// Den store Nepalrundrejse

1. dag: Fra København til Kathmandu
Fra København mod Kathmandu med Gulf Air via Bahrain.

2. dag: Ankomst Kathmandu
Ved ankomsten til Kathmandu er der en herlig modtagelse i lufthavnen, hvorefter der køres gennem Kathmandus gader til vores hotel.

3. dag: Kathmandu – en af Asiens mest fascinerende hovedstæder
Leder man efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en klar førsteplads – byen er ganske simpelt et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by.

Vi kunne snildt sammensætte en rejse til Kathmandu-dalen alene, men har her sammensat en smuk buket af unikke seværdigheder, der gør Kathmandu til den specielle oplevelse, den vitterlig er. For at få det bedste indtryk af Nepals særegne hovedstad, har vi sammensat et program, hvor man skiftevis kører og går. Derved kommer man tættere på kulturen end på normale sightseeingture.

Efter morgenmaden køres til Nepals vigtigste hindutempel, Pashupatihnath. Hele området ligger ved Bagmati-flodens bred, som er hellig, da den løber ud i Indiens Ganges-flod. Det er her hinduerne kremerer de døde, da deres synder vaskes væk i den hellige Bagmati-flod. Der er utallige templer med smukke gyldne tage og området ånder en vis ro, hvis man slipper for de mange souvenir-sælgere. Her er pilgrimme som sadhu’er, der er hellige tiggermunke, der færdes næsten nøgne med kroppen smurt i aske og det lange skæg og hår smurt i kogødning. Er der et sted i Nepal, man kan få kulturchok, er det her.

Fra Pashupatinath tages trapperne til Goraknath-tempelkomplekset, der ligger i en herlig lund med nogle ashrams (pilgrims-herberger). Herfra krydses Bagmati-floden og man vandrer nu i den ikke så besøgte del af Kathmandu i 45 min mod Bhoudanath-området.

For bare få år siden, var Bhoudanath noget af et syn fra Kathmandu, men efterhånden er den ualmindeligt smukke stupa hengemt bag en hel bydel. Bhoudanath er Nepals største (35 meter høj) og vigtigste buddhistiske stupa og et stort område med masser af klostre og templer. Det er det mest tibetanske område i Kathmandu. Selve området ved stupaen er en herlig cirkel med masser af små butikker og herlige cafeer.

Bhoudanath-stupaen er bygget op som en mandala (et religiøst billede på verden og hjælpemiddel ved meditation). Basen er tre trappetrin omgivet af en mur. Hele vejen rundt om muren er der 1.476 nicher, hvor der i hver er indsat fire-fem bedemøller. Man ser konstant pilgrimme gå og mumle det tibetanske mantra ”Om Mani Padme Hum”, mens de drejer bedemøllerne. Øverst på stupaen ses Buddhas øjne malet på alle fire verdenshjørner. De symboliserer, at Buddha holder øje med Kathmandu. Næsen ligner nærmest et spørgsmålstegn, hvilket symboliserer det nepalesiske tal et, hvilket står for enhed. Mellem øjnene ses det tredje øje, der har evnen til at se ud over, men også ind i sig selv. Over øjnene er de hellige 13 videns-trin, der fører til Nirvana, frelse eller oplysthed. Øverst ses paraplyen, der står for renhed.

Turen går også til et par af de små klostre, inden der holdes lidt fri. Bhoudanath er et godt område at købe ægte tibetanske souvenirs – og andre sjove ting. Oprindeligt var stupaen og området bygget til de handelskaravaner, som kom ind fra Tibet.
Derefter går turen gennem byen til det centrale Kathmandu, hvor der er stop ved Dharadara. Den er bedre kendt som Bhimsen Tower og ligner mest af alt en minaret.

Dette område er den fattigere del af det klassiske Kathmandu bag Durbar Square. Her er fascinerende, herligt, venligt og fattigt. En langsom gåtur gennem gaderne fører forbi det gamle badeanlæg til slagter og fiskegaden, hvor kød og fisk ligger til ære for kunder – og fluer. Turen går videre op til Jhochen Tole, bedre kendt som Freak Street. I 60'erne og 70'erne boede de garvede rejsende og hippierne her. Området har ”tabt” til Thamel og fremstår som lidt af et museum, dog strømmer der stadig "fed musik" ud fra de små ydmyge steder. Og der bages stadig store kager og spises "curd" - dejlig nepalesisk yoghurt - på de mange små cafeer.

Gåturen bringer videre til Basantapur-pladsen. Foran er Nepals gamle kongepalads og med et – til venstre - åbner det smukkeste af Kathmandu sig op, Durbar Square. Denne pragtfulde plads har utallige, smukke templer. Det var i århundreder Nepals kraftcenter og har den dag i dag en særlig atmosfære. Forrest ses Vishunu-templet, Traylokhya Mohan, fra 1625. Derefter det smukkeste tempel på pladsen, Maju Devi. Her er også den levende gudinde, Kumari’s hus og det store Kasthamandap-hus, bygget af ét træ. I Hanuman Dhoka, som er det gamle kongepalads, ses nogle af de ”frække” træudskæringer, inden ankomst til Nepals største hindu-tempel, Taleju. Langsomt er man ude af tempelområdet og går mod krydset, Indra Chowk og Akhas Bairab templet. Først tages et smut ind i det lille sjove perlemarked, inden der fortsættes ad den smalle basargade til Asan Tole, der er et handelscenter.

Gennem gader, gårde og gyder vandres langsomt tilbage til hotellet efter en stor rundtur i Nepals levende hovedstad. Eftermiddagen er fri til afslapning og egne oplevelser i byen.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Bungmati
Syd for Kathmandu ligger to mindre landsbyer, Khokana og Bungmati, tæt på hinanden. Begge landsbyer er fra 1500-tallet. Khokana er kendt for sin produktion af sennepsolie og hvis man kigger ind af døren i nogle af de huse, hvor der kommer arbejdslyde ud fra, så kan man se forarbejdningsprocessen af de fine sennepskorn. Både i Bungmati og Khokana lever befolkningen primært af landbrug og en markvej skærer gennem de dyrkede marker og forbinder de to landsbyer.

I begge landsbyer får man som besøgende lov til at gå stille og roligt rundt og iagttage, hvordan mange nepalesere udenfor storbyen fortsat lever. Husene er fortrinsvis gamle og traditionelle. Træskærerarbejdet lever her i bedste velgående. En arbejdsgruppe bestående af mænd og nogle enkelte kvinder sidder på jorden udenfor et træskærerværksted med en tempelpæl imellem sig i fuld gang med mejsler. De præcise snit fremkalder figurer i sandeltræet og det er fascinerende at se arbejdet skride frem. Ved at kigge op på husenes udsmykninger og besøge de lokale templer kan man studere resultatet af fortidens træskærerarbejde. Under husenes tage hænger der tørrede majskobler overalt. Alle mulige aktiviteter finder sted i det offentlige rum – i gaderne og på byens torve. Store grupper af kvinder er i gang med at vaske, mens de samtidig holder øje med børnene. Unge mænd er i gang med at spille brætspil, mens andre ser på.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Nagarkot
Er der et sted, som kan o