|
|
// Shyaklung - Royal Trek
Trek gennem Nepals natur og landsbyer og med smukke udsigter til bl.a. Annapurna, Manaslu og Lamjung.
Mellem Annapurna og Manaslu ligger den smukke bjergsø Begnas Tal i et område så grønt og frodigt, at det er helt paradisisk. Her ligger den lille by Shyaklung, som er turens mål. Det er den lettest tænkelige gradering inden for Himalaya-trekking, men udsigterne og landsbyoplevelserne er i særklasse, hvorfor man oplever det samme som på de lange trekkingture. Bjergpanoramaerne til Annapurna, Manaslu og Lamjung, spejlende sig i bjergsøerne, er storslået, landsbyerne spændende og vandringen god og let. Altså den perfekte kombination for ældre, børnefamilier og alle andre, der ikke vil anstrenge sig for meget. Samlet set er det en af midlandets flotteste og mest anbefalelsesværdige vandreture, der er et perfekt mål til bl.a. til familie-rejser.
| Pris per person ved 2 rejsende: |
| Fra København: |
|
| Skyaklung - Royal Trek |
På forespørgsel. |
| |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse med fly fra København mod Nepal |
| 2. dag: Ankomst til Kathmandu |
| 3. dag: Fra Kathmandu til Kalikasthan |
| 4. dag: Patle - besøg hos Gurung folket |
| 5. dag: Shyaklung - spetakulære udsigter |
| 6. dag: Begnas Tal og Pokhara |
| 7. dag: Kathmandu samt hjemrejse |
| 8. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: September til maj |
| Gradering: B |
| Højde: 970 - 1.470 meter |
| Type: Trekkingtur med privat sherpaguide og bærere |
The Royal Trek og Shyaklung - det ukendte Annapurna
Dette lavlandstrek går ad kulturstier til herlige landsbyer i det klassiske Nepal beliggende under 2.500 meters højde. Vandreturen er krydret med storslåede bjergudsigter.
Trekket tager udgangspunkt i Annapurna-området ved en af Nepals smukkeste søer, Begnas Tal. Området byder på bakkeland uden de store stejle stigninger. Der er et væld af landsbyer og da vandredagene i reglen er meget korte, vil der være masser af tid til at bruge tiden på kulturen undervejs. Trekket er oprindelig kendt som Royal Trek, da Prins Charles var på trekkingtur i Nepal engang i 1980’erne.
Kiplings Shyaklung – Nepals klassiske midtland
Annapurna er nok Nepals mest berømte trekkingområde med over 65.000 turister årligt. Men på denne specielle rute mellem Annapurna og Manaslu, kommer der kun ganske få rejsende. Turen foregår under 2.000 meters højde og må betragtes i den letteste ende af Nepal trekkingture. Men man bliver ikke snydt for hverken bjergudsigter eller kulturelle oplevelser. Turen er kort sagt vidunderlig.
Shyaklung er velegnet til alle, der enten vil have den bedste indgang til Nepal uden at vandre for meget eller dem, som ikke er i fysisk form til eller ikke har lyst til at tage til Everest Base Camp.
1. dag: Fra København til Kathmandu
Fra København mod Kathmandu med Qatar Airways via Doha.
2. dag: Ankomst Kathmandu
Ved ankomsten til Kathmandu er der en herlig modtagelse i lufthavnen, hvorefter der køres gennem Kathmandus gader til vores hotel. Leder man efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en af de første pladser – den er ganske simpelthen et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by. Og jo, der er forurenet, støvet, alt for megen trafik og den er tæt - men tager man baggader og gyder, får man øjnene op for en forunderlig by.
3. dag: Fra Kathmandu til Kalikasthan 1.150 meter
Fra Kathmandu er det en smuk bustur ud af dalen over Thankot-passet til Trisuli-floden, hvor man ser en masse små landsbyer og nogle gange folk på rafting-tur. Undervejs bliver der stoppet for at spise frokost, inden den 6-8 timer lange køretur ender i Bijaypur, hvorfra vandreturen starter.
Vandreturen kan meget vel skifte lidt undervejs i forhold til beskrivelsen, da der er utallige stier og muligheder. Men følgende er de herlige oplevelser, som venter de næste dage i bjergene. Fra Bijaypur er det en forholdsvis kort vandretur op mod Kalikasthan for første lejr. Turen går gennem smukke terrasselandskaber til Kandane og på stejlere trapper for at nå til en fladere strækning med svalende skygge fra træerne i området. Det går langsomt opad og udsigterne bliver flottere og flottere, bag ved ligger hele Pokhara-dalen og dens store agerområder. Nær Archale er der stop ved den store Banyan, inden det går til lejren i godt 1.150 meter, hvorfra der er en vidunderlig udsigt til bjergene i nord.
Frokost og aftensmad er inkluderet.
4. dag: Patle 1.110 meter
Med held begynder dagen med en solopgang i verdensklasse. Solen stiger langsomt og maler Himalaya-kæden pink, rosa og gylden, inden den står højt på himlen. Her ses fiskehalebjerget Machapuchhre, Annapurna, Lamjung og Mansulus tre toppe.
Det går gennem den spredte skov ved Okhare til landsbyen Majhsthan Saurani for at gå videre opad mod Sundergaon og endelig Patle i 1.110 meters højde.
Det centrale Nepal er primært beboet af Gurung-folket, der er et mongolsk folk, der oprindeligt kommer fra Tibet. Udover at de fleste Gurungfamilier er jordbrugere, er en stor del af Nepals berømte Gurkha-soldater fra Gurung-folket. Mændene ses ofte med deres traditionelle tøj og store bælte, hvor der ofte sidder en stor khukri-kniv. Kvinderne bærer ofte smukke sari-lignende klæder og er behængt med mange, smukke smykker med koral og turkiser – og indimellem næsering. Kulturen er stærk og på turen ses adskillige landsbyer og folkeslag. Vandringen foregår i et område, hvor der kun kommer ganske få turister. Så denne rejse er i lige så høj grad en aktiv kulturrejse som en vandretur.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5. dag: Shyaklung 1.100 meter
Trekket går videre ad en sti med flere fald og stigninger, som periodisk er flot brolagt. Man kan se ned på Madhi-floden, inden stien dykker ned mod Ozangaon og gennem en herlig rododendronskov, hvor der er så stille, at man næsten kan høre sin egen puls. Det er sval, herlig vandring. Der holdes frokost i Lipyani, hvor der er et lille tempel og nogle butikker. Efter hvil går det opad mod Gurung-landsbyen Shyaklung, beliggende i 1.100 meters højde. Udsigterne til Annapurna og Manaslu er dagen igennem storslåede. Der er lejr i Shyaklung med flotte udsigter til Lamjung Himal knap 7.000 meter.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6. dag: Begnas Tal og Pokhara
Ruten går tilbage mod Lipyani og kommer til den lille Dhoban Khola flod, inden det går til Lapsi Danda. Indimellem er der stejlere stigninger og det kan være ganske varmt, men området er så fortryllende smukt, at de fleste slet ikke når at bemærke det. Undervejs passeres Gurung-folket og Magar-folket med deres varme okkerfarvede, smukke runde og lerklinede huse med stråtag. Fra Lapsi Danda går det igen let og lige ud, gennem åbent land og i skov, forbi diger og rismarker. Undervejs er der et rigt fugleliv med bl.a. snepper, der ses i smågrupper mellem kvæget, rishejrer, som fanger frøer, der er Rosenpiber og i luf
|