deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Manaslu rundt


Manaslu på 8.153 meter er verdens 8. højeste bjerg og nok også et af de flotteste. Med sine rene linier og dobbelte top stråler den over hele den nordlige del af trekkingturen.

Manaslu Himal er et gigantisk massiv bestående af 3 hovedtoppe, Bhouda 6.674 meter, Himal Chuli 7.893 meter og Manaslu 8.153 meter. Beliggenheden mellem de kendte trekkingområder Langtang og Annapurna, gør Manaslu ganske overset. Desuden har området i en årrække været lukket for turisme. I slutningen af 1980’erne kom de første grupper og siden er området blevet ”semiåbnet”. Dvs. man stadig ikke kan gå individuelt rundt om Manaslu, man skal stadig have fuldt arrangement og gudskelov for det, for Manaslu kunne hurtigt blive overrendt.

Vil man opleve en trekkingtur udover det sædvanlige, er Manaslu Rundt et godt valg. Manaslu byder på det bedste i Nepal; smukke udsigter, god trekking, stærke kulturoplevelser og interessante landsbyer. Starten af turen er forholdsvis blid, idet man går op gennem Buri Gandaki-dalen med Gurungfolkets spredte terrasselandskaber og landsbyer. Herfra kommer man til Himalayas højland og små tibetansk-buddhistiske landsbyer med smukke klostre. Her krydses det 5.113 meter høje pas, Larkya La. Det er en imponerende pasovergang med spektakulære udsigter til bl.a. Himlung og Annapurna. Fra passet går det ned gennem Mælkeflods-dalen i et væld af farver, træer, buske og dufte. Om foråret er skoven et flor af blomstrende rododendron, magnoliatræer og orkidéer. Om efteråret er det bjergene, som ”blomstrer”. Manaslu er og bliver en af Nepals mest fascinerende trekkingture.



Afrejse:    Daglig afrejse fra Kathmandu
     
Pris:   18.980 kr. ved 2 deltagere
17.580 kr. ved 4 deltagere
     
Dagsplan:   1. dag: Kathmandu til Samari Bhanjyang
    2.-3. dag: Bhuri Gandaki
    4. dag: Gennem Bhuri Gandaki dalen og Soti Khola
    5. dag: Maccha Khola
    6. dag: Phuri Gandakis dybe slugter og Jagat
    7. dag: Nupri og Kurang, det tibetanske Nepal, Deng
    8. dag: Mod de højere bjerge, Ghap
    9. dag: Lho ved Manaslus fod
    10.dag: Via Honansho Gompa til Samdo
    11. dag: Hviledag i Sama
    12. dag: Manaslu Base Camp og Samdo
    13. dag: Hviledag i Samdo
    14. dag: Larkya Phedi
    15. dag: Larkya La og Bhimtang
    16. dag: Hviledag i Bhimtang
    17. dag: Gennem Dudh Khola til Tilje
    18. dag: Marshayangdi-dalen og Tal
    19.-20. dag: Ud af højlandet, Syange og Bhulbhule
    21.-22. dag: Besi Shahar og Kathmandu
     
Bedste rejsetid:   Oktober til december og marts til maj
Gradering:    C
Højde:   900 - 5.415 meter
Type:   Trekkingtur med private sherpaguider og bærere
deler
1. dag: Trekkingturen starter, Samari Bhanjyang
Fra Kathmandu kører vi nordover via Kakani med de flotte bjergudsigter og smukke skove til Trisuli, hvor vi ankommer efter godt tre timers kørsel. Fra Trisuli drejer vi vestover og kører ad dårlig grusvej ind i Samari-dalen, hvor vi følger Samari Khola. I dalen er der de smukkeste terrassemarker og småbygder som Baguwa, Kagune og Kabrebas, inden vi kører det sidste stejle stykke op i selve passet Samari Bhanjyang, hvor byen Samari ligger. Samari er en stor Tamang og Magar by, hvor der er en nybygget skole, bank og posthus samt en lille skramlet hovedgade med hyggelige småbutikker. I udkanten af byen foran i en lille lund, ligger vores Homestay, hvor vi skal overnatte.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

2.-3. dag: På tværs til Bhuri Gandaki
Fra Samari Bhanjyang passet følger vi dalen nedover og videre over bjergkammen østpå. Fra de små landsbyer er der en fortryllende udsigt mod nord, og det er næsten uforståeligt, at vi skal hele vejen rundt om det gigantiske massiv. Turen går via småbyerne Tharpu, Kathunche og Charange Phedi beliggende i bare 650 meters højde.
Derefter fortsætter vi gennem det varme flodleje ved Maudi Khola og kommer langsomt forbi Ganeshthan til den store basarby Arughat i 530 meters højde, beliggende på begge sider af Bhuri Gandaki-floden. En flot hængebro fører hen til hovedgaden. Arughat er for nylig blevet forbundet med en kørevej fra syd.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

4. dag: Gennem Bhuri Gandaki dalen – Soti Khola 710 meter
Trekket følger nu den smukke Bhuri Gandaki-dal og kommer gennem ris- og hirsemarkerne til Maltar og gennem en lund med languraber til Shante. Her er de første udsigter til Shringi Himal på 7.187 meter og langsomt som dalen stejler til, nås Arkhet, hvorfra det går op til Magar- og Gurungbyen Kyoropani. Det er en ganske kort tur videre til Soti Khola i 710 meters højde, hvor der er en god lejrplads – og herlige bademuligheder et par hundrede meter op ad Soti Khola.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

5. dag: Stejle stier til Maccha Khola 1.000 meter
Landskabet ændrer sig efter Soti Khola og dalen stejler endnu mere til og har gigantiske og smukke vægge. Vejen går gennem smuk sal-skov og herlige småbeboelser indtil Labu Bensi. Herfra følges dalbunden, der er stor og bred. Det går videre det sidste stykke op til Maccha Khola (Fiske-floden), hvor der er lejr. I Maccha Khola er der lidt butikker og Bhattis (tehuse).
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

6. dag: Bhuri Gandakis dybe slugter, Jagat 1.440 meter
Først krydses Bhuri Gandaki for derefter at komme til et agerområde med boghvede, tobak og hvede på vejen til Kholabensi. Kort efter ligger Tatopani (Varmt Vand) med en varm kilde. Bhuri-dalen er nu så stejl, at floden må krydses for at kunne komme videre. Stien snor sig ud og ind ad bjerget og kommer langsomt til Dhoban Khola, som krydses ad en smuk hængebro. Som de seneste dage er befolkningen Gurung, Magar, men der kommer flere og flere Bhotias, tibetanere i billedet.
Efter Dhoban bliver Bhuri Gandaki forvandlet til e