space
deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
space

// Det Indre Mongoliet


Storslået eventyr i det Indre Mongoliet I Genkhis Khans fodspor. Vi besøger nomader på de endeløse græstepper, bor i et traditionelt yurt telt og rider på kameler i Kubuqi ørkenen. Der bliver naturligvis også mulighed for at ride på de seje mongolske heste, der spiller så vigtig en rolle i den mongolske historie og tradition. Undervejs besøges spændende klostre og templer, hvor både buddhismen og taoismen er repræsenteret. Turen tager, som bonus, udgangspunkt i den skønne kejserby Pingyao, der er en af de få historiske byer, der fortsat er helt omkranset af ming bymur. Det vil være oplagt at komme til byen med nattoget fra Beijing minimum dagen i forvejen, så der er tid til at slentre i de maleriske gader og indsnuse den historiske atmosfære.

Afrejse:   April – oktober (evt. Nadaam festival i juli mod tillæg)
Varighed:   7 dage
Pris:   6.760 kr. per person (ved minimum 2 personer)
Type:   Kulturrejse med lokale, engelsktalende guider

deler
Dag 1: Pingyao – Datong
Der tages lokal shuttle bus fra Pingyao via Taiyuan til Hohhot, hovedstad i delstaten ”Indre Mongoliet”. Køreturen tager ca. 5 timer inkl. stop i Taiyuan. Vi må meget anbefale et ophold i Pingyao, der er en af Kinas mest charmerende historiske byer. Ankomst i Datong sidst på eftermiddagen.

Dag 2: Datong

Datong vil ikke indkassere nogle internationale skønhedspriser, og er ydermere et grelt eksempel på forureningsproblematikken i Kina. Når disse ”superlativer” nu er ytret, må man fremhæve byens historiske- og stragiske vigtighed, beliggende hvor de enorme mongolske græstepper begynder. Uden for bymuren besøger vi grottesystemet Yungang, der huser en imponerende samling Budhha statuer fra det 5. århundrede. Inden for byens mure oplever vi templerne Huayan og Shanhua og åndevæggen med de ni drager.

Dag 3: Datong – Xuankong - Hohhot
Dagens oplevelser tager udgangspunkt  ved det spændende ”hængende” kloster Xuankong uden for byen ved Taoistenes hellige nordlige bjerg Heng Shan . Klosteret er opført på klippesiden, understøttet af pæle, og er med tiden blevet flyttet længere og længere op ad klippesiden for at beskytte det mod de altødelæggende oversvømmeler, der jævnligt opstår i Jinlong kløften. Der returneres til Datong om eftermiddagen, hvorfra der køres godt 4 timer med toget (på 2. klasse) til Hohhot, hovedstad i det Indre Mongoliet.

Dag 4: Hohhot – Xilamuren græsstepperne
Efter morgenmaden køres der mod de mongolske stepper og normaderne, der byder os indenfor og giver os indblik i deres særegne skik og brug. Der er mongolsk brydning på programmet, spændende lokal cuisine, rå mængder af gæret hoppemælk og optræden om aftenen i yurtlejren, hvor der også overnattes i et af nomadernes klassiske yurt telte (dog med privat bad og toilet). De seje mongolske heste spiller en meget vigtig rolle i den barske mongolske historie og livsstil, og de kan naturligvis opleves i lejren. Normalt er der også, mod ekstra betaling, mulighed for at prøve at ride på dem i løbet af eftermiddagen.

Dag 5: Xilamuren – Baotou – Kubuqi ørkenen
Fra de udstrakte græsstepper køres, der via regionens største by Baotou til sandklitter, så langt øjet rækker ved ”Resonant Sand Gorge” i hjertet Kubuqi ørkenen. Som med så mange andre steder i Kina stiller denne seværdighed lidt krav til den besøgenes egen fantasi, idet der her er tale om en stor turistdestination. Kamelridning og de øvrige ørkenaktiviter, så som kælkning på sandet og paragliding, er sat vældigt i system, primært til glæde for de indenlandske turister. Vi foreslår, at der vandres i klitterne lidt væk fra selve ”visitor center” s&