|
|
// Fra Madrid til BaskerlandetFra Madrid gennem Ribera del Duero og Rioja til Bilbao
Enestående kulturrejse med livsnyderi fra hovedstaden over vinområderne Toro, Ribera del Duero og Rioja til Bilbao i hjertet af baskerlandet. Undervejs opleves Segovias uendelige historiske storhed og fine køkken. Der stiftes bekendtskab med både de gamle og kendte vinområder og de nye stjerneskud fra Toro området. En forkærlighed for gastronomi og vin er absolut et must på denne rejse, idet begge dele indgår i rigelige (andre vil sige passende) mængder og er en vigtig del af oplevelsen og i øvrigt af kulturen i Castilla-Leon, La Rioja og Baskerlandet. Turen sluttes med maner med Guggenheim i Bilbao, hvor vi også går på opdagelse langs floden i det skønne Casco Viejo og lader os forkæle af byens udsøgte spisesteder.
| Afrejse: |
|
Daglig afrejse |
| Varighed: |
|
10 dage |
| Type: |
|
Individuel kulturrejse |
| Afrejse fra: |
|
København (Hamburg og Billund mod tillæg) |
| Rejseperiode og pris per person: |
|
|
| 26/02-15/04 () 04/05-31/07 () 01/09-30/09 2011 |
|
10.280,- |
| 16/04-03/05 () 01/08-31/08 () 01/10-31/10 2011 |
|
10.860,- |
| |
|
|
1. dag: Danmark – Madrid - Segovia
Der flyves med SAS eller andet selskab, som flyver direkte til Madrid. Turen kan naturligvis forlænges med to eller flere nætter i Madrid.
Bilen samles op i lufthavnen, og der køres direkte de 92 km. til Segovia. Vi foreslår, at køre direkte til hotellet, primært for at komme af med bilen, der kun er en hæmsko i den historiske bykerne. Ved hotellet er parkering inkluderet . Hotellet er en skøn historisk ejendom, der ligger sublimt i byen få skridt fra Akvædukten og tæt ved katedralen.
Segovia oser af charme og storhed - helhedsindtrykket er overvældende - idet arkitektur, kultur og historie, gastronomi, atmosfære og beliggenhed går op i en højere enhed. Afhængigt af ankomsttidspunkt er der tid til enten at tilbringe eftermiddagen i byen og/eller spise en god middag. Et must er at prøve byens absolutte specialitet der er helstegt pattegris (Cochinillo), som enhver af byens restauranter, med respekt for sig selv, serverer. Meson Jose Maria tæt ved Plaza Mayor har både læker Tapas og Pattegris, et alternativ er Meson de Candido, der ligger tæt ved hotellet.
2. dag: Segovia
Hele dagen er afsat til at udforske byen til fods. Turen kan passende starte ved den imponerende romerske akvædukt fra det første århundrede. Man kan kun undre sig over den moderne arkitekturs kvalitative mangler, når man ser dette 894 meter lange ingeniørmæssige vidunder, der består af omkring 20.000 granitblokke, som holdes sammen uden brug af mørtel. På vej mod katedralen passeres et par smukke kirker, renæssance-herskabsboligen, Casa de los Picos, med den unikke diamantformede facade og den herlige lille plads, San Martin. Efterfølgende åbenbares den gamle bys midtpunkt, Plaza Mayor, med den ydmyge San Miguel kirke, hvor Isabela blev udråbt til dronning af Castillien, lige overfor den kolossale gotiske katedral fra det 16. århundrede. Herfra direkte til et andet af Segovias vartegn, den mauriske fæstning Alcazar, oprindeligt opført af araberne i 1100-tallet. Sidenhen er borgen blevet ombygget og forstærket flere gange. I dag fremstår den som noget, der er trukket ud af et eventyr med sine utallige vagttårne, spir og gesvejsninger. Desuden byder byen byen på et overflødighedshorn af mindre kirker, museer, renæssance-paladser og monumenter.
Om torsdagen er det markedsdag, og det er hyggeligt at snuse rundt især i fødevareafdelingen og se (smage) på alle de lækre egnstypiske specialiteter som chorizo, Jamon Serrano og lækre oste. Rammer man alle andre dage på ugen, ligger der flere steder lækre delikatesseforretninger, som absolut også er et besøg værd. Køb eventuelt ind til frokost her og nyd en intermistisk frokost på en af de hyggelige pladser.
3. dag: Segovia - Toro
Dagen i dag bringer sjove minder for de, der oplevede spansk vins indtog i Danmark. Vi kører fra Segovia til byen Toro (148 km.), der ligger i hjertet af vindistriktet af samme navn. På vejen ind i i Toro troner den kendte sorte tyr højt i landskabet, som mange vil kunne huske som synonymt med billig spansk vin i supermarkederne. Toro er blevet mondæn igen og producerer fremragende vine i den magre jord ved Duero floden. Mange spår, at nye kultvine er på vej fra dette område, og at Toro bliver lige så stort som storebroderen Ribera del Duero. Bilen parkeres og der checkes ind på det hyggelige landsted Marialba. Frokost i byen og så på opdagelse i Toro by, der har en spændende historie, domineret af maurere, jøder og katolikker. Gå en tur i de gamle gader og besøg kirken Santa Rita la Mayor fra det 12. århundrede. Tæt ved kirken ligger et smukt udsigtspunkt med fin udsigt over Duerofloden og den historiske bro, hvorefter man kan fortsætte til Palacio de los Leyes og Plaza Mayor.
4. dag: Toro – Zamorra – Torro
Om formiddagen foreslår vi besøg og smagning i en eller flere vinkældre. Der ligger utroligt mange vingårde (Bodegaer) i og omkring byen. Vær opmærksomme på, at ikke alle producenter er lige glade for uanmeldte besøg og smagninger. Vi anbefale derfor at spørge overnatningsstedet til råds. Kan en smagning komme i stand er Villaester (Erik Sørensen er herhjemme importør af deres vine) meget anbefalingsværdig. Herforuden Sobreno og Monte La Reina.
Ud på eftermiddagen køres til den historiske perle Zamora, igen smukt beliggende ved floden. Byen er særligt kendt for smukke og velbevarede romanske kirker og den imponerende katedral.
Besøger man mere end én Bodega er det oplagt at bytte rundt på aktiviteterne, forudsat at producenterne accepterer besøg sidst på dagen.
5. dag: Toro – Peñafiel
Der køres ad den meget sceniske rute (ca. 118 km.) langs floden Duero til det kendte vindistrikt, opkaldt efter floden, Ribera del Duero. Det er her danskeren Peter Sisseck har skabt kultvinen Pingus, udødeliggjort af Brixtofte i Farumskandalen. I hjertet af distriktet ligger den hyggelige lille by Peñafiel, der er vores base i området. Vi indlogerer os på byens hyggeligste overnatningssted, Hotel Ribera del Duero, der udmærker sig ved at have byens bedste spisested, hvor vi naturligvis har inkluderet aftensmaden. Efter frokost besøges den imponerende borg, der majestætisk troner over byen på et klippeplateau. Udover at være en attraktion i sig selv, huser borgen også et suverænt vinmusem, der på en meget spændende og interaktiv måde fortæller distriktets vinhistorie. Der kan afsluttes med manér med smagning mod ekstra betaling.
6. dag: Peñafiel (Ribera del Duero)
Dagen i dag er sat af til besøg på nogle af områdets fremragende vingårde, og igen må vi anbefale, at man lige konsulterer hotellet, inden man dukker uanmeldt op. Hotellet er udover rådgivning også leveringsdygtige i guidede vinture og transport. Det sidste kunne komme på tale, med mindre man kan blive enige om, hvem der skal køre hjem. Vi anbefaler at prøve at få arrangeret besøg på vingården Arzuaga Navarro, der ligger i Qientanilla de Onésimo godt 22 km. fra hotellet. Herforuden kunne et besøg hos Alejandro Fernandez i Pesquera de Duero komme på tale. Denne Bodega ligger kun 7 km. fra Peñafiel.
7. dag: Peñafiel – Santo Domingo de la Calzada – Haro – Los Abalos (Rioja)
Der tages afsked med pragtfulde Ribera del Duero og Castilla-Leon regionen. Vinkældrene skiftes for en stund ud til fordel for et besøg i den superhyggelige middelalderby Santo Domingo de la Calzada, der også er en del af pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Gå en tur i l
|