|
|
// Catalonien og Pyrenæerne - kultur og naturKultur og natur i Catalonien
Vidunderlig alsidig rejse i en af Spaniens mest interessante regioner rent kulturelt, naturmæssigt og gastronomisk. Oplevelsen bliver meget alsidig og områderne meget forskellige rent geografisk. Vi lægger ud i det smukke Cap de Creus kystområde nord for Barcelona med alt fra dramatisk kyststrækning og Dali til romerske ruiner, for derefter at søge mod de storslåede catalanske Pyrenæer, hvor vi møder de stolte bønder, der udgør grundstenen i den catalanske kultur og har en skøn vandretur efter formåen. Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke, hvorfor turen afrundes med manér i Priorat syd for Barcelona. Vi er nu i et af Spaniens mest spændende vinområder, hvor gastronomien ligeledes er i topklasse, og de gamle middelalderbyer ligger som perler på en snor.
| Pris per person v. 2 rejsende: |
|
|
| Fra København (tilslutningsfly mod tillæg): |
|
|
| 01/02-14/06 () 01/09-30/11 2012 |
|
7.880,- |
| 15/06-31/08 2012 |
|
8.280,- |
| |
|
|
| Dagsplan: |
1. dag: Fra København til Barcelona
Kørsel til Sant Pere Pescador og Hotel Masia Can Mas |
| 2.-4. dag: Sant Pere Pescador - strand, kystbyer og tapas |
5. dag: Fra Sant Pere Pescador til Erill la Vall og bjerghotellet
La Plaza |
| 6. dag: Erill la Vall - nationalparken Aigüestortes |
| 7. dag: Fra Erill la Vall til Siruana og hotel Siuranella |
| 8. dag: Siruana - vinhuse og smagning |
| 9. dag: Fra Siruana til Barcelona lufthavn for hjemrejse |
| |
| Praktisk info: |
| Afrejse: Daglig afrejse |
| Type: Individuel kulturrejse |
| |
|
|
1. dag: Danmark – Barcelona (alternativt Girona) – Sant Pere Pescador
Bilen samles op i lufthavnen og der køres straks nordpå til den hyggelige landsby Sant Pere Pescador, som ligger i et smukt naturområde godt 2 km. fra Middelhavet med 7 km. lækker sandstrand (ca. 135 km. kørsel). Lander ens fly om morgenen kunne det overvejes at lægge Barcelona ind allerede her for at spare lidt kørsel.
Det herlige landsted, Masia Can Mas, er vores base for de næste 4 dages oplevelser i området. Det er en velholdt 1700-tals ejendom, der er restaureret med fuld respekt for stedets historie. Vores imødekommende værter står på hovedet for at hjælpe med alt fra turforslag og gode råd om områdets skønne strande til restauranter og seværdigheder i omegnen.
Selve San Pere Pescador er en hyggelig landsby med historiske bygninger og en dejlig autentisk atmosfære. Der er ikke basis for den helt store sightseeing, men der kan slentres rundt i de hyggelige gader, og der er nogle glimrende restauranter, hvor især Can Trona på Plaza Major skiller sig ud.
2. dag: Sant Pere Pescador – Calella de Palafrugell – Peratellada og Pals – L’Escala – Sant Pere Pescador
For nogle starter dagen stille og roligt med en slentretur i den lille hyggelige badeby Calella de Palafrugell (ikke at forveksle med det berygtede badested Calella). For andre måske med et dyp i Middelhavets bølger fra en af de mange små idylliske badebugte, der ligger skulder ved skulder i området. En forfriskning i skyggen på en af byens hyggelige cubanske barer, og derefter går turen ind i landet til de to små pittoreske middelalderbyer Peratallada og Pals. Førstnævnte omkranses af gammel bymur og byder på små snørklede atmosfærefyldte gader med brosten og flankeret af yndefuldt restaurerede middelalderhuse. Der er en smuk middelalderkirke fra 1200-tallet og flere hyggelige restauranter, der gør det oplagt at indtage frokosten her. Efter frokost køres til Pals, en anden middelalderperle, strategisk beliggende på et højdedrag med smuk udsigt over det omkringliggende landskab og den smukke kyststrækning.
Den sene eftermiddag anbefales til et besøg ved Empuries-ruinerne lige uden for fisker- og badebyen L’Escala. Empuries var både en af de første og en af de vigtigste græske kolonier på den Iberiske halvø omkring år 600 f.kr. Sidenhen kom romerne til under den anden puniske krig og etablerede efterfølgende en militær base på stedet. I dag er der kun fundamenterne tilbage af den græske- og romerske by samt lidt ringmur og resterne af amfiteatret. Bedst bevaret er nogle smukke gulvmosaikker i den romerske bydel. Lige overfor museet og ruinområdet ligger en pragtfuld badebugt, så det er nærliggende at skifte til badetøj efter besøget ved ruinerne. Har man planer om at blive længe ved vandet kan middagen indtages på Hostal Empurias, der ligger lige ned til stranden. Om sommeren spiser man på den dejlige udsigtsterrasse med brise og havudsigt.
Morgenmad inkluderet.
3. dag: Sant Pere Pescador – Figueres – Sant Pere de Rodes (El Port de la Selva) – Cadaques – Sant Pere Pescador
Dagen i dag står primært i kunstens tegn, eller rettere i Salvador Dali’s fantastiske univers. Provinsbyen, Figueres, huser Dali muséet, der helt i kunstnerens ånd fremstår surrealistisk i den pink/lilla bygning med kolossale æg og oscar-statuetter på taget og i skarp kontrast til den øvrige ganske ordinære arkitektur. Indenfor på muséet finder vi en fantastisk samling af Dali’s værker fra hele hans karriere, og vanen tro er der masser af overraskelser og illusioner på vej gennem salene.
Fra Figueres køres mod kysten, og eventuelt til en af de dejlige strande ved Port de la Selva. Undervejs gøres holdt ved klosteret Sant Pere de Rodes, der er smukt beliggende på en bjergkam i 500 meters højde. Udsigten over kysten er fantastisk, og selve klosteret og kirken er bestemt også et besøg værd. Vi fortsætter langs kysten til en af Spaniens mest maleriske kystbyer Cadaques, Spaniens svar på Skagen. Byen er i landsbystørrelse med smukt hvidskurede huse, beliggende ud til vandet midt i nationalparken Cap de Creus med sine sære klippeformationer og skønne strande. Det er intet under, at selveste Dali har boet i byen i mange af sine ferier i de unge år. Sidenhen slog han sig ned i landsbyen Port Lligat, der ligger tæt ved Cadaques. Efterfølgende har byen tiltrukket mange andre kunstnere og berømtheder fra hele verden. Det er oplagt at spise tapas eller middag i Cadaques inden turen går tilbage til Sant Pere Pescador.
Morgenmad inkluderet.
4. dag: Sant Pere Pescador – Barcelona eller Girona – Sant Pere Pescador
Går interessen i retning af storby, er det svært at komme uden om Cataloniens hovedstad og en af Europas skønneste storbyer, Barcelona. Den letteste løsning vil afgjort være at tage bussen til Figueres, det er ca. 20 km. (tag eventuelt bilen og parker ved stationen), og tage toget til Barcelona. Fra stationen i Barcelona kan man spadsere til Ramblaen og ind i det spændende gotiske kvarter med katedralen og alle de smukke monumenter. Næste stop kunne være byens vel nok smukkeste kirke, Esglesia de Santa Maria del Mar, og det nærliggende Picasso museum. Derpå Gaudi’s storslåede La Sagrada Familia, der også er byens vartegn. Skal der shoppes, ligger det fænomenale stormagasin, El Corte Ingles, også i let gangafstand på Placa Catalunya. Byens glimrende metrosystem gør det nemt at komme ud i alle afkroge af byen, og spare et par lange spadsereture sidst på dagen, når benene er ved at være trætte. At spise tapas i Barcelona er naturligvis noget, man bør nå, inden togturenn går tilbage til Figueras.
|