deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Med Himmeltoget til Tibet og Lhasa


En kulturrejse udover det sædvanlige.

Med åbningen af jernbaneruteen fra Beijing over det gigantiske tibetanske plateau til Lhasa i 2006 er det blevet muligt at besøge Tibet på den hidtil mest unikke måde. Vi tilbyder her en kombination af det klassiske Kina med Tibet og Lhasa. Vi besøger bl.a. seværdigheder som det storslåede Potala - Dalai Lamas tidligere palads, den kinesiske mur og de 8,099 terracottastatuer, der først blev opdaget i 1974. Men vi glemmer ikke den ligeså vigtige kinesiske hverdag med lokalbefolkningens landsbyer og spændende markeder.

Det er en fantastisk kombination af det store tibetanske plateau, Kinas Kejserbyer og Beijing-områdets fantastisk mange muligheder.


Pris per person ved 2 rejsende fra København:
Med himmeltoget til Tibet og Lhasa, afrejse i 2012  23.780 kr.
   
Enkeltværelses tillæg:  3.480 kr.
   
Festival tillæg 22-28/1, 29/4-1/5, 17-25/9 og 30/9-7/10 2012. Kontakt os omkring jule- og nytårspriser.  
Dagsplan:
1. dag: Afrejse fra København
2. dag: Ankomst Beijing
3. dag: Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og Himlens Tempel
4. dag: Muren, Åndealleen og Ming Graven
5. dag: Sommerpaladset og Lamatemplet. Peking Opera
6. dag: Hutonger det berømte Silkemarked og Himmeltoget
7. dag: Hutonger det berømte Silkemarked og Himmeltoget
8. dag: Himmeltoget - Golmud over Tanggula 5.072 til Lhasa
9. dag: Tibets hovedstad, Lhasa
10. dag: Lhasa
11. dag: Lhasa
12. dag: Xi’an, byrundtur og kort vandring på den gamle bymur
13. dag: Terracottasoldaterne og "Big Wild Goose Pagoda"
14. dag: Byrundtur i Xi’an med kort vandring på den gamle bymur
15. dag: Pingyao
16. dag: Pingyao og nattog til Beijing
17. dag: Ankomst Beijing samt hjemrejse
18. dag: Ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: April til oktober
Højde: 2.300 - 5.150 meter
Type: Individuel kulturrejse med lokale engelsktalende guider


deler

1. dag: Afrejse København
Vi flyver fra København om eftermiddagen mod Kina med Qatar Airways via Doha.
Mad på flyrejsen er inkluderet.

2. dag: Ankomst Beijing
Vi ankommer i Beijing, hvor der ved ankomsten er afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel, der ligger ca. 25 min. gang fra Den Himmelske Fredsplads.
Resten af dagen er til fri disposition.

3. dag: Den Himmelske Fredsplads, Den Forbudte By og Himlens Tempel
Efter morgenmaden går det mod Fredspladsen, der på alle måder er et imponerende skue. Tankerne går naturligvis tilbage til et af de sorte kapitler i landets nyere historie, nemlig demokratibevægelsens oprør i 1989. Her blev en stor fredelig demonstration opløst med tanks og soldater og flere hundrede mennesker mistede livet.

Turen går naturligvis til Formand Maos Mausoleum, dog sammen med tusindvis af andre, hvorfor man skal forvente lange køer, der dog er i konstant bevægelse af sikkerhedsmæssige årsager. Den lange ventetid belønnes med et kort glimt af sarkofagen med Maos legeme. Enkelte gange er mausoleet lukket på grund af vedligeholdelse af Maos jordiske rester.

Tæt på ligger Den Forbudte By – kejserpaladset Gugong fra 1420 – det smukkeste palads fra kejsertidens Kina. Inden for murene er der over 9.000 rum, hvor de forskellige kejsere levede overdådigt i total isolation fra omverdenen. Efter kejserdynastiets fald i 1911 gik byen langsomt i forfald og i 1923 raserede en brand, hvor store mængder kunstskatte blev ødelagt. Under kulturrevolutionen blev lige så store mængder ødelagt, men en nænsom og fabelagtig restaurering har siden fundet sted og Den Forbudte By er nærmest et flerdages besøg værd. Mest berømt er Taihedian, Paladset For Den Højeste Harmoni, hvor op til 90.000 mennesker kunne overvære kejseren. Baohedian, Paladset For Bevaring af Harmoni, der blev brugt til enorme festmiddage og siden hen til eksaminer. Og endelig boligerne for Ming- og Qing-kejserne, Paladset For Himmelsk Renhed, Qianqinggong med dets mange små udskæringer og figurer.

Herefter køres der til Himlens Tempel Park, der for mange besøgende er den ypperste tempeloplevelse i Kina. Tiantan, Himlens Tempel Park, er Kinas største og smukkeste tempelkompleks. I 1400-tallet var Tiantan lukket for offentligheden, når kejseren stoltserede i eksorbitante optog over for de udvalgte for at foretage religiøse ritualer på årets korteste dage. Nu om dage er der offentlig adgang og Templet For Bøn Om God Høst er især imponerende ved sin åbenlyse skønhed. 28 enorme træsøjler danner fundamentet for det kegleformede tag, der er bygget af mørkeblå sten og symboliserer himlen. Alle materialer er passet ind i hinanden uden brug af søm.
Der returneres til hotellet ud på eftermiddagen, hvor der vil være tid til lidt afslapning inden aftenens store oplevelse: Middagen, der indtages på hyggelig lokal restaurant med Peking Anden som speciale.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

4. dag: Muren, Åndealleen og Ming Graven
Tidlig morgenmad og efterfølgende afgang mod den store mur, hvor der er en ca. 90 km. lang køretur til besøgsstedet ved Mutianyu nordøst for Beijing. Tidlig ankomst ved Mutianyu for at undgå de store menneskemængder, der kommer ud på formiddagen. Dette punkt på muren er kendt for en fantastisk udsigt og sine mange Ming-vagttårne.

Den Store Mur eller slet og ret Muren er utvivlsomt det bygningsværk, de fleste forbinder med Kina. Den 6.000 km. lange mur blev opført over mere end 2.000 år for at holde de mongolske nomader ude fra det kinesiske rige. Muren er bred nok til at tunge hestevogne kunne køre fra tårn til tårn og høj nok til at holde de fremmede ude.  Vi har derfor valgt det mindre besøgte punkt ved Mutianyu som udgangspunkt i vores rejser. Man kan dog vandre adskillige kilometer på muren og efterhånden føle sig næsten alene i dette gigantiske bygningsværk. Muren bølger sig gennem landskabet og dele af ruten er temmelig stejl sine steder. Den Kinesiske Mur siges at være det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kan ses langt ude fra rummet, først i nyere tid i konkurrence med Palmen ved Dubai.

Efter verdensoplevelsen ved muren køres mod Åndealleen og Ming-gravene, der er det sidste hvilested for 13 ud af de 16 Mingkejsere. Ming-gravene ligger ca. 50 kilometer fra Beijing. 13 af Ming-dynastiets 16 kejsere er begravet her i bjergene omgivet af fyrreskove og cypresser. Gravene vogtes af 36 meget store menneske- og dyrefigurer udhugget i sten. Hvert gravkompleks består af en port, en hal, et tårn, et skatkammer og et underjordisk palads. Mange er gravene er forfaldne, bedst bevaret er Changling – den ældste og største af gravene – der er et helt palads. Den enorme Lingén Dian – Hallen For Ofringer til Forfædrenes Gunst – er konstrueret i træ og 32 store søljer bærer taget.
Vi besøger en af gravene og laver et spændende stop ved en silkefabrík, som giver et indblik i den spændende silkefrestillingsproces, inden vi kører tilbage til Beijing. Hjemkomst til hotellet sidst på eftermiddagen.
Morgenmad og frokost er inkluderet.

5. dag: Sommerpaladset og Lamatemplet. Peking Opera
Denne dag besøges det pragtfuldt beliggende sommerpalads uden for byen. Parken, Kunmingsøen og paladset var