|
|
// Det store maya eventyr
3 ugers uforglemmelige indtryk af mayaernes svundne verden og indianerne i dag i Mexicos og Guatemalas højland.
Dette er rejsen med den herlige blanding af lige dele kultur og natur. Fra junglen hos Lacandon indianerne i det sydlige Mexico over enestående Maya arkæologiske områder som Palenque og Tikal, til højlandet ved San Cristobal de las Casas og Chichicastenango til den magiske Atitlansø og koloniperlen Antigua.
Rejsen slutter i det caribiske paradis i Belize med undervandsoplevelser i den ypperste verdensklasse.
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| 5/1-28/6 samt 15/8-10/12 2012 |
17.380 kr. |
| 29/6-14/8 2012 |
19.680 kr. |
| |
|
| Tillæg for enkeltværelse: |
2.980 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse fra København og ankomst til Cancun |
| 2. dag: Chichen Itza og Merida |
| 3. dag: Uxmal og Kabah |
| 4. dag: Merida og natbus til Palenque |
| 5. dag: Palenque |
| 6. dag: Hos Lacandon indianerne i regnskoven |
| 7. dag: Selva Lacandon – Palenque |
| 8. dag: San Cristobal via vandfaldene Agua Azul og Misol-Ha |
| 9. dag: Landsbyerne Chamula og Zinacantan |
| 10. dag: Sumiderokløften |
| 11. dag: San Cristobal de las Casas – Panajachel ved Atitlansøen (Guatemala) |
| 12. dag: Panajachel ved Atitlansøen |
| 13. dag: Panajachel – Chichicastenango – Panajachel |
| 14. dag: Kolonibyen Antigua |
| 15. dag: Kolonibyen Antigua |
| 16. dag: Antigua via Guatemala City til Flores |
| 17. dag: Flores og Tikal |
| 18. dag: Tikal – Belize City – Caye Caulker |
| 19. dag: Caye Caulker |
| 20. dag: Caye Caulker |
| 21. dag: Caye Caulker til Belize City og hjemrejse |
| 22. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
Bedste rejsetid: Der kan rejses hele året, men orkaner kan forekomme september til november.
Regntid er vores sommermåneder, men fortsat fantastisk at rejse. |
| Type: Kulturrejse med lokale engelsktalende guider |
Dag 1: København – Cancun
Der flyves med British Airways via London Heathrow til Miami og videre med American Airlines til Cancun. Velkommen til Mexico, eller rettere en amerikansk provins under lidt sydligere himmelstrøg. Transfer direkte til hotellet i bymidten i Cancun, der ligger i gangafstand til busstationen – med henblik på næste morgens transport til Chichen Itza og Merida og tæt på mere listige lokale restauranter end ved de væsentlig dyrere strandhoteller. Hotellet har en hyggelig have med pool og shuttle service til stranden.
Cancun bliver aldrig en af Kiplings foretrukne destinationer, men i kraft af sin internationale lufthavn på Yucatan halvøen, er den et nødvendigt onde.
Måltider på flyrejsen er inkluderet.
Dag 2: Cancun – Chichen Itza – Merida
Efter en tidlig morgenmad køres der 3 timer med bus ind til det helt fantastiske mayaruin område Chichen Itza. Her venter Krigernes Tempel og Kalender pyramiden, der vidner om mayernes kolossale astronomiske indsigt, der anskueliggøres hvert forårs- og efterårsjævndøgn (21.marts og 21.september), hvor lyset danner en bugtende slange ned af pyramidens side. Boldbanen, der vel nok dannede rammen om en af historiens mest voldelige sportsgrene opleves tillige med observatoriet og mange flere enestående bygningsværker. Ud på eftermiddagen køres der 2 timer med bus til centrum i Merida, hvor der tages taxa (for egen regning) til det centralt beliggende hotel. Aftenen tilbringes i byens charmerende og livlige kolonicentrum omkring Plaza Grande med sine mange udendørs cafeer og restauranter.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 3: Uxmal og Kabah
Dagens lokalguide afhenter os på hotellet, og der er minibus transport (deles med andre) til nok et imponerende maya arkæologisk område, Uxmal. For mange står dette område som en af de største ruin oplevelser med sine utroligt velbevarede bygninger, domineret af Troldmandens pyramide, der er et af de fineste eksempler på Puuc stilarten. Puuc betyder bakke, og dem er der mange af i dette område på det ellers flade Yucatan. Dette anderledes og smukke landskab sammenholdt med freden og roen, der hersker her, efterlader et dybere indtryk hos mange end hos den mere berømte storebror Chichen Itza med de mange dagturister fra Cancun. Efter frokost går turen til det mindre men uhyre interessante Kabah, der var Puuc områdets næstvigtigste by efter Uxmal. Området er især anerkendt for det spektakulære ”Maskernes Palads”, der prydes af ikke færre end 300 masker af regnguden Chac (også kaldet himmelslangen). Efter en epokegørende dag returneres sidst på eftermiddagen til hotellet i Merida.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 4: Merida – Palenque
Hele dagen til fri disposition til udforskning af det spændende historiske Merida. Start på en af Mexicos i særklasse smukkeste pladser, Plaza Grande og besøg katedralen. Omkring pladsen er der spækket med smukke kolonibygninger som Casa de Montejo og Palacio Municipal. Byen huser nogle af regionens vigtigste museer, hvor man som minimum bør besøge det antropologiske museum, der giver et fantastisk indblik i Yucatan halvøens historie.
Efter aftensmaden står man fra busstationen på førsteklasses natbussen til Palenque (8-9 timers kørsel) i fin airconditioneret bus med behagelige sæder. Bagagen checkes ind mod kvittering som ved flyvning, og man overraskes over dette effektive system i netop denne del af verden.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 5: Palenque
Ankomst tidlig morgen til busstationen i Palenque, hvorfra der er en kort taxakørsel (for egen regning) til hotellet. Er der ikke et ledigt værelse så tidligt på dagen, deponeres bagagen i receptionen. Efter et fornuftigt morgenmåltid mødes vi af dagens engelsktalende guide, der følger os til Palenque ruin området. Det er en god investering at komme så tidligt som muligt, da man på denne måde undgår den værste varme og den største koncentration af besøgende. Palenque er fantastisk med sin beliggenhed omgivet af regnskov, der giver genlyd af brølaber og med lidt held byder på synet af en tucan. Det arkæologiske område spreder sig i virkeligheden over 15 km2, men kun en lille del er udgravet omkring de største templer. Vi tilbringer hele formiddagen ind til frokost i dette mageløse område, der domineres af Inskriptionernes Tempel og El Palacio tæt ved indgangen og de lidt fjernere beliggende Grupo de las Cruces, Acropolis Sur og Grupo Norte.
Om aftenen er der et vældigt leben omkring den centrale plads, hvor der er masser af listige udendørsrestauranter og ofte musik og dans.
Morgenmad er ikke inkluderet.
Dag 6: Hos Lacandon indianerne i regnskoven
Denne og næste dag står i sandhed i eventyrets tegn. Man føler sig som lidt af en opdagelsesrejsende når der lægges ud med enestående historiske som såvel naturmæssige oplevelser ved de fjernt beliggende og meget lidt turistede maya ruin områder Yaxchilan og Bonampak. Der køres med minibus til Corozal og Echeverria, hvorfra der sejles i motoriseret kano til Yaxchilan med den meget sceniske beliggenhed på terrasser i det bakkede landskab over Usumacinta floden. Senere fortsættes til Bonampak ruinerne beliggende i tæt regnskov i Lácandon indianernes område. Ruinerne har forblevet en hemmelighed for udefrakommende så langt frem som til 1946, hvor en Lácandon indiansk guide førte de to amerikanere Charles Frey og John Bourne til området. Udover den spændende beliggenhed byder området på nogle af de bedst bevarede Maya vægmalerier i Templo de las Pinturas.
Vi stifter et godt bekendtskab med Lacandon indianerns samfund og overnatter i deres største landsby Lacanja – Chansayab, beliggende i Selva Lacandona, et af de sidste stykker uberørt regnskov i Mexico. Indkvartering sker i primitive gæste hytter med hængekøjer uden private faciliteter. Lancandonerne er utrolig venlige og imødekommende, og er grundet lidt turisme, nået mange skridt nærmere det moderne samfund.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 7: Selva Lacandon – Palenque
Assisteret af kompetent indiansk guide ledes vi på en spændende 5 timers vandretur i regnskoven (kan doseres efter formåen i samråd med guiden), hvor vi indføres i Lacandonernes skikke og det barske liv i regnskoven. Vi lærer om den
|