space
deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
space

// Blandt zuluer og giraffer


Fra KwaZulu-Natal, Hluhluwe Imfolozi, Swaziland, Blyde River Canyon til Johannesburg.

På denne tur skal får vi nogle af Sydafrikas allerbedste naturoplevelser. Vi begynder rejsen i KwaZuluNatal, ”zululand”, hvor det ”oprindelige” Afrika opleves. I Hluhluwe Imfolozi Game Reserve og St. Lucia Wetlands venter eventyrlige oplevelser, når vi på gamedrive spejder efter ”big 5” og på bådsafari måske støder ind i en krokodille. Turen går videre nordpå til det lille sagnomspundne kongedømme Swaziland. Kongen, den enerådige hersker, er utrolig populær og overalt hænger der billeder af ham og ikke mindst alle hans erobringer (det være sig dyr og kvinder!). Fra Swaziland går turen videre nordpå til Mpumalunga og området omkring Blyde River Canyon, et paradis for naturelskere. Den over 20 km lange kløft har dramatiske, næsten lodrette klippevægge på siderne. Det er ikke uden grund, at turen gennem dette område også kaldes panoramaruten.

Vi slutter turen i den verdenskendte township Soweto, som nu er det største sorte beboelsesområde i Sydafrika. Området er efterhånden blevet en hel by i byen, huser omkring 4 millioner indbyggere. Det var fra et lille beskedent hus i Soweto, at Winnie og Nelson Mandela boede og førte frihedskamp mod apartheidstyret. Et spændende indblik i Sydafrikas historie, sætter punktum for en fantastisk rejse.



Afrejse:    Rejsen kan foretages hele året
Varighed:   8 dage
Pris:   5.725 kr.
Type:   Individuel safaritur
Afrejse fra:   Durban

deler
1. dag: Ankomst til Durban
Ankomst til Durban – KwaZulu-Natal - Zuluernes land. Her er der modtagelse af Kiplings repræsentant, som udleverer diverse kort og rejsedokumenter. Herefter afhentes bilen. Durban er en af Sydafrikas største byer, men besidder alligevel sin egen charme med en god blanding af dejlige strandpromenader, små lokale markeder, shoppingcentre og al den virak, som altid findes i større afrikanske byer. Der er overnatning på den charmerende Ridgeview Lodge, i Berea-området, med en skøn have, swimmingpool og udsigt ud over havneområdet i Durban.

2.-3. dag: Hluhluwe-Imfolozi Game Reserve
Disse dage byder på nogle eventyrlige safarioplevelser. Fra Durban går turen nordpå til det spændende Hluhluwe-Imfolozi Game Reserve. Hluhluwe-Imfolozi blev etableret i 1895 og er det ældste reservat i Afrika. Her er der chance for at møde the Big 5 (løve, bøffel, næsehorn, leopard og elefant). Reservatet har gjort en kæmpe indsats for at redde bestanden af næsehorn - særligt det hvide næsehorn, som på et tidspunkt var tæt på udryddelse på grund af krybskytteri.

Overnatningen foregår på en af de klassiske lodges Hilltop Camp, som ligger på en bakketop med storslået udsigt ud over landskabet. Efter indlogering i de dejlige værelser, køres ud på et eftermiddags game drive i åbne jeeps. Vores erfarne guider og ”spottere” er mestre i at finde dyrene, hvor vi andre ofte ville have kørt lige forbi uden at opdage, at der ligger en løve i buskadset kun få meter fra os. Efter en herlig oplevelse, hvor skumringen falder på med smuk solnedgang, returneres til lodgen og til en lækker middag.

At vågne tidligt til lyden af de vilde dyr omkring er en skøn oplevelse - her er en særlig stemning, som kun findes lige ved solopgang. Morgenen startes med et game drive for at opleve dyrene vågne op. Med lidt held ses en løveflok, som langsomt begynder på dagens dont. Dovne og trætte strækker de sig langsomt og kommer på benene. Er der små løveunger, er det særligt sjovt at se dem hoppe kåde rundt og drille de voksne.
Efter morgen game drive venter en dejlig morgenmad og måske en lille siesta.

Hilltop byder på en række spændende eftermiddagsaktiviteter. Her er blandt andet nogle ”sikre” vandreruter, som kan udforskes på egen hånd eller en guidet walking safari. Her er alle muligheder for endnu en spændende dag.

Morgen- og aftensmad er inkluderet.

4. dag: St. Lucia Wetlands
Lige øst for Hluhluwe-Imfolozi ligger St. Lucia Wetland Park, som i 1999 blev erklæret for World Heritage Site af UNESCO og ikke uden grund. Dette fantastiske vådområde er selvsagt enhver fugleelskers paradis. Men for os andre dødelige venter der også mange oplevelser. Der er check-in på St. Lucia Wetlands Guest House og måske lige en forfriskende dukkert i swimmingpoolen inden bådsafari på St. Lucia Lake. Her er det med at holde øjnene åbne efter flodheste og krokodiller for ikke at nævne alle de smukke fugle, blandt andre den smukke isfugl. En herlig oplevelse.

Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Swazilands kongedømme
Turen går videre nordpå til det lille sagnomspundne kongedømme Swaziland. Swaziland er det mindste land på den sydlige halvkugle og har sin helt egen stemning. Kongen, den enerådige hersker, er utrolig populær og overalt hænger der billeder af ham og ikke mindst alle hans erobringer (det være sig dyr og kvinder!). Landskabet er smukt og bakket og der er mange af de små runde hytter - rondavels. Midt i dette smukke landskab er overnatningsstedet Foresters Arms Hotel.

Morgenmad er inkluderet.

6.-7. dag: Hazyview, Mpumalanga
Fra Swaziland køres til Hippo Hollow Country Estate, som ligger lige ned til Sabie River. Her er bare smukt og fra restauranten ses ofte isfugle eller græssende flodheste.

Her er masser af udflugtsmuligheder i nærområdet. Blyde River Canyon er den tredjestørste kløft i verden og en af Sydafrikas helt store naturoplevelser. Den over