|
|
// Sherpalandet & Mount Everest
Et trek til landet ved foden af verdens højeste bjerg.
De lavere egne af Khumbu, området for foden af Mount Everest har unikke udsigter og store kulturelle oplevelser. Her besøges utallige handelsbyer og klostersamfund, alt sammen krydret med udsigter til verdens allerhøjeste bjerge, såsom Everest, Ama Dablam, Lhotse, Kangtega osv. Stierne er gode og turen er ikke nær så anstrengende som den tilsvarende, der går helt til Base Camp, hvorfor det er en perfekt måde at opleve landet ved foden af verdens højeste bjerg på.
| Pris per person ved 2 rejsende: |
| Fra København: |
|
| 1/5-22/6 2012 |
11.280 kr. |
| 1/2-30/4 og 23/6-31/12 2012 |
13.580 kr. |
| |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse med fly fra København mod Nepal |
| 2. dag: Ankomst til Kathmandu |
| 3. dag: Fra Kathmandu med bjergfly til Lukla og trek til Monjo |
| 4. dag: Namche Bazar - Sherpaernes hovedstad |
| 5. dag: Hviledag i Namche Bazar |
| 6. dag: Klosterlandsbyen Thame |
| 7. dag: Via Hillary hospitalet i Kunde til Kumjung |
| 8. dag: Tengpoche klosteret |
| 9. dag: Tengpoche og Sanasa |
| 10.dag: Namche Bazar, Monjo og Phakding |
| 11.dag: Phakding til Lukla |
| 12. dag: Bjergfly fra Lukla til Kathmandu |
| 13.-14. dag: Kathmandu - en af Asiens mest fascinerende hovedstæder |
| 15. dag: Kathmandu samt hjemrejse |
| 16. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: September til juli |
| Gradering: C- |
| Højde: 2.835 - 4.183 meter |
| Type: Trekkingtur med privat sherpaguide og bærere |
Sherpalandet og verdens højeste bjerg
Det er ikke uden grund, at Khumbu må betegnes som Himalayas mest berømte dal. Her lever det berømte Sherpa-folk i deres herlige landsbyer med udsigter til verdens smukkeste og højeste bjerge.
Hele området over Jorsale hører under Sagarmatha National Park og har mange fine eksempler på sjælden højalpin flora og fauna. Her ses den blodrøde rododendron, kugleprimula, iris og gentian. Af dyr kan nævnes den gigantiske lammegrib, Nepals nationalfugl danphe (blodfasan), smukke brahminænder, snehøns og ikke mindst de store pattedyr som Himalaya-thar, den smukke moskushjort, den røde panda og måske endda sort Himalaya-bjørn og sneleopard. Jo Khumbu byder på vandring i absolut verdensklasse.
Sherpaerne indvandrede til Nepal fra det østlige Tibet for ca. 400 år siden. De slog sig. bl.a. ned i Khumbu-dalen blandt yakokser og verdens højeste bjerge - og bor den dag i dag i små landsbyer i op til 4.300 meters højde. Sherpaerne er alle Nyingmapa-buddhister og deres tro er dybt forankret i de smukke landskaber. Alle steder i Solu og Khumbu ses smukke mani-vægge, bedeflag og det store antal smukke klostre og klosterlandsbyer giver området en helt speciel atmosfære.
Kipling Travel har personlige venskaber og forbindelser i Sherpa-landet, hvilket giver endnu en facet til denne trekkingtur i verdensklasse. Vi forsøger altid at arrangere et privat besøg til en kop smørte eller den lokale risøl, chang – eller overvære ceremonier og buddhistiske pujaer, hvor det er muligt. Under alle omstændigheder kan du godt forvente at få en helt speciel oplevelse på en af verdens bedste trekkingture.
1. dag: Fra København til Kathmandu
Fra København mod Kathmandu med Gulf Air via Bahrain.
2. dag: Ankomst Kathmandu
Ved ankomsten til Kathmandu er der en herlig modtagelse i lufthavnen, hvorefter der køres gennem Kathmandus gader til vores hotel. Leder man efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en af de første pladser – den er ganske simpelthen et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by. Og jo, der er forurenet, støvet, alt for megen trafik og den er tæt - men tager man baggader og gyder, får man øjnene op for en forunderlig by.
3. dag: Bjergfly fra Kathmandu til Lukla, Monjo 2.815 meter
Tidligt om morgenen køres til den lille indenrigslufthavn for med Twin Otter at flyve 40 minutter langs Himalaya-bjergene til lufthavnslandsbyen Lukla, som ligger i 2.850 meters højde. De seneste år har Lukla gennemgået en gigantisk forandring og man må efterhånden betegne Lukla (Stedet med mange får og geder) som en by.
Her vandres videre ud af byen og ned til Chaunri Kharka, hvorfra der er et smukt udsyn til Kunsum Kangguru og kort derefter Ghat (bro) inden mælke-floden, Dudh Kosi. Vandringen er let og herlig.
Der er blandet marker, skov, buddhistiske mani-sten og spredte udsigter til bjergene. Efter et par timer nås første større bygd, Phakding i 2.640 meters højde, som er første overnatningssted for stort set alle turister. Dette er Dudh Kosi-dalen, hvor stien snor sig ud og ind gennem skiftevis fyrreskov og åbent landskab. Vandringen går videre, hurtigt gennem Zamphute og Toktok til Benkar, hvor en kæmpeblok er fyldt med buddhistiske inskriptioner (manisten). Mod nordøst tårner Thamserku sig mod himlen og efter et par timers gang nås Monjo, der er en lille hyggelig landsby med omkring 25 huse, som ligger i en smal dal ved foden af Thamserku på 6.608 meter. Her løber Kyashar Drangka ned i Dudh Kosi.
4. dag: Namche Bazar 3.400 meter – Sherpaernes hovedstad
Monjo ligger umiddelbart inden Jorsale og indgangen til Sagarmatha National Park. Der er indskrivning i bøgerne, hvorefter trekket fortsætter ved at krydse Dudh Kosi endnu engang ad en smuk, høj hængebro. Kort efter mødes Imja Khola og Bhote Kosi og løber sammen i Dudh Kosi. Her er turens flotteste bro, som fører til den berømte Namche-stigning. Efter en kort pause stiger ruten de næste 1½-2 timer op ad en god zigzag sti. 2/3 oppe vil der i godt vejr være en belønning i form af en første udsigt til Everests store og mørke tinde, der stikker op bag den gigantiske Nuptse-Lhotse-væg. Herfra flader terrænet ud og de første huse kommer langsomt til syne.
Namche Bazar er ikke uden grund Nepals måske mest berømte bjergby, som et Himalayas Chamonix. Den ligger som en drøm i et amfiteater med udsigt til Kongde Ri bjerget mod syd. Husene er smukke, traditionelle stenhuse med små herlige gader og gyder. Der er efterhånden et væld af forretninger, cafeer og sågar bank, posthus og internet cafeer. Men stemningen er forblevet sjældent god. Alle steder hilses man med det traditionelle ”Namaste” – ”Jeg hilser det guddommelige i dig”.
5. dag: Hviledag i Namche
Solvarmen er vidunderlig, da byen vender mod syd. Alligevel kan man godt mærke de 3.400 meters højde. Luften kan være rå. En gåtur i byens gader leder op til den 300 år gamle okkerrøde, smukke gompa – klosteret. Det er her den år
|