|
|
// Rom og Amalfikysten
En rejse igennem Roms kulturskatte og Amalfis smukke kyststrækning
Turen starter eventyrligt i Den Evige Stad, der kan besøges mange gange og dog stadig tåler et kært gensyn - i flæng kan nævnes byens største seværdigheder som Den Spanske Trappe, Fontana di Trevi, Colosseum og Vatikanet med Peterskirken. Rom kan man ikke få nok af.
Herefter køres sydpå til Amalfikysten og den lille by Minori, hvor vi finder vores skønne agriturismo Villa Maria, smukt beliggende med vid udsigt over Salerno bugten og Amalfikystens små pittoreske byer. Mama Maria serverer skønne måltider tilberedt hovedsageligt af gårdens egne produkter. Fra Villa Maria er det nemt at tage udflugter til det sagnomspundne Pompeji og nærvedliggende Vesuv - og selvfølgelig rundt på selve Amalfikysten og de charmerende byer Sorrento, Ravello og Amalfi.
| Pris per person v. 2 rejsende: |
|
| Fra København (tilslutningsfly mod tillæg): |
|
| 09/01-31/03 2012 |
7.480,- |
| 01/04-31/10 2012 |
7.980,- |
| |
|
| Dagsplan: |
1. dag: Afrejse fra København til Rom og indlogering på
Casa de Fiori |
| 2. dag: Rom - Trevi fontænen, Colosseum og den spanske trappe |
| 3. dag: Rom - Vatikanet og Peterskirken |
| 4. dag: Fra Rom til Amalfikysten - Minori og Villa Maria |
| 5. dag: Minori - Amalfi, Ravello og Sorrento |
| 6. dag: Minori - Pompeji og Vesuv |
| 7. dag: Minori - Paestum tempelområdet |
| 8. dag: Fra Minori til Rom lufthavn for hjemrejse |
| |
| Praktisk info: |
| Afrejse: Flere ugentlige afgange |
| Type: Individuel kulturrejse |
| |
|
Dag 1: Danmark til Rom, Casa de Fiori
Afrejse fra Kastrup direkte til Rom. Tag toget eller en taxa fra lufthavnen og ind til vores dejlige overnatningssted Casa de Fiori – et skønt hotel i centrum af den historiske bydel og i gå afstand til Piazza Navona, Trevi fontænen og Trastevere. Rejser I med et formiddagsfly kan I allerede om eftermiddagen sætte jer på én af byens utallige hyggelige pladser og nyde et glas vin eller en kop kaffe, mens feriestemningen indfinder sig.
Dag 2: Rom – den evige stad, Casa de Fiori
En af Roms store seværdigheder er Fontana de Trevi, hvor man kan kaste en mønt i fontænen for at ønske sig tilbage til Rom på et senere tidspunkt i livet – og hvem vil ikke gerne det! Se også Colosseum og tag gennem H. C. Andersens gade Via Sistina til den Spanske Trappe. I det hele taget anbefaler vi bare at bruge dagen til at nyde det centrale, herlige Rom. Det er en dejlig dag i den evige stad. Morgenmad inkluderet.
Dag 3: Rom og Vatikanstaten, Casa de Fiori
Efter morgenmaden kan dagen bruges til at se Peterskirken og Vatikanstaten. Vatikanstaten er verdens mindste selvstændige stat, og har en udstrækning på kun lidt under en kvadratkilometer. Men det, som staten mangler i størrelse, har den så rigeligt i rigdomme – både hvad angår kulturskatte og finanser. Peterskirken imponerer således både i størrelse, pompøsitet og kunstnerisk skønhed, ligesom Vatikan muséernes samling må ses, for at tro det! Her huses en imponerende samling af skatte, malerier og skulpturer, ligesom det også er her, at det Sixtinske kapel forefindes. Kapellet hvor konklavet bliver låst inde, når det er tid for at vælge en ny pave, og ligeledes her, at Michelangelos berømte freskomalerier kan ses. Muséerne er enorme, og det er ikke muligt at se det hele på en enkelt dag. Der skal beregnes mindst et par timer, blot for at se højdepunkterne. Morgenmad inkluderet.
Dag 4: Fra Rom til Amalfikysten, Agriturismo Villa Maria
Efter morgenmaden tages toget eller taxa ud til lufthavnen, hvor bilen udleveres, før turen går videre mod Napoli og Amalfikysten ad Autostrada del Sole – Italiens skønneste motorvejsstrækning. Efter 3-4 timers kørsel når vi frem til målet - vores lille og familiære agriturismo Villa Maria med kun 6 værelser ved Amalfikysten og den lille by Minori. Alle værelser har egen terrasse med vid udsigt over Salerno bugten og Amalfikystens maleriske kystlinie. Mama Maria laver de mest pragtfulde måltider, tilberedt af gårdens egne produkter. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 5: På opdagelse ved Amalfikysten, Agriturismo Villa Maria
Denne dag kan bruges til at besøge de berømte turiststeder ved Sorrento og Amalfi, eller nærliggende Ravello, højt beliggende og med smuk udsigt over Amalfikysten. Eller brug dagen på at slentre ned til Minori by og opleve livet på torvet over en kop espresso eller et glas kølig hvidvin. Er vejret stadig til det, er det også muligt at tage en dukkert fra stranden ved Minori. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 6: Pompeji og Vesuv, Agriturismo Villa Maria
Ingen tur til Syditalien uden et besøg ved Syditaliens største attraktioner; Pompeji og verdens mest berømte vulkan, Vesuv. Besøg evt. vulkanobservatoriet, hvis vigtigste opgave er at advare den tæt befolkede egn tidsnok inden et kommende udbrud. Meget af det vi ved om vulkaner i dag, er bekræftet ved forskning herfra. Man kan fortsætte op til krateret, dvs. 300 m. under toppen, hvorefter man kan vandre en halv time til kraterranden, hvor udsivende gasser beviser, at denne vulkan endnu ikke er udslukt. Udsigten fra Vesuvs top er mildt sagt imponerende. Vi kan også varmt anbefale Pompeji, der blev grundlagt ca. år 500 f. Kr. og var tilholdssted for rige romere. Pompeji ville nok være blevet glemt, hvis det ikke havde været for Vesuvs voldsomme udbrud i år 79, hvor byen blev begravet under 4 meter lava og aske. Udgravningerne der startede sidst i 1800-tallet, har ført til, at man i Pompeji har verdens bedst kendte forhistoriske katastrofeområde. Udgravningerne er fortsat i gang. Det er en fantastisk dag ved en af Europas største seværdigheder. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 7: Paestum, Agriturismo Villa Maria
Efter morgenmaden kan turen i dag gå til et af verdens bedst bevarede tempelområder ”Paestum”, et område udnævnt som UNESCO World Heritage Site. Paestum har tre gigantiske tempelruiner i Dorisk stil, dateret tilbage til det 7. århundrede f.kr. Templerne fremstår utroligt velbevarede, og det er en helt særegen oplevelse at gå rundt imellem disse tempelgiganter og forestille sig, hvordan livet har udspillet sig på dette sted for over 2500 år siden. Man kan ikke andet end imponeres over, at det på den tid var muligt at opføre bygninger som står den dag i dag. Efter at have vandret i det årtusind gamle område, kan turen fortsætte ud mod kysten, hvor der er mange smukke strande og småbyer. Her finder I helt sikkert et skønt sted, hvor frokosten kan indtages med udsigt over det tyrrhenske hav.
Efter en dejlig dag går turen tilbage mod Villa Maria, og måske en lille drink på terrassen, inden aftensmaden bliver serveret. Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Dag 8: Hjemrejse fra Rom
Efter morgenmaden køres til Rom lufthavnen, hvor bilen afleveres. Hjemrejse.
Inkluderet:
- Direkte fly København-Rom retur på økonomiklasse
- Lufthavnsskatter og -afgifter
- Op til 23 kg. indchecket bagage samt mulighed for online check-in
- Billeje fra dag 4 (Lancia Ypsilon, 2dr a/c eller lign. model) med alle køreforsikringer og fri km
- 3 nætter på Casa de Fiori, 4 nætter på Agriturismo Villa Maria
- Morgenmad begge steder samt aftensmad Villa Maria
- Moms, særordning for rejsebureauer
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Produktansvarsforsikring
Ikke inkluderet:
- Selvrisikoannulleringsforsikring til bilen (275 kr.)
- Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
- Overnatningsafgift i Rom (EUR 2-3/pp/nat) betales lokalt
- Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
- Forplejning udover den nævnte
- Personlige udgifter
- Drikkepenge
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
|