|
|
// Mount Kenya - Afrikas flotteste trek
Rundt om Mount Kenya - Sirimon-Chogoria travers - måske Afrikas flotteste trek.
Kenya er ukendt som trekkingland – og hvilken skam. For her ligger Afrikas næsthøjeste bjerg Mount Kenya, som i den grad står i skyggen af Kilimanjaro. Trekkingturene på Mount Kenya er mere alsidige, lidt lettere og måske endda smukkere end ruterne på Kilimanjaro. Man kommer gennem adskillige landskabszoner i de smukkeste landskaber. Skovene omkring bjerget er rige på dyreliv og her lever bl.a. elefanter, bøfler, løver, zebraer, eland antiloper og leoparder og så er der et uovertruffent fugleliv.
Ruten her går til bjergets tredje højeste top, Point Lenana i 4.985 meters højde, hvorfra der er udsigt til tinderne Nelion og Batian på 5.199 meters højde.
Der er flere rutemuligheder, men vi har valgt den østlige Sirimon-rute der, efter vores mening, er bjergets bedste. Der er oplagte og perfekte safarimuligheder i kombination med Mount Kenya-trekket. Eller hvis du vil have den perfekte bjergtur, kan du overveje at bestige Kilimanjaro i forlængelse af turen.
| Pris per person ved 2 rejsende: |
| 11/1-13/12 2012 |
14.780 kr. |
| |
|
| Pris per person ved 4 rejsende: |
| 11/1-13/12 2012 |
14.180 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| |
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse med fly fra København |
| 2. dag: Ankomst til Nairobi, Girafcenter og Karen Blixens hus |
| 3. dag: Kørsel til Nanyuki og Old Moses Camp 3.300 meter |
| 4. dag: Mackinders Valley til Shipton Camp 4.200 meter |
| 5. dag: Summit Circle: Haubergs Col, Mackinders Camp 4.200 meter |
| 6. dag: Point Lenana 4.985 meter og Mintos Hut 4.300 meter |
| 7. dag: Chogoria Gate, Meru Mount Kenya Bandas 1.700 meter |
| 8. dag: Chogoria skovene og Nairobi og fly København |
| 9. dag: Ankomst København |
| |
|
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: Rejsen kan foretages hele året |
| Gradering: C |
| Højde: 3.000 - 4.985 meter |
| Type: Individuel trekkingtur |
1. dag: Afrejse mod Afrika, Nairobi, Kenya fra København
Afrejse mod Nairobi via Doha med Qatar Airways.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
2. dag: Ankomst Nairobi
Ved ankomsten i Nairobi er der transfer til Karen-området, hvor vores hyggelige ”guesthouse” ligger lige i nærheden af Girafcenteret og Karen Blixens hus.
Overnatning Spurwing Guesthouse.
3. dag: Kørsel til Nanyuki og Old Moses Camp 3.300 meter.
Kørsel ad landeveje og grusveje 190 km. nordpå til Nanyuki. Derefter ad mindre veje til Sirimon Gate i 2.700 meters højde. Undervejs er der møde med guider og bærere, hvorefter trekket begynder. Det går gennem det berømte og meget smukke Moorland til Old Moses Camp beliggende i 3.300 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4. dag: Mackinders Valley til Shipton Camp 4.200 meter
Fra Old Moses Camp er Mount Kenyas tre højeste tinder, Point Lenana – og hovedtoppene Batian og Nelion er synlige. I Mackinder Valley leder jeepspor til Ontulili-floden. I Moorlandet ses de unikke Giant Lobelia og Senecio-planter, som står ene og smukke. Efter 5-6 timers smuk vandring nås Shiptons Camp i 4.200 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5. dag: Summit Circle: Haubergs Col, Mackinders Camp 4.200 meter
Fra Shiptons Camp går det ad en smal sti mod sydvest og direkte ind mod Nelion og Batian. Efter en god times tid nås Kami Hut, hvorfra det går videre over Haubergs Col på 4.590 meter. Udsigten er vild og flot, nærmeste top er Point Peter på 4.757 meter. Det er en stejl tur ned i Haubergs Valley, hvor de to små bjergsøer Oblong Tarn og Hausberg Tarn ligger. Turen til Mackinders Camp i 4.200 meters højde går lige mellem søerne, krydser endnu et lille pas og går forbi Emerald, Nanyuki og Two Hut Tarn.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6. dag: Point Lenana 4.985 meter og Mintos Hut 4.300 meter
Det bliver en hård dag, da turen går mod Mount Kenyas tredjehøjeste top, Point Lenana 4.985 meter. Dagen starter før daggry, måske allerede ved 3-tiden for at få den flotteste solopgang. Det går op syd over og ganske meget opad, først til Harris Tarn og siden stejlt op på Point Lenana – den fantastiske top i knap 5.000 meters højde. Udsigten er i særklasse og på en god dag kan man mere end 300 km. væk se Kilimanjaro. Landskabet i dag er råt og brutalt, storslået og virkelig smukt i dette afro-alpine landskab, som ligger langt over grænsen for træer og buske.
Efter at have nydt toppen går det ned ad Chogoria-ruten. I perioder stejler det til, men bringer også flotte udsigter til Lake Michaelson og Vivienne Falls og utallige store klippespir.
Overnatning ved Mintos Hut området i 4.300 meters højde efter en lang og trættende dag.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7. dag: Chogoria Gate, Meru Mount Kenya Bandas 1.700 meter
Ved at følge Nithi-floden nås den smukke Georges Valley og stien falder smukt gennem dalbunden ind til Chogoria-skovene og Chogoria Gate.
Der er overnatning i Meru Mount Kenya Bandas (kabiner), hvilket er sidste nat på bjerget.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
8. dag: Chogoria skovene og Nairobi samt hjemrejse
Sidste dag går det ned gennem Chogoria-skovene og efter 2-3 timer går det videre med jeeps, som kører tilbage til Nairobi. Videre til lufthavnen for hjemrejse med Qatar Airways.
Morgenmad er inkluderet.
9. dag: Ankomst
Ankomst til København.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
Inkluderet:
Ikke inkluderet:
- Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
- Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Afbestillingsforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Visum til Kenya (fås ved ankomsten i lufthavnen til ca. 25 USD)
- Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Kilimanjaro, safari i Tanzania og samt Zanzibar badeferie
At stå på toppen af Afrikas højeste bjerg er noget ganske særligt, vandringen er superb og de efterfølgende muligheder er i særklasse. Vi fortæller om de lette og hårdere ruter samt individuelle rejser med daglig afgang. Vil du på safari i Østafrika og opleve den store vildtvandring og noget nær verdens bedste safariruter og bade ved Zanzibars skønne strande, så tag med og hør dette foredrag.
| |