deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Guizhou - det ukendte Kina


Blandt minoritetsfolk i det grønne Guizhou

Spændende kultur rejse i det grønne Sydkina, i et af de mindst udviklede områder i det ganske rige. Bortset fra mødet med regionshovedstaden Guiyang, hvor der er investeret mange penge i infrastruktur og industri, bliver vi sat mange år tilbage i tiden, når vi kører ud på landet allerede ved Kaili. Der bor et væld af spændende etniske minoritets befolkningsgrupper i dette område, med hver deres særprægede sæder og skikke. Eventyret er på denne tur i højsædet, og komfort skubbes i baggrunden til fordel for primitive overnatninger i landsbyer og på spartanske provinshoteller. Landsbyerne ligger som perler på en snor, klemt inde mellem de mest fantastiske landskaber med de karakteristiske grønne kalkstenstoppe, rigsmarker og grønne dale. Turen ender ved Li floden i den hyggelige og skønt beliggende by Yangshuo.



Afrejse:   Daglig afrejse fra Guiyang
     
Pris:   10.980 kr. pr. person (ved minimum 2 personer)
    Tillæg ved enkeltværelse: 2.780 kr.
     
Dagsplan:   Dag 1: Guiyang og Kaili
    Dag 2: Xijiang
    Dag 3: Rongjiang
    Dag 4: Zhaoxing
    Dag 5: Sanjiang
    Dag 6: Longsheng
    Dag 7-8: Yangshuo
    Dag 9: Guilin
     
Bedste rejsetid:   April til oktober
Type:   Kulturrejse med lokale, engelsktalende guider

deler
Dag 01:  Guiyang – Kaili
Ankomst om formiddagen i Guiyang, hovedby i Guizhou provinsen. Fra lufthavnen i Guiyang er der 2,5 times kørsel til Kaili. Der køres af den sceniske rute, og undervejs gøres holdt i en Shiqao Miao landsby, hvor vi får indblik i deres levevilkår og får demonstreret i deres ældgamle metode til at producere papir fra mårbærtræet. Efterfølgende besøges en Qingman Miao landsby med de karakteristiske træhuse på pæle. Her besøges en lokal familie. Husk at medbringe en souvenirs fra Danmark, så som mønter med dronningen, postkort, kuglepenne eller andet.

Vi befinder os nu i en af de efterhånden få kinesiske provinser, hvor tiden uden for Guiyang, synes at have stået stille de sidste 100 år. Guizhou (navnet betyder paradoksalt nok ”det værdifulde land”)er en af de fattigste og mindst udviklede provinser i landet, men for den eventyrlystne turist en af de absolut mest interessante. Vi beriges med dramatiske bjergrige landskaber, små idylliske landsbyer og mindst 18 forskellige etniske minoritetsgrupper med hver deres særegne traditioner. Blandt de mest kendte grupper tælles Miao og Dong folket, som vi i løbet af de næste dage kommer helt tæt ind på livet af.
Overnatning på bedst mulige hotel i Kaili.

BEMÆRK! I dette område er der mange spændende lokale festivaler året rundt, hvorfor vi på nogle tidspunkter vil foreslå at udvide turen med 1 nat (mod tillæg) for at få denne unikke oplevelse med. Ring til os og hør nærmere omkring de aktuelle festivaler.

Dag 02: Kaili – Xijiang
Rammer vi en søndag, besøger vi det farverige søndags marked i Kaili, hvor alle de omkring boende minoritets stammer kommer for at sælge eller købe livsvigtige varer, og kommer for at mødes og lære vigtigt nyt fra de andre landsbyer. Hver landsby er iført deres egen særprægede klædedragt, så man kan se hvorfra de forskellige deltagere stammer.
Herefter køres fra Kaili til landsbyen Xijiang. Undervejs gøres holdt i flere forskellige landsbyer. Vi besøger en Miao landsby, hvor vi får lov til at besøge et par af familierne. Herefter en Taoyao landsby, hvor vi iagttager deres traditionelle produktion af krukker og diverse ler- og keramik varer.
Ud på eftermiddagen ankommer vi til Xijiang, der er den største Miao by i Kina. Vi indkvarteres lokalt i yderst basale gæstehytter, og må affinder os med at oplevelsen her vægtes noget højere end komforten.

Dag 03: Xijiang – Rongjiang
Morgenen og lidt af formiddagen er sat af til at udforske Xijiang, inden turen går mod endnu en Miao landsby. Med lidt held oplever vi en lille optræden med rituelle danse, og får lov til at smage landsbyens lokalt producerede vin. Tid til at gå på oplevelse i landsbyen og nyde hele sceneriet med de karakteristiske træhuse på pæle. Der køres af en smuk bjergvej, med de ypperste landskaber og risterrasser via Leigong bjerget og en smukt beliggende Shui landsby i en af dalene. til Rongjiang, hvor der overnattes på byens simple, men bedst mulige ”hotel”.

Dag 04: Rongjiang - Zhaoxing
Efter morgenmaden er der to timers kørsel til en meget fjernt beliggende og meget primitiv Basha Miao landsby, kendt for mændenes hovedbeklædninger og kvindernes specielle klædedragt, der er imprægneret med æggehvide. Vi får mulighed for at vandre rundt i landsbyen og observere befolkningens dagligliv, og med lidt held får vi lov til at kigge indenfor til at par familier. På køreturen til Zhaoxing passeres de smukkeste landskaber, domineret af risterrasser, og vi besøger et Dong trommetårn og broen med ”vind og regn” taget. Om eftermiddagen ankommer vi til Zhaoxing, der er den største Dong landsby i Kina med sine godt 5000 sjæle. Der er tid til at trisse rundt i byen og nyde Dong folkets særegne arkitektur med blandt andet de fem trommetårne, der hver symboliserer en af de fem førende familie klaner. Om aftenen vil Dong folket optræde for gruppen med deres traditionelle sang og dans.
Overnatning på bedst mulige ”hotel”

Dag 05: Zhaoxing – Sanjiang
På vejen til Sanjiang besøges en Tang’an Dong landsby, og der gøres holdt ved ”vind og regn” broen, der af Dong folket selv regnes for den smukkeste af deres overdækkede broer. Ankomst i Sanjiang, Dong folkets hovedstad med godt 330.000 indbyggere sidst på eftermiddagen. Sanjiang er ikke videre charmerende, men er en sjov kontrast til freden og idyllen de sidste par dage har budt på i bjergene og de små landsbyer. Vi mindes hurtigt om, at vi rent faktisk er i Kina, på trods af, at byen er en lilleput i kinesisk bymæssig forstand.
Overnatning på bedst mulige hotel i byen

Dag 06: Sanjiang – Longsheng (Ping An landsbyen)
5-6 timers kørsel gennem betagende landskaber med mange smukt beliggende landsbyer til Longsheng, beliggende midt i det smukke risterrasse landskab ”Dragon’s backbone”.

Vores udgangspunkt for at opleve sceneriet med de smukke risterrasser er den lille 600 år gamle Zhuang landsby Ping An, der minder mest om et møde med Shangri-La. Bilen holder i den lille landsby Huangluo ved landevejen, hvorfra vi har ca. ½ times vandring af lettere stejl bjergsti (med trappetrin visse steder). Generelt er opstigningen til at overkomme, selv med bagage i 40 graders varme, men virker øvelsen uoverstigelig for nogle, kan man mod gode ord og betaling hyre nogle folk med en bærestol. På denne måde kan man med kejserlig komfort nyde udsigten og opstigningen til vores højt beliggende og rigtig hyggelige guesthouse. Huset drives af effektive folk, der har nogenlunde styr på, hvordan vi vesterlændinge tænker. Fra husets hyggelige terrasse kan en kold øl nydes med den skønneste udsigt over ”Dragons Backbone”. Det samme kan man sige om udsigten fra værelserne, der for det meste er fantastisk. Vi forsøger naturligvis at få bekræftet værelser med udsigt. På dette guesthouse er det hyggen og beliggenheden, der er 5*. Værelserne er basale, lettere slidte, men rene og funktionelle med privat bad/toilet.

Dag 07: Longsheng og Yangshuo
Hele formiddagen til udforskning af området omkring landsbyen. Her er mulighed for at gå en herlig kortere vandretur på en times tid til ”viewpoint 1 and 2”. For morgenmennesker er det en mulighed at gå den