|
|
// Mpumalangas højdepunkter
Soweto, Blyde River Canyon og klassisk big-5 safari i Sabi Sands.
Vi begynder turen i den verdenskendte township Soweto, som ligger lige udenfor Johannesburg. Soweto er nu det største sorte beboelsesområde i Sydafrika. Området er efterhånden blevet en hel by i byen, huser omkring 4 millioner indbyggere.
Det var fra et lille beskedent hus i Soweto, at Winnie og Nelson Mandela boede og førte frihedskamp mod apartheidstyret. Et spændende indblik i Sydafrikas historie. Vi kører østpå til Hazyview, Mpumalunga og området omkring Blyde River Canyon, et sandt paradis for naturelskere. Den over 20 km lange kløft har dramatiske, næsten lodrette klippevægge på siderne. Det er ikke uden grund, at turen gennem dette område kaldes panoramaruten.
Herefter venter nogle dejlige safari oplevelser, når vi fortsætter til Sabi Sands Game reserve, et privatejet reservat i Greater Kruger National Park, som regnes for et af de bedste safariområder i Sydafrika. I Sabi Sands er der muligheder for at se the Big 5 (løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant). I mellem gamedrives og bushwalks nyder vi livet og de smukke naturscenerier ved Elephant Plains Game lodge. Vi vender næsen mod Johannesburg igen for hjem eller vidererejse.
| Afrejse: |
|
Rejsen kan foretages hele året, dog kan det være meget varmt fra juni til august |
| Varighed: |
|
7 dage |
| Pris: |
|
10.780 kr. 1/10-30/4 |
| |
|
9.680 kr. 1/5-31/8 |
| Type: |
|
Individuel safaritur |
| Afrejse fra: |
|
Johannesburg |
1. dag: Ankomst til Johannesburg
Ankomst til Johannesburg. Her er der modtagelse af Kiplings repræsentant, som udleverer diverse kort og rejsedokumenter og som hjælper med udlevering af bilen. Derefter er der en kort køretur fra Lufthavnen til Leriba Lodge, Centurion lige uden for Pretoria. Her ved bredden af Hennops River er der mulighed for at nyde de smukke omgivelser og slappe af resten af dagen.
2. dag: Soweto og Hazyview, Mpumalanga
Efter en dejlig morgenmad er der afhentning ved lodgen ud til Guldbyen Johannesburg og den verdenskendte township Soweto, som nu er det største sorte beboelsesområde i Sydafrika. Området er efterhånden blevet en hel by i byen, huser omkring 4 millioner indbyggere og har skoler, hospital og brandstation samt shoppingcentre. Mens det centrale Soweto er et kæmpe trøstesløst slumområde med blikskure uden vand og elektricitet, er Sowetos yderdistrikter nu beboet af rigmænd - en kæmpe kontrast.
Det var fra et lille beskedent hus i Soweto, at Winnie og Nelson Mandela boede og førte frihedskamp mod apartheidstyret. Lidt nede ad samme gade boede Desmond Tutu - ikke mange andre gader kan prale af at have haft to nobelpristagere boende.
Hector Pieterson museet blev opført som et monument for den trettenårige dreng, Hector Pieterson, som blev skudt af politiet under en fredelig skoledemonstration i 1976. Drabet blev filmet og billedet gik verden rundt, flere vil sikkert stadig have det indprentet på nethinden. Et besøg til dette museum giver et godt indblik i Sydafrikas barske historie og efterlader ingen uberørt.
Efter en spændende formiddag går turen videre til Hazyview og Hippo Hollow Country Estate beliggende lige ned til Sabie River. Her er bare smukt og fra restauranten ses ofte isfugle eller græssende flodheste. Her er masser af udflugtsmuligheder i nærområdet, hvor de næste dage tilbringes.
Morgenmad er inkluderet.
3. - 4. dag: Hazyview - smukke Blyde River Canyon
Blyde River Canyon er den tredjestørste kløft i verden og en af Sydafrikas helt store naturoplevelser. Den over 20 km. lange kløft har dramatiske, næsten lodrette klippevægge på siderne. Et paradis for naturelskere. Nyd de storslåede udsigter ned over kløften og de 3 rondavelles opkaldt efter deres lighed med den klassiske afrikanske hytte - særlig fantastisk er udsigten fra Gods Window.
De fantastiske Bourke’s Luck Potholes skal opleves. Her har floden gennem millioner af år slebet klippesiderne, så der er opstået kæmpe huller ind i væggen med tornadolignende skuremærker. Turen forbi alle disse smukke steder kaldes ikke uden grund Panoramaruten. I den gamle guldgraver by Pilgrims Rest rasede guldfeberen for alvor i slutningen af 1800-tallet. Byen har stadig et par hundrede indbyggere og fungerer i dag som et levende museum.
Morgenmad er inkluderet.
5.–6. dag: Lodgesafari - Sabi Sands Game Reserve
Fra Hippo Hollow går turen til Sabie Sands, hvor safarioplevelserne venter. Sabi Sands er et privatejet reservat i Greater Kruger National Park og regnes for et af de bedste safariområder i Sydafrika. I Sabi Sands er der gode muligheder for at se the Big 5 (løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant), men også de meget sjældne vildhunde og sky leoparder kan man være heldig at se her.
Overnatningen sker på den lille, men eksklusive Elephant Plains Game Lodge i luksus suiterne, med egen balkon med udsigt til floden. Lodgen ligger på bredden af Manyeleti-floden og med udsigt over et vandhul, hvor dyrene ofte kommer for at drikke. Aftensmaden serveres omkring bålet i den hyggelige boma, alt i alt en herlig base for de næste dages eventyrlige oplevelser.
Om morgenen vågner man ofte til lydene af brølende løver, der opholder sig i nærheden af lodgen. Selv om det umiddelbart er mødet med dyrene på game drives, der gør indtryk, er lydene ligeledes en stor del af oplevelsen ved at være på safari. Morgenen startes med et game drive for at opleve dyrene vågne op. Det er en herlig tid på dagen. Vores trackere og rangere er utrolige til at opspore dyrene og deler gerne deres store viden. Efter en oplevelsesrig tur venter en dejlig morgenmad.
Efter morgenmaden er der mulighed for en bush walk med en ranger. Det er en hel speciel oplevelse at være til fods i bushen i stedet for jeep. Det giver mulighed for at opleve alle de ”små” ting og lære en utrolig masse om dyrene, spor, lugte, planter, dyrenes vaner osv. - meget spændende.
Tiden indtil eftermiddagens game drive bruges ligesom dyrene – til at slappe af og nyde livet i skyggen. Gad vide hvilke oplevelser, der venter på eftermiddagens game drive med vores ranger? Ved solnedgang gøres holdt et smukt sted for at nyde en drink, mens solen langsomt forsvinder i horisonten.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7. dag: Sabie Sands og tilbage til Johannesburg - hjemrejse
For at få de sidste oplevelser med fra Elephant Plains er der tidlig vækning med te og kaffe på verandaen, inden et morgen game drive. Dette er sidste chance for at få det bedste foto i hus. Morgenmaden nydes tilbage på lodgen og afhængig af tid og energi kan der måske lige blive tid til en walking safari mere. Men så er det også tid at sige farvel til Sabi Sands. Kørsel til Johannesburg for at flyve hjem til Danmark eller drage videre på flere nye eventyr.
Morgenmad er inkluderet.
Inkluderet:
- Ankomstservice med udlevering af omfattende rejsemappe
- Billeje (Nissan Micra, 4-dørs med aircondition el. tilsvarende kategori) med køreforsikringer og fri km
- Hotelovernatninger i dobbeltværelse, inkl. morgenmad
- Overnatning i Elephant Plains i luksussuite, inkl. morgenmad, frokost og aftensmad
- Privat tur til Soweto med engelsktalende guide
- Produktansvarsforsikring
Ikke inkluderet:
- Flyrejse Danmark-Sydafrika retur (Kipling Travel udarbejder et tilbud på samlet pakkerejse)
- Selvrisikoannulleringsforsikring til bilen (195 kr.)
- Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
- Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Afbestillingsforsikring (koster 5% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
- Forplejning udover den nævnte
- Nationalparkafgift på ca. 60 kr. pr. bil
- Personlige udgifter
- Drikkepenge
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
|