet.

8. dag: Samarkand
Den mest berømte seværdighed er uden tvivl Registanpladsen, der ligger i det centrale Samarkand og klart må rangere som en af verdens smukkeste pladser. På tre sider, i perfekt arkitektonisk harmoni, er pladsen indrammet af bygninger, minareter og madressaer. Her ligger Ulugh Beg madressa fra 1417-1420 sammen med Tillya-Kari Madressa og Shir Dor Madressa som et enestående arkitektonisk mesterværk, der nu gudskelov er under UNESCOs beskyttelse.
På dagens program er Shah-i-Zinda nekropolen, der er en af Samarkands mest stemningsmættede seværdigheder. Det er primært den flotte pishtak – en indgangsportal – samt ikke mindst den smalle, godt 200 meter lange gade med tætliggende mausoleer på begge sider, som er den primære seværdighed.
Bag Shah-i-Zinda ligger resterne af Afrosiab, den oprindelige by i Samarkand-området. Det er i dag stort set kun nogle jordhøje, som er tilbage.
Desuden er der Gur Emir eller Emirens Gravkammer. Timur Lenk beordrede i 1404 Gur Emirs flotte kuppel og mausoleum færdiggjort til ære for hans afdøde barnebarn Muhammed Sultan, der døde året før under et krigstogt. Da Timur Lenk døde i 1405, blev også han begravet i Gur Emir. Om kuplen hed det sig engang: ”Skulle himlen forsvinde, vil kuplen erstatte den.”
Der er rigeligt at tage sig til i Samarkand – se bare Bibi-Khanum-moskéen, påbegyndt i 1339, og basaren umiddelbart bagved, det meget spændende Ulugh Begs observatorium fra 1429 med mere.
Morgenmad er inkluderet.

9. da