deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Tværs over Sydindien


Tværs over subkontinentet - Tamil Nadu og Kerala.


Sydindien er nærmest den diametrale modsætning til Nordindiens hektiske liv. På denne rejse er udgangspunktet Mahabalipuram med den herlige strand og klipperelieffet Ganges Fødsel. Derefter fortsættes langs kysten til Pondicherry, hvor man selvfølgelig skal opleve Trankebar, der blev dansk handelsstation i 1620. Omkring fortet Dansborg opførtes en hel by, der i Tranquebars glansperiode midt i 1600-talet med 7.000 indbyggere en overgang var ”Danmarks” 6. største by. Der fortsættes vestover mod herlige Madurai og op over bjergene ved Periyar i 2.000 meters højde, inden turen dykker ned i Western Ghats og den grønne delstat, Kerala. Rejsen slutter i Cochin, der er en havneby pittoresk anlagt på en samling småøer og landtanger.


Pris per person ved 2 rejsende fra København:
1/4-30/9 2012:  
Kipling Classic  14.880 kr.
Kipling Plus  17.880 kr.
Kipling Budget 13.480 kr.
   
Pris per person ved 4 rejsende fra København:
1/4-30/9 2012:  
Kipling Classic  13.480 kr.
Kipling Plus  16.380 kr.
Kipling Budget 11.680 kr.
   
Dagsplan:
1. dag: Afrejse fra København
2. dag: Ankomst til Madras og Mahabalipuram samt byrundtur
3. dag: Kanchipuram - en af indiens syv hellige byer
4. dag: Pondicherry - tidligere fransk koloni
5. dag: Pondicherry
6. dag: Trankebar - dansk handelsstation i 1620
7. dag: Tanjore
8. dag: Trichy - klippefort-templet
9. dag: Mod Madurai
10. dag: Madurai - Sri Minakshi templet
11. dag: Mod Periyar
12.dag: Periyar Nationalpark
13. dag: Mod Cochin
14. dag: Cochin
15. dag: Cochin
16. dag: Afrejse fra Cochin og ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: September til juni
Type: Kulturrejse med privatchauffør og lokale guider

1. dag: Fly København
Flyrejse fra København mod Indien.
Mad på flyrejsen er inkluderet.

2. dag: Ankomst til Madras og Mahabalipuram

Ved ankomsten til Madras, meget tidlig morgen, er der afhentning i lufthavnen og kørsel langs kysten, sydpå til Mahabalipuram. Inde i byen er der utallige stenhuggere, der alle sidder og hugger smukke, klassiske stenskulpturer. Området har nogle af Indiens bedre strande med rolige områder, fiskerlejer, handlende og badende.
Vi hviler og tager efterfølgende på byrundtur i Mahabalipuram. Først til et af Indiens mest berømte tempelområder, der stammer fra 630-728 e. Kr. Særligt berømte er de fem Rathas-templer, som er gamle og enkle prototyper på de dravidiske templer. De har fået navn og arkitektonisk form efter Pandvaernes krigsvogne (Mahabharata eposet). Det mest imponerende er klipperelieffet Ganges Fødsel, hvor en gigantisk elefant er hugget ud i sten i fuld størrelse og omkring det er tusinder af andre relieffer, alle sirligt hugget ind i klippesiden.
Morgenmad er inkluderet.

3. dag: Mahabalipuram og Kancipuram
Vi kører den korte tur mod Kanchipuram der er en af det indiske subkontinents 7 hellige byer. De smukke templer er berømte i hele Indien og Kanchipuram er en højborg for præstekasten, brahmanerne. Desuden er der Jain-templer dateret tilbage til 9.-16. århundrede – samt de langt ældre Shiva og Vishnu templer.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Pondicherry
Rejsen fortsætter sydover til Pondicherry med 800.000 indbyggere, der ligger knap 160 km syd for Mahabalipuram. Pondicherry er en tidligere fransk koloni, der først blev indisk i 1954. Faktisk giver den charmerende by - med sine brede boulevarder og gode plads – mere mindelser til Paris end til Delhi. De fleste befinder sig godt i Pondicherry - ikke mindst de, der første gang konfronteres med Indiens overvældende mangfoldighed.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Pondicherry
Sri Aurobindo Ashram er en af Indiens højst skattede ashrams – refugier for yoga, meditation og tænkning. Der er mulighed for at få rundvisninger på ashram´en og – hvis man er heldig – bese religionsfilosoffen Sri Ashrams soveværelse. Dette er man dog ikke selv herre over, idet det kræver en bestemt fødselsdato for at få adgang.
Morgenmad er inkluderet.

Sydindienrejse emd Kipling Travel

6. dag: Trankebar

Fra Pondicherry køres til Trankebar, der betyder De Syngende Bølger og antyder en smuk beliggenhed ved det Indiske Ocean. Det er nu om dage en fredelig oase med blot 6.500 indbyggere og uden mange besøgende.
Trankebar blev dansk handelsstation i 1620, efter admiral Ove Gjedde havde forhandlet detaljer omkring handlen med fyrst Raghunatha Nayak i Tanjore. Det var især krydderier og tekstiler, der skulle skaffes billigt til Danmark. Omkring fortet Dansborg opførtes en hel by, der i Tranquebars glansperiode midt i 1600-talet med 7000 indbyggere en overgang var ”Danmarks” 6. største. Her kunne man føle sig hjemme på gader som Østergade og Kongensgade – men den overvejende del af indbyggerne var lokale. Fortet blev overskyllet i 1755 – næsten symbolsk, idet handelen en årrække havde været for nedadgående indtil Trankebar i 1801 blev besat af englænderne, der kvalte den danske handel ved at lægge 16 % told på alle handelsvarer. Det blev slutningen for danskernes indflydelse i Trankebar.

Kort efter år 1600 havde Christian 4. ambitioner om at kristne de lokale indbyggere og sendte derfor to lutheranske missionærer til Trankebar – de første af sin art i Indien. Forsøget faldt ikke helt heldigt ud, overvejende de dårligst stillede lod sig omvende, men missionen resulterede i opførelse af