deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Luksus trekking til Mt. Everest


Mt. Everest luksus trekking - Everest Summit Lodge, Himalaya luksus trekking

Oplev Sherpaernes land og Mt. Everest området i de bedste lodges – og på den bedste rute, med den bedste akklimatisering.
Khumbu som dalen ved Mount Everest hedder, læner sig op mod at være Himalayas smukkeste dal. Vi bor på områdets bedste lodges – det er ikke luksus i klassisk forstand, men absolut luksus i forhold til Himalaya og Nepal. Der er pæne badeværelser og faciliteter undervejs, el og restaurant etc.
I Kathmandu er der ligeledes et skønt hotel – eller opgraderingsmulighed til Kathmandus flotteste hotel, Dwariks hvis man vil lidt ekstra.

Oplev Himalayas højland på første klasse, skræddersyet med privat Sherpaguide og bærere– kort sagt Nepal luksus trekking



Pris per person ved 2 rejsende:
Fra København:  
1/5-22/6 2012 18.980 kr.
1/2-30/4 og 23/6-31/12 2012 21.280 kr.
   
Opgradering til Dwarikas i Kathmandu  2.980 kr.
Dagsplan:
1. dag: Afrejse med fly fra København mod Nepal   
2. dag: Ankomst til Kathmandu, Hotel Malla eller Dwarikas
3. dag: Kathmandu rundtur
4. dag: Bjergfly til Lukla og trek til Monjo, Everest Summit Lodge
5. dag: Namche - Sherpaernes hovedstad, Yeti Mountain/Sherpaland
6. dag: Namche Bazar, "Himalayas hovedstad"
7. dag: Klosterlandsbyen Thame og Mende, Everest Summit Lodge
8. dag: Hillary hospital, Kumjung og Tashinga, Everest Summit Lodge
9. dag: Tengpocheklosteret, Tashinga, Everest Summit Lodge
10. dag: Namche og Monjo, Everest Summit Lodge
11. dag: Lukla og Everest Summit Lodge
12. dag: Bjergfly fra Lukla til Kathmandu
13. dag: Kathmandu - en af Asiens mest fascinerende hovedstæder
14. dag: Kathmandu samt hjemrejse
15. dag: Ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: September til ultimo maj
Gradering: Middel, C
Højde: Op til 3.900 meter
Type: Trekkingtur med privat sherpaguide og bærere - luksuss trekking til Everest

Dag-til-dag program

1. dag: Fra København til Kathmandu
Fra København mod Kathmandu med Gulf Air via Bahrain.

2. dag: Ankomst Kathmandu
Ved ankomsten til Kathmandu er der en herlig modtagelse i lufthavnen, hvorefter der køres gennem Kathmandus gader til Hotel Malla, Thamels absolut bedste hotel beliggende nær shopping og alle restauranterne i det centrale Kathmandu. Der er en stor skøn have, swimmingpool og et godt sted at bo.
Alternativt kan man opgradere til Dwarikas hotel, nok Kathmandus flotteste og bedste hotel. En drøm!
Morgenmad inkluderet.

3. dag: Kathmandu
En mættet dag med alle Kathmandus højdepunkter. Vi skal se og opleve hindutemplet Pashupatinath, samt den store buddhistiske stupa og det tibetanske område ved Bhoudanath. Desuden tager vi sydover og oplever det klassiske gamle Kathmandu ved Durbar Square og Kumaris hus.
Gennem gader, gårde og gyder kommer vi langsomt tilbage til hotellet efter en stor rundtur i Nepals levende hovedstad – men helt uden at have set for mange templer eller brugt dagen i bus. Fri eftermiddag.
Morgenmad inkluderet.

4. dag: Bjergfly til Lukla, Monjo 2.815 meter
Tidlig morgen sal vi på ren Mountain Flight – vi flyver 40 minutter langs Himalayabjergene til Lukla 2.850 meter.
Her møder vi vores sherpaguider og bærere, der skal føres os gennem bjergene de næste mange dage. Vi går gennem Lukla til Chaunri Kharka, hvorfra vi får en smukt udsyn til bjerget Kunsum Kangguru. Videre til Ghat (bro) inden vi kommer ned til mælkefloden, Dudh Kosi. Vandringen er skøn, det går svagt nedad.
Vi kommer gennem marker, skov, buddhistiske manisten og spredte bjergudsigter. Efter et par timer når vi bygden Phakding 2.640 meter.
Vi er i Dudh Kosi dalen og stien snor sig ud og ind gennem skiftevis fyrreskov og åbent landskab og småbyer til Benkar, hvor en kæmpeblok er fyldt med buddhistiske inskriptioner (manisten). Mod nordøst tårner Thamserku sig mod himlen og efter et par timers gang kommer vi til Monjo, der er en lille hyggelig landsby med omkring 25 huse, beliggende i en smal dal ved foden af Thamserku 6.608 meter.
Her bor vi på det flotte Everest Summit Lodge efter 3-5 timers vandring inklusiv pauser.
Morgenmad inkluderet.

5. dag: Namche Bazar 3.400 meter – Sherpaernes hovedstad
Vi skal ind i selve Everest nationalpark området - Sagarmatha National Park. Kort efter mødes Imja Khola og Bhote Kosi hvor vi skal over turens flotteste hængebro. Og så kommer den berømte stigning til Namche på 2½ time. Et godt stykke oppe belønnes vi i godt vejr, med første udsigt til Everest store og mørke tinde
Vi kommer godt trætte til Namche Bazar, Nepals mest berømte bjergby. Den ligger som en drøm i et amfiteater med udsigt til Kongde Ri bjerget mod syd. Husene er smukke, traditionelle smukke stenhuse med små herlige gader og gyder. Der er efterhånden et væld af forretninger, cafeer og sågar bank, posthus og internet cafeer. Men stemningen er forblevet sjældent god. Alle steder hilses man med det traditionelle ”Namaste” – jeg hilser det guddommelige i dig.
I Namche bor vi på Yeti Mountain Home eller Sherpaland, begge de absolut bedste i fantastiske Namche Bazaar efter 4-5 timers vandring inklusiv pauser.
Morgenmad inkluderet.

6. dag: Namche bazar - hviledag
Solvarmen er vidunderlig, da byen vender mod syd. Og alligevel kan man godt mærke de 3.400 meters højde, luften kan være rå. Vi går en tur i byens gader og skal selvfølgelig en tur op i den 300 år gamle okkerrøde, smukke gompa, klosteret. Det er her den årlige Dumji-festival udspilles i juni/juli. Resten af året møder man munke og lamaer og til tider er der diverse små festivaler. De friske kan gå langs højderyggen til Choi Gang, Namches øverste del. Her ligger Sargamatha nationalparkens hovedkvarter og man kan besøge det lille fine museum – og samtidig blive belønnet med alle tiders udsigt til Ama Dablam og Mt. Everest. Så vidt muligt forsøger vi at komme på besøg hos vore venner og få smørte eller et glas chang, den lokale herlige ris- og hirseøl.
Morgenmad inkluderet.

7. dag: Klosterlandsbyen Thame, Mende 3.700 meter