|
|
// Den store Transtibetanske rejse
Med himmeltoget fra Kina til Lhasa – i Landcruiser tværs gennem Himalaya til Nepal.
Med åbningen af den nye jernbanerute mellem Beijing og Lhasa over det gigantiske, tibetanske plateau, er det nu blevet muligt at besøge Tibet på den mest unikke måde. Vi har her en kombinationsrejse af det klassiske Kina med Tibet og Lhasa for at slutte af med det høje Himalaya og Mount Everest, inden der dykkes ned til Nepal og Kathmandu, hvorfra der flyves hjem. Det er en af den nyere tids største rejseoplevelser, der her bliver muliggjort.
Tibet - Verdens tag - jordens største højplateau og et land omgærdet af mystik. Med en blanding af kinesisk, indisk og persisk kultur og den særegne natur, er Tibet kontrasternes land. Større end Centraleuropa og med en gennemsnitshøjde på 4.000 meter over havet.
I det sydlige Tibet er den forbudte by, Lhasa, og den største koncentration af mennesker og dermed kulturliv. Tibet rummer også de mægtige Himalaya-bjerge, der ligger som gigantiske hvide øer i det golde landskab. Måske er det mest fascinerende ved Tibet det stærke religiøse liv - den tibetanske buddhisme, der lige så meget er et spørgsmål om indsigt og højere visdom, som den er en integreret del af tibetanernes dagligdag. Den tibetanske buddhisme er en af verdens mest tolerante religioner. Således er der mange muligheder og facetter og for asketen, bonden og lamaen tager den sig forskelligt ud. Man opererer på en lang række erkendelsesplaner, som nøje tilpasses den enkelte.
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| Den store Transtibetanske rejse, afrejse i 2012 |
23.980 kr. |
| |
|
| Pris per person ved 4 rejsende fra København: |
| Den store Transtibetanske rejse, afrejse i 2012 |
22.480 kr. |
| |
|
| Tillæg for enkeltværelse: |
2.580 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse fra København |
| 2. dag: Ankomst Beijing |
| 3. dag: Beijing-tur med Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By |
| 4. dag: Den Store Mur |
| 5. dag: Himmeltoget - med verdens højeste jernbane til Tibet |
| 6. dag: Himmeltoget - med verdens højeste jernbane til Tibet |
| 7. dag: Himmeltoget - Golmud over Tanggula passet 5.072 meter til Lhasa |
| 8. dag: Tibets hovedstad, Lhasa |
| 9. dag: Lhasa |
| 10. dag: Lhasa |
| 11. dag: Fra Lhasa til Gyantse |
| 12. dag: Til Shigatse 3.900 meter |
| 13. dag: Mod Himalaya og Shegar 4.050 meter |
| 14. dag: Rongbuk klosteret og Mount Everest, 5.000 meter |
| 15. dag: Everest Base Camp og Tingri 4.390 meter |
| 16. dag: Zhangmu |
| 17. dag: Til Nepal og Kathmandu |
| 18. dag: Kathmandu med rundtur |
| 19. dag: Kathmandu til egne eventyr samt hjemrejse |
| 20. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: April til oktober |
| Højde: 2.300 - 5.150 meter |
| Type: Individuel kulturrejse med lokale guider |
1. dag: Afrejse København
Vi flyver fra København om eftermiddagen mod Kina med Qatar Airways via Doha.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
2. dag: Ankomst Beijing
Vi ankommer i Beijing, hvor der ved ankomsten er afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel, der ligger ca. 25 min. gang fra Den Himmelske Fredsplads.
Resten af dagen er der mulighed for på egenhånd at kigge på metropolen. Beijing med ca. 15 millioner indbyggere er hovedstaden i det enorme kinesiske rige, på ekspresfart på vej mod nye tider. Beijing er enormt spændende og den oplever, som store dele af Kina, en enorm udvikling i disse år. Byggeriet foregår i et tempo, hvor man taber pusten. Stort set dagligt opføres højhuse i 200 meterklassen. Tidligere tiders kommunistiske propaganda er for længst blevet afløst af allestedsnærværende billboards og andre reklamer for alskens produkter. Som byen udvikler sig, tilhører det klassiske gadebillede med cyklende kinesere en hedengang tid. I dag er biltrafikken et af Beijings største problemer.
3. dag: Beijing-tur med Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By
Vi har arrangeret en halvdags tur med Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By. Beijings hjerte er Tiananmen, Den Himmelske Freds Plads, der med sine 40 hektar er verdens største. Her samledes 1 million kinesere for at vise Formand Mao den sidste ære i 1976 – og her fandt massakren i 1989 sted. Den Himmelske Freds Port fra 1417 var symbolet på kejsertidens, senere kommunismens, Kina. Den blev brugt som en art talerstol over for store forsamlinger. I den funktion proklamerede Mao den Kinesiske folkerepublik i 1949, ligesom de kommunistiske pinger kan overvåge 1. maj paraden herfra.
Umiddelbart nord for Tiananmen ligger Dongcheng, Den Forbudte By. Den er en af Kinas største attraktioner og smukkeste palads fra kejsertidens Kina. Her boede Ming og Qing kejserne i næsten 500 år. Inden for murene er der over 9.000 rum, hvor de forskellige kejsere levede overdådigt i total isolation fra omverdenen.
Eftermiddagen er på egen hånd i Beijing.
Morgenmad er inkluderet.
4. dag: Den Store Mur
Om morgenen køres 80 km. nordpå til Kinas utvivlsomt mest berømte bygningsværk, Den Store Mur eller slet og ret Muren. Den 6.000 km. lange mur blev opført over mere end 2.000 år for at holde de mongolske nomader ude fra det kinesiske rige. Muren er bred nok til at tunge hestevogne kunne køre fra tårn til tårn og høj nok til at holde de fremmede ude. Man kan vandre adskillige kilometer på muren og efterhånden føle sig næsten alene i dette gigantiske bygningsværk. Muren bølger sig gennem landskabet og dele af ruten er temmelig stejl sine steder. Den Kinesiske Mur siges at være det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kan ses langt ude fra rummet, først i nyere tid i konkurrence med Palmen ved Dubai. Muren er en helt speciel oplevelse, der giver blod til de næste ugers oplevelser.
Morgenmad er inkluderet.
5.-6. dag: Himmeltoget - med verdens højeste jernbane til Tibet
Dagen er fri i Beijing inden der om aftenen stiges ombord i Kinas nye stolthed, det transtibetanske himmeltog mod Lhasa, på kinesisk kort og godt T27. Der er afgang om aftenen og første nat går gennem områderne Heibei og Henan inden man næste morgen kommer til bjergegnene i Shaanxi om formiddagen og Xian med 7 millioner indbyggere. Her stopper toget i 20 min. for et benstræk. Siden følger fladt landbrugsland. Midt på dagen kommer toget til Gansu med den berømte silkevejsby Lanchou. Kort før Lanzhou bliver landskabet mere goldt og efter byen gøres følgeskab med Huang He, Den Gule Flod, for en tid. Og om aftenen når Xining i Qinghai. Qinghai er det gamle Amdo i Tibet og arnested for 3 af Kinas mægtigste og mest berømte floder, nemlig Mekong, Yangtze og den gule flod, Huang He. Det er en stor dag på tværs af Kina.
Jernbanen til Lhasa er en hundrede år gammel drøm, der er gået i opfyldelse for Kineserne. Godt og skidt, der er mange meninger om den. Men den kan afhjælpe mange miljøproblemer, såsom at mindske de utallige konvojer af lastbiler, der ellers valfarter til Lhasa med varer. I prognoserne fra Kinas Transportministerium er toget sat til at stå for 75 % af al trafik. Det er et af verdens mest presti
|