- Individuelle rejser //
- Grupperejser //
- Rejsetype //
- Nyheder //
- Tilbud //
- Book online //
- Katalog //
- Praktisk info
|
// Ladakh - Likir trekketGennem Lille Tibet på Likir-trekket til nogle af Ladakhs mest interessante landsbyer og klostre. Det ørkenagtige og forrevede bjergland Ladakh – også kaldet Månelandet og Lille Tibet –ligger på Himalayas nordside, i læ for den indiske sommers monsunregn. Området, der er større end Danmark, har en gennemsnitshøjde på 3.500 meter og ligger mellem de to bjergkæder Karakorum og Himalaya. Den højeste top, Saser Kangri, er 7.620 meter højt. Indtil midten af 70'erne var Ladakh hermetisk lukket for udlændinge. Det enorme landområde strækker sig fra Zoji-La i vest og ind i Changtang i øst. Området er i dag et af Indiens mest attraktive trekkingområder og forbavsende lidt besøgt – nærmest uberørt de fleste steder. De beboede dalstrøg og herlige små landsbyer ligger bortgemt, fjernt fra alfarvej, vogtet af høje pas, dybe kløfter, borge og klostre, der ligger som ørnereder bygget op ad dramatiske, forrevne klippetoppe.
1. dag: Ankomst til Delhi Ved ankomsten til lufthavnen er der afhentning og kørsel til hotellet. 2. dag: Bjergfly til Leh i Ladakh Der er tidlig afgang til lufthavnen i Delhi. Flyveturen går over slettelandet og de sydlige bjerge med Spiti til højre og Himachal Pradeshs hovedland til venstre. Undervejs ses Tso Morari-søen og de 7.000 meter høje tvillingebjerge Nun og Kun. Midt på sommeren er det årstid for monsunen, så der er sikkert mange skyer. Flyveturen tager ca. én time, hvorefter flyet dykker ned i Indus-dalen for at lande i Leh, som ligger i 3.500 meters højde. Her mærkes Ladakhs specielle bjergklima med det samme, luften er krystalklar og frisk. En kort køretur bringer til det centrale Leh og det lille, hyggelige hotel. Resten af dagen bruges på at akklimatisere og tilvænne sig højden. Her er der mulighed for at gå en stille tur, drikke ufattelige mængder te, kaffe, vand eller sodavand og hvile i hotellets hyggelige gårdhave. Morgenmad er inkluderet. 3.-4. dag: Leh og Indus-dalen Ret beset ligger Leh i Centralasien, da Indus-floden udgør skellet mellem Sydasien og Centralasien. Leh var da også en kendt karavaneby på silkevejen, mellem Kina og Indien. Vejen gik over Changlung og Karakorum passene for at komme til Khotan og Yarkand i Sinkiang (Kinesisk Turkestan). Ladakh var et selvstændigt kongerige i knap 1000 år. Omkring år 900 løsrev en adelsslægt sig fra Tibet og etablerede et nyt rige i den øvre Indus-dal, hvor Leh ligger. Den tibetanske buddhisme fik en storhed og ny opblomstring i Ladakh. Der blev opført utallige klostre og klostersamfund. Der kom dog også krige og i midten af det 19. århundrede blev Ladakh invaderet af muslimske styrker fra Kashmir. I dag er Ladakh det nordøstligste hjørne af delstaten Jammu og Kashmir. Hovedstaden Leh virker som en blanding af en rendyrket tibetansk by og en indisk basar, der hviler en herlig stemning i byen og der kan bruges mange timer på at gå i gaderne, på markeder og i gyderne. Der bor ca. 25.000 mennesker i Leh og man føler rigtig, man er kommet på ”landet” efter Delhis hektiske liv. I gaderne er der muslimske kvinder og mænd, hinduer, men mest fremtrædende er den tibetanske befolkning, der vandrer rundt med deres traditionelle chuba’er. De mere nomadiske folk ses også og indimellem ses også Dard-folket, som bor i den ”lave” Dha Hanu-dal nordvest for Leh. De er udsmykket med flotte bronzesmykker og blomster i håret og har oftest blå øjne. I byen er der moskeer og utallige buddhistiske klostre og templer. Over det hele troner kongens gamle palads fra midten af 1600-tallet sig, tomt, dog en prægtigt miniudgave af Potala i Tibet. Der er meget at se i Indus-dalen. Højt over den mægtige Indus-dal ligger borge og store klostre med hundredevis af munke. Her ses blandt andet det store smukke Tikse-kloster fra Gelugpa-grenen af den tibetanske buddhisme og Shey-klosteret, det tidligere sommerpalads for kongerne i Leh. Der er også Hemis-klosteret, også kaldet Chang Chub Sang Ling. Det er et stort og smukt kloster, der ligger afsides i en lille sidedal. Her opbevares en af verdens største thankaer (buddhistisk silkebrokadebillede) på omkring 800 m2. Det bliver fremvist hvert 12. år – sidste gang var i 2004. Hemis har også en 12 meter høj statue af Padma Sambhava, mystikeren, der førte buddhismen til Tibet. Måske er det muligt at nå at se Chemre, Stok og endda være heldig at overvære en puja, som er en religiøs ceremoni, og måske "chham", som er munkenes rituelle maskedanse. Det er spændende at overvære ceremonierne, når munkene messer deres bønner med dybe stemmer ledsaget af drønende tromme- og gongslag og spil på langtrompeter. Morgenmad er inkluderet. 5. dag: Likir trekket begynder. Likir og Yangtang Det er en relativt kort køretur til klosteret i Likir og Likir landsby, hvorfra vandreturen starter. Her venter turens lokale bjergguide, køkkenhold og de lokale hestemænd, som transporterer al bagage. Hver enkelt deltager bærer selv dagens fornødenheder som kamera, dagbog og en varm trøje. Det går relativt meget op i første bjergpas, det 3.555 meter høje Pobe La, hvor små bedeflag vejer i toppen. Udsigten til Ladakhs bjerge er fortryllende og himlen er i sandhed stor herfra. Så går det videre, væk fra vejen og ned til et grønt oaselignende engområde og til den lille by, Sumdo i 3.470 meters højde. Turen går gennem en dyb og flot kløft op i det 3.650 meter høje pas, Charatse La. Opstigningen tager knapt en time og her forstår man, hvorfor Ladakh også kaldes for Månelandet - her er bart og råt - men smukt. Fra pashøjden ses for første gang dagens mål, landsbyen Changtang, som ligger i 3.600 meters højde. Byen er ganske langstrakt og ligger i et lille oasebælte og elven Wuhleh Tokpo. Der er i omegnen af 25 huse og flot udsigt til Zanskar mod syd. Husene virker rige og store. Det er en herlig dag i det ægte Ladakh; her bliver man efter al sandsynlighed inviteret indenfor i et hus for at smage den lokale chang-øl. Ellers kan man gå i tehuset og købe nogle simple fornødenheder. Der er lejr ved Yangtang. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. 6. dag: Rizong Gompa Det er en kort og let tur langs Wuleh Tokpo-elv nedad til Rizong Gompa, et stort gelugpa kloster beliggende i en stille dal. Det er næsten andægtigt at komme til det store kloster, hvor der er flere bedehaller. Der er en speciel stemning i dette område. Turen fortsætter så langt vandet i vandflaskerne rækker efter frokost. Der slås lejr i det sletteagtige, smukke landskab nordvest for klostret. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. 7. dag: Hemis Sukpachu 3.750 meter Vandringen fortsætter blandt smukke geologiske fabel-formationer i et goldt og storladent landskab. Det er en lang og til tider anstrengende stigning op i det flotte bjergpas, Rizong La, i 4.000 meter. I pashøjden er en af turens flotteste udsigter. På vej nedad kommer byen langsomt til syne. På turen krydses Akhur Tokpo-floden. Det går forbi skolen og langs små vandløb og marker med overrisling, hvor der flyver vandstære rundt. Byen ligger 10 min. fra skolen. I byens ”centrum” ligger masser af huse, klostre og der står kæmpestore, ældgamle cedertræer (shukpa). Der bliver slået lejr nær det lille kloster – og tehuset, som sælger øl og cola! Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. 8. dag: Temisgam, trekket slutter – kørsel til Lamayuru klosteret Det går blidt op over Hemis Sukpachus huse med udsigt over gårsdagens stejle bjergpas. Plateauet bliver blidere og turen kommer op i et helt og aldeles uundseligt pas på 3.750 meter. Her ændrer landskabet karakter og går stejlt ned i raviner ad flotte stier. En times gang i dalbunden kommer helt ind under Lago La-passets stejle og opslidende opstigning. Gudskelov er den kort; 35 minutters djærv himmelvandring. Lago La-passet er et rigtigt bjergpas, med stejle skrænter på begge sider. Bestiger man den lille top, det tager kun 5 minutter, bliver man belønnet med turens flotteste udsigt til Ladakhs utallige bjergkamme og toppe. Det går let og gelinde ned til landsbyen Ang i 3.400 meters højde og fortsætter til Temisgang, hvor trekkingturen slutter. Efter frokost er der afhentning og kørsel til et af Ladakhs flotteste klostre, det store vilde Lamayuru beliggende en times kørsel mod vest. Der er overnatning i trekkinglejr nær klosteret. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. 9. dag: Lamayuru og Alchi Hele dagen er til rådighed til at udforske til troldske kloster, med bedehaller, statuer, biblioteker og masser af rødklædte Kagyupa-munke. Omkring 65 km. vest for Leh eller ca. 2 timers kørsel fra Lamayuru, blandt ånder og dæmoner i afsides dale, ligger den religiøse enklave, Alchi, som historisk, er et af Ladakhs mest betydningsfulde kulturelle steder. Klostret fra det 11. århundrede er bygget i ladakhi- og kashmir-stil og er eneste overlevende eksempel p&ar | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||