space
deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
space

// Aurangabad, Elleora og Ajanta


En rejse tilbage til en hedengang tid, hvor kunst og kultur var på sit absolutte højdepunkt.

Kan man tale om kulturskatte og vidundere, bør Ajanta og Elleora så absolut komme ind på en høj placering. Ellora-grotterne er hugget ud i sandsten og klippe mellem år 600 og 1000. Tusinder af kunstnere og stenhuggere skabte et formidabelt minde for eftertiden, for her er imponerende udhuggede statuer og relieffer i de i alt 34 grotter. Hinduisme, buddhisme og jainisme findes side om side, for de forskellige religioner har i hver deres tid været den dominerende

Det 29 store grottekompleks Ajanta, ligger i en fjern, frodig dal med grønne træer og farvestrålende sommerfugle. I grotterne findes enestående kunstværker fra år 150-600 f. Kr., altså langt før Ellora-grotterne blev udhugget. Modsat Ellora er Ajanta rent buddhistisk.

Turen er oplagt som mellemstop mellem Rajasthan og Goa - inden Goa eller på vejen til Sydindien. Du bør ikke undlade Ajanta og Elleora.



Afrejse:    Bedste årstid er fra september til april.
Varighed:   5 dage
Pris:    6.980,- ved 2 rejsende
6.280,- ved 4 rejsende
Type:   Individuel kulturrejse
Afrejse fra:   Mumbai
deler
1. dag: Ankomst til Mumbai
Ankomst til Mumbai. Ved ankomsten køres ca. 45 min. ind til hotellet.

Mumbai (Bombay) har ca. 13 millioner indbyggere. Det er kontrasternes by - et Indiens New York eller Hollywood med sine højhuse, dynamik og fascinerende blanding af øst og vest. Mumbai er Indiens finans- og industricentrum med en hektisk tekstilindustri, der – i lighed med Indiens største havn - skaffer arbejde til de mange kasteløse, der bor i byens vidstrakte slumkvarterer. Bollywood kaldes den også, da byen oven i sin andre aktiviteter har verdens travleste filmindustri.
 
Mumbai er bygget på 7 øer ved det Indiske Ocean. Triumfbuen Gateway Of India er byens vartegn. Den storslåede triumfbue af gul basalt er særligt flot fra søsiden. Mumbai huser en række interessante museer. Prince of Wales-museet er et af Indiens mest spændende museer og rummer bl.a. omfattende samlinger fra Indus-kulturen. Det Nationale Kunstgalleri og Jehangir Art Gallery har Indiens bedste samling af moderne kunst. Mellem de kulturelle besøg er det muligt at koble af langs Marine Drives brede, hektiske strande, der ligger i en bred vig.

Et besøg ved Chowpatty Beach ved solnedgangstid byder på såvel smuk skumring ved havet som et myldrende liv med besøgende, småhandlende og gøglere, der liver strande op efter mørkets frembrud.

På højdedraget Malabar Hills er de ”hængende haver” samt ”stilhedens tårne”, parsernes gravsted, hvor de døde kroppe anbringes på et plateau øverst på tårnene for at tjene som gribbeføde. Salman Rushdie boede i flere år i Mumbai og har udødeliggjort flere af byens steder i sine bøger. Et andet velkendt bysbarn er forfatteren Rudyard Kipling.

2. dag: Aurangabad
Tidlig morgen er der afhentning på hotellet og kørsel til togstationen, hvorfra Tapovan Express kører de 7 timer til Aurangabad. Nu skal det rigtige Indien opleves på bedste vis i landet med verdens største jernbanenet. Her mødes folk fra bjergene med lavlændinge, Tamiler med stammefolk og forretningsfolk med fattige.

Aurangabad har 600.000 indbyggere og ligger centralt for et besøg ved de berømte skulptur-grotter Allora og Ajanta. Selve byen byder også på attraktioner, som for eksempel en over 300 år gammel vandmølleagtig indretning, der pumper vand fra en kunstig sø via et underjordisk vandløb og der er gravmælet Bibi-ka-Maqbara. Sidstnævnte kan forekomme noget faldefærdigt, men det er mere originalt end Taj Mahal og ligger i en frodig, duftende frugthave. Aurangabads største force er dog, at den ligger få timers kørsel fra de verdensberømte grotter ved Ellora og Ajanta, der