deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Chitwan - et must for naturelskere


På næsehornssafari i Nepals mest berømte nationalpark. 

Chitwan National Park, med sine 932 km2, ligger omkring Narayani-floden. Parkens biotoper er afvekslende - højstammet, tør skov veksler med lavere, tættere skov, roligt flydende floder med sandbanker og vidstrakte græsstepper. Vi arbejder sammen med to meget gode lodges og man kan vælge mellem at bo inde i selve parken, eller uden for på den anden side af Rapti-floden.

Turene i parken er en herlig blanding af at ride på elefant, køre i jeep eller safari til fods. Blandt highlights er elefantsafari med udkig efter det indiske panser næsehorn, leopard, kravebjørn - og ikke mindst den bengalske tiger.


Afrejse:    Daglig afrejse fra Kathmandu
Varighed:   3 dage
                                       
Pris:   2180 kr.
     
Opgradering fly:   880 kr. fly Kathmandu-Chitwan Nationalpark t/r
     
Bedste rejsetid:   Rejsen kan foretages fra september til juni.
Bedste årstid er fra oktober til marts.
Type:   Individuel safaritur

1. dag: Til Chitwan
Fra Kathmandu er det en smuk bustur ud af dalen over Thankot-passet til Trisuli-floden, hvor man ser en masse små landsbyer og nogle gange folk på Rafting-tur. Herfra køres til Prithvi Highway og videre ud af bjergegnene til Nepals lavland, Terai, og dens livlige småbyer og åben skov med vekslende udsyn. Midt på eftermiddagen nås den berømte Chitwan National Park, der med sine 932 km2 ligger omkring Narayani-floden.

Parkens biotoper er afvekslende - højstammet, tør skov veksler med lavere, tættere skov, roligt flydende floder med sandbanker og vidstrakte græsstepper. Fra det komfortable lodge foretages udflugter på elefant, i jeep, i dog-out kano og til fods.

Safari betyder "rejse" og forbindes normalt med rundrejser i de østafrikanske nationalparker. Med de stadigt større muligheder for store, sammensatte rejser - og den stærkt stigende interesse for rene naturrejser - ikke mindst forårsaget af tv's massive dækning af naturen – er behovet vokset stærkt for lignende rejser til andre verdensdele. Nepal byder på en unik mulighed for naturrejser i kombination med en forunderlig kulturoplevelse – det fås ganske simpelthen ikke bedre. På en safari tilrettelægger man dagene efter dyrenes aktiviteter. Det vil sige: høj aktivitet morgen og aften, da det kan være varmt midt på dagen i Nepals lavland.
Aftensmad er inkluderet.

2. dag: Chitwan med elefantridetur, jeepsafari og tharudans

Chitwan blev etableret i 1973. Parken er kendt for sin bestand på flere hundrede indiske pansernæsehorn - nogle enorme basser, som bedst ses fra elefantryg. Her, fra 3 meters højde, kommer man ganske uforstyrret hen til næsehornene, der ofte søger ud mod floden for at bade, når dagen går på hæld. Det er en betagende oplevelse i parkens ro at se sådan en kæmpe roligt tage sit aftenbad i solnedgangens skær, mens skyggerne bliver lange og farverne intensiveres efter en lang dag i skarpt sollys.

På de daglige jungleture kan man se flere hjortearter, manguster, oddere, gavial og den mere frygtindgydende sumpkrokodille, Marshmugger og den sjældne, fiskeædende Gharial krokodille. Her er også rovdyr, endda mange: tigeren, med det flotte navn Bengalsk Kongetiger, har en ganske fin bestand og ses dagligt et eller andet sted - men skoven er ret tæt, så tigeren kan være svær at få set. Læbebjørn og leopard er to andre rovdyr, man kan være heldige med at se fra elefantryg. I meget sjældne tilfælde, kan Junglecat også ses. For selvom elefanterne rider ud et stykke fra hinanden er elefantførerne i kontakt med hinanden og kan med specielle signaler meddele, når noget særligt er fundet.

Chitwan har mere end 450 fuglearter - det største antal, der er registreret et enkelt sted i Nepal. Allerede før solopgang galer den vilde morgenhane, påfuglene skriger og bulbulerne indleder deres sang. Senere flyver flokke af flere arter papegøjer ud, spætter trommer og rovfuglene liver så småt op. Farvestrålende isfugle og biædere af flere arter og størrelser tiltrækker sig opmærksomheden. Det er fascinerende at se, hvordan de mange fuglearter har delt områderne op mellem sig. I skoven giver lyden fra de mange fugle en lydkulisse, man kun finder i troperne.
De daglige aktiviteter er mange. Allerede før solopgang er der vækning med early morning tea - et engelsk levn, der er perfekt som opstrammer før nogle timers tur ud i vildnisset, enten til fods eller på elefantryg.
Om eftermiddagen - i timerne før solnedgang - bliver vildtet aktivt igen og det er nu tid for yderligere kanoture, jeepture og elefantridt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

3. dag: Til Kathmandu
Vi skal på en sidste safaritur i Chitwan inden morgenmaden. Efter morgenmaden, køres fra Chitwans varme lavland tilbage mod Kathmandu (eller Pokhara), hvor turen slutter.
Morgenmad er inkluderet.

Inkluderet:
  • Al indenrigstransport til alle strækninger i bil med chauffør
  • 2 nætter i lodge i delt dobbeltværelse i Chitwan (kan forlænges)
  • Morgenmad, frokost og aftensmad i Chitwan, som beskrevet i programmet
  • Gamedrive i Chitwan på elefant, i jeep, vandreture og ofte også en kanotur
  • Afgifter og tilladelser til Chitwan
  • Produktansvarsforsikring og gebyr til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet:
  • Flyrejse Danmark-Nepal retur (vi udarbejder gerne et tilbud på en samlet pakkerejse)
  • Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
  • Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
  • Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
  • Visum til Nepal (ansøgningsskema fremsendes ved bestilling)
  • Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet"

Lidt om årstiderne i Chitwan:
  • Vinteren i december: og januar er varm i forhold til Kathmandu, men kølig morgen og aften. Græsset er ganske kort og vejret er generelt stabilt og flot - ogte kan man se bjergene i nord. En god årstid.
  • Foråret i februar og marts_ er den primasæson for alle dyr. Her er phantaen, græslandet kort hvorfor dyr som næsehorn, bjørn, tiger og alle de andre er lettest at se. Desuden er det træktiden for fugle, hvorfor vi taler om den primære årstid
  • Det sene forår, april til juni: er varmt og fugtigere. Græsset bliver højere og der er meget smukt og grønt. Dyrene er lidt sværere at se og det bliver efterhånden rigtig varmt. I starten af perioden er Chitwan stadig rigtig god.
  • Juli og august: har sit eget liv - det er helt utroligt. Det kan styrtregne i dagevis og når der endelig er et ophold i vejret, er fugtigheden nær 100%. Tilgengæld er der junglestemning udover det sædvanlige. Som oftest fraråder vi monsuntiden
  • September: udgør overgangen mellem monsunen og efteråret. Det kan være blandet, men bliver bedre og bedre efterhånden som efteråret nærmer sig. Kan være fantastisk!
  • Oktober til december er en fantastisk smuk periode. Ofte er det helt klart, så man kan se de store HImalaya-tinder i baggrunden. Der er tørt og super lækkert. Nok den næstbedste årstid i Chitwan.


     
Toppen af siden deler print rejseplanen
Nepal og Himalaya - trekking på verdens tag
Nepal er uden tvivl verdens bedste trekkingland. Vi tager på kulturrejse såvel so