|
|
// Siciliens kultur og byer
En rejse til Sicliens største kulturattraktioner og byer.
Rejsen begynder i en af Siciliens mest oversete perler, nemlig hovedstaden Palermo, der ganske vist har et slidt rygte, men åbner sig som en pittoresk skønhed med masser af fantastiske kulturudbud, og herlige markeder. Herfra går det til midten af øen, i det smukke bakkeland, hvor vi finder Enna og Piazza Amerina – og Siciliens vel nok største attraktion, den 3.500 m 2 store romerske kejservilla fra det 3. århundrede. Herfra videre sydover til barokbyen Ragusas gamle, historiske bydel, hvorefter rejsen slutter i en af Siciliens smukkeste og mest berømte byer, nemlig Taormina, beliggende højt over havet med udsigt til både Etna og Calabrien. Her er alt, hvad hjertet begærer og det giver en fantastisk afslutning på en kulturstærk 11-dages rejse.
| Pris per person v. 2 rejsende: |
Direkte fly |
Flyskift |
| Fra København (tilslutningsfly mod tillæg) |
|
|
| 01/03-04/05 () 23/09-31/10 2012 |
- |
10.980,- |
| 05/05-22/09 2012 |
11.380,- |
10.980,- |
| |
|
|
| Dagsplan: |
1. dag: Afrejse fra København til Palermo eller Catania
Indlogering på Le Terrazze |
| 2. dag: Palermo - katedralen og det historiske centrum |
| 3. dag: Palermo - markeder, kultur og arkitektur |
4. dag: Fra Palermo til Piazza Amerina.
Indlogering på Vecchia Masseria eller Gigliotto |
| 5. dag: Piazza Amerina og Kejservillaen |
| 6. dag: Fra Piazza Amerina til Ragusa. Indlogering på Il Barocco |
| 7. dag: Ragusa - den historiske bydel |
| 8. dag: Fra Ragusa til Taormina. Indlogering på Villa Schuler |
| 9. dag: Taormina - Siciliens sjæl |
| 10. dag: Taormina |
| 11. dag: Fra Taormina til Catania for hjemrejse |
| |
| Praktisk info: |
| Afrejse: Flere ugentlige afgange |
| Type: Individuel kulturrejse |
| |
|
|
1. dag: København til Palermo og Le Terrazze
Fra København til Catania eller Palermo, hvorfra turen går til det centrale Palermo og Le Terrazze. Palermo har nok et slidt ry, men Siciliens livlige hovedstad er en overset perle, en kulturmetropol med masser af museer og kirker samt et herligt storbyliv. Her er klassisk arkitektur når det er flottest, barok, nyklassicisme med videre. Såvel befolkningsmæssigt som kulturelt er Palermo et etnisk sammensurium. Vi skal bo på Palermos flotteste overnatningssted, på bedste vis lige overfor katedralen på Le Terrazze, der er vores fortrukne hotel - og en lille sjælden perle beliggende i Palermos absolutte centrum.
2. - 3. dag: Palermo
Begge i Palermo med udgangspunkt fra Le Terrazze. Tempoet og stemningen er ægte siciliansk og arkitekturen bærer smukt præg af at være skabt gennem århundreder i en kulturel smeltedigel. Allerfinest ses det i kapellet Cappella Palatina fra midt i 1100-tallet, hvor normanniske og byzantiske indtryk fusioner på smukkeste vis med sicilianske og arabiske. Kapellets indre rummer imponerende mosaikker, en arabisk drypstens-hvælving skåret i træ samt bibelske motiver signeret byzantinske kunstnere. Nærved fornemmes arabernes tilstedeværelse gennem San Giovanni degli Eremitas imponerende lyserøde kupler – med god vilje en sorbet-miniature af Taj Mahal!
Også domkirken, der er en af Europas længste – er et skoleeksempel på blandede stilarter. Oprindeligt lå her en moske, men i stedet for at rive den ned, opførte man et andalusisk tårn som tilbygning. Resultatet er det særegne, at man i denne katolske bygning kan finde godt skjulte skriftsteder fra Koranen. Det enorme Normannerpalads – med sit imponerende tårn - er nu Siciliens ”parlament”. I den mere kuriøse afdeling er ”skammens fontæne” ved Piazza Pretoria, hvor 36 skulpturer forgæves søger at skjule deres kønsdele foran 20 bassiner.
I det hele taget er Palermo fyldt med kirker, moskeer og museer. Er man til storbyliv og markeder, kan en tur gennem Il Capo, det klassiske marked med fisk, grønt og frugt anbefales. Eller skal det krydres med billigt tøj og sko samt alskens souvenirs kan vi klart anbefale en formiddag på Ballaro-markedet. Og så har vi kun nævnt et lille udpluk af Palermos attraktioner.
4. dag: Piazza Amerina og Vecchia Masseria
Om morgenen køres der ud af storbyen mod Siciliens græsklædte, bølgende midte. Efter 2½-3 timer ankommer man til Piazza Amerina, en typisk siciliansk provinsby, der er mest kendt for sin førsteklasses attraktion, der overgår det meste andet Sicilien kan fremvise: den 3.500 m2 store romerske kejservilla fra det 3. århundrede. Kejservillaen har været brugt som ”pensionspalads” som påskønnelse for Maximinians 20-årige kejser-tjeneste. Ruinerne af dette enorme kompleks er fortsat under udgravning, og mest imponerer de talrige mosaikgulve, der er utroligt godt bevaret: 40 værelser brolagt med kunst i mangefarvede, naturtro mosaikker! I ét lokale – formodentlig badet – findes bikiniklædte skønheder, i et andet troner barske guder i mange farver og i et tredje vises dyrejagter med naturtro gengivelser af rovdyr, næsehorn og alskens skønne fugle. Faunaen er så godt gengivet, at de fleste dyr og fugle kan bestemmes. Jagt og kvinder udgør i det hele taget fremtrædende ingredienser blandt de mange mosaikker. Hvis man tror at romertidens toiletforhold var primitive bliver man her overbevist om noget andet: Vandet blev opvarmet, og verdens første wc ses her - pittoresk anbragt over et strømmende vandløb. Overnatning på Vecchia Masseria.
5. dag: Piazza Amerina og Enna
Hele dagen i Piazza Amerina, hvor vi vil foreslå en tur til Enna med ca. 30.000 indb. beliggende i 942 meters højde i Siciliens absolutte midte, og gennem tiderne kaldet for ”krydset” eller ”korsvejen”. Byens beliggenhed i ret stor højde mellem flade småbjerge er underskøn, og nydes bedst fra toppen af Ceres-klipperne (navnet skyldes, at man i oldtiden tilbad korn-guden Ceres her) i Ennas nordøstlige udkant. Enna er en gammel by, der i forhistorisk tid blev beboet af Siciliens oprindelige beboere. Byzantinerne grundlagde fæstningen Castello di Lombardia, der blev udbygget af normannerne. Den er meget velbevaret, således er 6 af de oprindelige 24 tårne originale. Fra tårnet Pisan har man en formidabel uds
|