Nationalparker i Indien

Corbett Nationalpark

Har man én gang læst den legendariske storvildtjæger Jim Corbett’s bøger, "The Man-eating Leopard of Rudraprayag" og "Man-eaters of Kumaon" så er man klar til at tage Corbett med det samme. Corbett er absolut et besøg værd – og er måske Indiens smukkeste nationalpark med sine bølgende, skovklædte bjerge og græsklædte slette, hvor tigeren lever i de flottest tænkelige omgivelser. Vi vil gøre en ekstra indsats for at få denne utroligt smukke kæmpekat at se - men det er svært, selvom netop Corbetts ret åbne skov giver en fordel. I 1936 blev området erklæret nationalpark under navnet Haily National Park og den har ikke nær samme grad af turisme som eksempelvis Ranthambhore, Sariska og til dels Kanha og Bhandvgarh. Her er det naturen, der tæller. Corbett er med godt 1.300 km2 og ligger i Kumaons Foot Hills - Himalayas forland.

Under safari-kørsler opsøges de vilde dyr, såsom den indiske elefant, guldsjakal, vildsvin, odder samt flere hjorte- og abearter, men også sjakal, leopard, jungle-cat og selvfølgelig tigeren. I floderne holder den mærkelige, langsnudede krokodille Gangesgavialen til, der på trods af dens størrelse, er en fredelig skabning, der ernærer sig af fisk. Fuglelivet er blandt Nordindiens rigeste og der åbenbarer sig et sandt mylder af tropefugle som ørne, sorte storke, diverse hønsefugle (bl.a. bankivahønen - tamhønens stamfader), den store næsehornsfugl og mængder af småfugle. Efter sådanne dage gør middagen på lodgen ekstra godt, førend man kan lægge sig til ro til nattens junglelyde og virkelig føle sig meget langt væk hjemmefra.

Ranthambore Nationalpark

Det 400 km2 store tigerreservat Ranthambore ved byen Sawai Madhopur er et af Indiens mest sagnomspundne naturområder. Undervejs er der mulighed for at gøre et stop for at strække benene og bese nogle af de lokale landsbyer. Efter ankomsten til Ranthambores er der indkvartering på en lodge. De, der har prøvet den slags i Østafrika, vil her finde en langt mere autentisk oplevelse - som fra før masseturismens dage. Reservatet, der er blandt Indiens fineste for tigere, er domineret af vidstrakte skove, vekslende med åbne græssletter. En biotop, der er typisk for mange af det Indiske subkontinents reservater.

Med jeepen bliver der gjort en stor indsats for at få set tigeren, men dette sky, utroligt smukke dyr, er aldrig let at samarbejde med - selvom netop Ranthambore er kendt for sine mange dagaktive tigre. Der er altså ingen garanti for at se én, men chancerne er store og lodgens personale kender de enkelte dyrs færd og vil gøre alt hvad der står i deres magt for at missionen skal lykkes. Her er dog mange andre dyr, såsom; sambarhjorte, aber og krokodiller, en leopard, den store junglekat eller en sort læbebjørn. Bliv ikke overrasket over at høre velkendte hønse-lyde: her er både påfugle og bankivahøne. Derudover er der naturligvis et væld af skovfugle, såsom papegøjer og spætter samt pelikaner, flamingoer og de smukke, rustrøde Brahminænder.

Kanha Nationalpark

Kanha er med sine 1.945 km2 en af Indiens største nationalparker. Når man ser de store hjorteflokke eller finder et stort rovdyr forstår man, hvorfor Kanha kaldes Indiens Ngorogoro. Nemlig på grund af dyrelivet her er lettere at se og bestanden større end i Indiens øvrige nationalparker. Kanha´s underskønne skov – med sine talrige små vandløb, sumpe og frodige græsklædte engdrag – inspirerede Rudyard Kipling til at skrive Junglebogen og parken regnes af eksperter som værende Indiens sikreste sted for at se tiger. Såvel tiger som leoparder lever godt af de flokke af hjorte og sortbukke, der er vidt udbredte her, ligesom den store, indiske vildokse, Gaur’en er ret almindelig.

Bandhavgarh Nationalpark

Bandhavgarh er et herligt skovreservat, komplet med sumpe, enge og floder på 1.162 km2. Dette paradis siges at huse Indiens tætteste bestand af tigre (omkring 50 dyr). Som et kuriosum stammer Mohan - den legendariske hvide tiger (en albino), der er far til afkom verden over - herfra. På jeepture er der en god chance for at se tiger, der jager den stedlige, store bestand af sambarhjorte.

Her er desuden rhesusaber, nilgai, sjakal og junglekat. Fuglelivet er i en klasse for sig og blandt mængderne af skovfugle findes den kæmpestore, tudegrimme adjudantstork (maraboustorkens asiatiske modstykke), bankivahøne - tamhønens stamform, fiskeugler og den enorme hvidnakkede sortspætte. Modsat Sariska i 2005 og nu Panna i 2009 hvor tigeren desværre er udød, grundet krybskytteri og Ranthambhore, er der kun få besøgende i Bandavgarh, hvilket sparer de groteske scener, der normalt er ved tiger-sightings.

Periyar Wildlife Sanctuary

Periyar er et naturreservat på 777 km2, der strækker sig op til 2.091 meters højde på grænsen mellem Kerala og Tamil Nadu. Det meste af reservatet er løvskov, men området indeholder også en stor, kunstig sø, der oprindeligt blev oprettet for at skaffe vand til kunstvanding. Af dyrelivet skal nævnes en bestand på 750 indiske elefanter.

De store dyr ses tit fra de jeepture, der arrangeres – gaurokse, vildsvin og languraber. I hele parken findes ca. 40 tigre, men man skal være mere end almindelig heldig for at få dem at se. Så er det anderledes med de mange fugle, hvoraf der er flere endemiske arter fra Western Ghat. Marts-april er den bedste tid at besøge parken – varmen er aldrig overvældende og tørtiden gør, at dyrelivet koncentreres til få, fugtige steder og derfor er lettere at se. At besøge parken kræver ledsagelse af en af de guides, der kan hyres på stedet.

Panna Tiger Reserve

Et af Indiens tigerreservater er Panna, der ligger i det nordlige Madhya Pradesh. Området er primært herlig skov af teak, akacie og sal, der i monsunen bliver tæt og grøn. Parken gennemstrømmes af den flotte og mægtige Ken flod. Panna er dejlig varieret og utrolig smuk og har flere fine vandfald. Reservatet husede 26 tigre indtil sommeren 2009, hvor den sidste desværre blev udryddet grundet krybskytteri. Der er en pæn bestand af leopard, sambarhjort, nilgai antilope, vildhund og sjakal udover op mod 100 arter slanger (ses kun i monsunen). Langs floderne findes en pæn bestand af gavial-krokodiller. Beliggenheden ligger kun 1 times kørsel fra Khajuraho, og skaber en perfekt kombination af natur og kultur i et område, ret få turister besøger.

Manas Wildlife Sanctuary

Indiens fineste og landskabeligt mest spændende vildtreservater er Manas i Assam ved grænsen til Bhutan. De to lande deles om den 3.500 km2 store park, der overvejende består af jungle. Især på Bhutans side er junglen tæt og vild, og er beliggende i op til 4.000 meters højde, med et væld af orkideer. På den indiske side består reservatet af frodig løvskov og græssletter med meterhøjt elefantgræs. Bhutans bjerge lokker virkelig ved synet af de jomfruelige skove, der tårner sig op på de frodige bjergskråninger, afgrænset af den brede, strømmende Manas-flod, der passerer gennem parken på sit løb fra Himalaya til Brahmaputra.

Intet sted i Indien er der flere pattedyr-arter end i Manas, selvom bestanden er reduceret gennem de senere år på grund af krybskytteri. Således er en tidligere næsehornsbestand nu udryddet. Den sagnomspundne gyldne langurabe, der først blev beskrevet i 1953, har her sin eneste bestand i verden. Den bedste chance for at se den er i skoven ved kongepaladset ved grænsen til Bhutan. Ellers ses den lige så smukke Kappelangur ret almindeligt. Bestanden af vildbøfler er her artsren - i modsætning til mange andre steder, hvor den er opblandet med tamkvæg. En flodtur giver gode muligheder for at se bøflerne, den stærkt truede floddelfin og græssende elefanter i det meterhøje græs langs flodbredderne. Sværere er det at se Gaur samt rovdyrene; tiger, leopard, træleopard og kravebjørn. Dog er observationer af den stærkt eftertragtede tiger regelmæssige og Manas må betragtes som et af de bedste steder udenfor de hyppigere besøgte parker at få set den store kat. Det er straks meget lettere med nogle af områdets ca. 450 fuglearter. Området rummer specialiteter som bengal florikan (her er verdens største bestand), sumpfrankolin, broget kærhøg, flere arter næsehornsfugle og en mængde småfugle.

Artsrigdommen er dog størst på den bhutanske side, der muligvis åbner for regelmæssige besøg i fremtiden. Endnu er adgangsforholdene begrænsede, da der kun er en enkelt "hovedvej" i reservatet (der fører til en fantastisk udsigt mod Bhutan), men i fremtiden planlægges vandrestier og flere spor til jeeps.

Mudumalai Nationalpark

Mudumalai på 321 km2 ligger i ca. 1 kilometers højde i Tamil Nadus nordligste del og fortsætter i Bandipur- og Nagarhole-reservaterne i Karnathaka. Samlet udgør det en af de største sammenhængende fredninger i Indien. Mudimalai er den lettest tilgængelige del. Parken ligger på grænsen mellem tropisk og subtropisk klima og består overvejende af løvskov, især teak. Langs floderne vokser meterhøjt elefantgræs.

Reservatet er hjemsted for mange vilde elefanter (de tamme bruger man som ridedyr under søgen efter tiger), gaur og aber. Rovdyr som læbebjørn, leopard og tiger findes, men er svære at få at se. Fuglelivet er særdeles rigt – især omkring Masinagudi - der rummer adskillige sydindiske arter, som grå vildhøne, juveldrossel, malabarparakit og gråhovedet bulbul – samt et rigt udvalg af spætter, larmdrosler og andre skovfugle. Ornitologer, der tryllebindes af de rige udvalg af fugle, bør dog ikke glemme, at enlige elefanttyre kan være aggressive og at Mudumalai er hjemsted for den notorisk koleriske kongekobra.

Kaziranga Nationalpark

I Assams hjerte, malerisk ned til den brede Brahmaputra-flod ligger vidunderlige Kaziranga. Kaziranga er 430 km2 uberørt reservat med enorme flader af irgrønt elefantgræs og krat, vekslende med mindre partier mørkegrøn jungle. Kaziranga har over 1.000 indiske pansernæsehorn - verdens største bestand - og de store dyr ses let fra jeep. Ligesom vildbøflerne er mere talrige end i noget andet område i Indien. Der er ret god chance for at se tiger, da bestanden af fødedyrene - de mindre hjorte - er stor. 

Gibbonaber vidner om nærheden til det egentlige Sydøstasien. Fuglelivet er rigt med store sjældenheder, såsom hvidvinget and og hvidbuget hejre mellem de hyppigere pelikaner, rustænder og storkenæbs-isfugle. Stedets bedste indkvarteringsmuligheder er Wild Grass Resort. Wild Grass Resort er et træhotel med store, rummelige værelser og alle de aktiviteter, man forbinder med et hotel. Resortet ligger ved et vildtområde i verdensklasse: jeep- og vandreture i skove og theplantager samt kulinariske specialiteter af lokal oprindelse.

Sariska Nationalpark

Sariska er et af flere vildtreservater i Delhis nærhed. Projekt Tiger har fra 1979 haft ansvaret for reservatet, der omfatter 800 km2 og ligger skønt i en skovklædt dal omgivet af forrevne bjerge. Parken ligger 107 km fra Jaipur og 200 km fra Delhi og er således perfekt, hvis man har ret kort tid i Rhajastan.

Hovedattraktionen er naturligvis tigeren, der især ses morgen og sidst på eftermiddagen, hvor der fra jeepture er en reel chance for at få set det imponerende dyr, der lever af parkens fine bestand af Sambar- og Sikahjorte samt Nilgai antilope. Som overalt, hvor skov og vand mødes, er fuglelivet imponerende. Det nærliggende Sariska jagtslot rummer en samling af trofæer fra den tid, hvor tigrene og leoparderne var mere almindelige. De seneste 2-3 år har der været en stor stigning i krybskytteriet i Sariska og der er ikke observeret tiger siden 2005. Dog er der 2008 translokeret tigre til Sariska, hvorved man håber der kan komme gang i bestanden igen.

Bharatpur (Keoladea) Nationalpark

Bharatpur er Indiens bedst kendte fuglereservat og blandt Asiens bedste. Det 29 km2 store reservat var oprindeligt Mahajaernes jagtmarker – op til 4.237 fugle er nedlagt på en enkelt jagt. Dog har det sidste skud for længst lydt i Bharatpur, der blev reservat i 1971, takket være en enestående indsats fra den store mand i Indisk ornitologi, Salim Ali. Bharatpur består af lavvandede søer med stande af døde træer og indslag af løst bevoksede enge, der er yngleplads for mængder af hejrer og ibisser.

Om vinteren overvintrer tusinder af gæs og ænder fra Asien, overvåget af stedets store ørnebestand. En specialitet er snetranen – en uddøende sibirisk art, som derfor ikke ses regelmæssigt. Tranerne er dog fortsat repræsenteret af de imponerende og meget højlydte sarustraner – en hellig fugl i dele af Indien. Overalt er der fugle, og specialister i fugle vil på en uges tid kunne se ca. 200 forskellige arter. Roen virker næsten overvældende – ingen motortrafik er tilladt og man lejer derfor cykler eller bliver kørt med cykelrickshaw på grusvejene, hvorfra det overdådige fugleliv kan overskues.

Gir Nationalpark

Gir Nationalpark er på godt 1400 kvadratkilometer, og består overvejende af kuperet landskab med løvskov på tør bund. Gir Forest rummer vedens eneste bestand af Asiatisk Løve, der primært adskiller sig fra den afrikanske løve ved at have mindre og mere pjusket, lys manke og ved at være lidt mindre.

At løven er mindre, er dog ikke påfaldende, når løven pludseligt står foran én midt på vejen. Bestanden ligger på op mod 500 dyr (se under pattedyr: ”Asiatic Lion”). Ture ind i reservatet er kun mulig som 3-4 timers ture, der købes på stedet. Mængder af udbydere findes! Man kører i jeep ledsaget af en skovbetjent (af meget vekslende kvalitet og motivation – vi var hele spektret igennem, fra glimrende folk til uduelige uniformsklædte talentløsheder).

Velavadar, Gujarat Nationalpark

I det østlige Gujarats flade landskab ligger den 34 kvadatkilometer lille nationalpark Velavadar. 25% af Indien er under skovvæsenet (Guha 1989). I de fleste områder er vekslende udnyttelse af naturen mulig, men i de 5% af Indiens areal, der er udlagt som Nationalparker, er højst mulig beskyttelse af naturen sikret. Velavadar består af en af Indiens sidste større græsstepper – vidhis - og har desuden stredte træbevoksninger, et mindre vandhul samt en del af den ret smalle flod Alang.

Reservatet blev oprettet for at beskytte den store bestand af Blackbuck (der tidligere var formål for Maharajen af Bhavnagars jagter), og er en ornitologisk perle, der er kendt for sin bestand på max. 2.000 overnattende Hede- og Steppehøge - formentligt den størst kendte overnatningsplads for de to arter! Antallet er dog spredt rundt på 4-5 forskellige natkvarterer, og nok størst ret tidligt på vinteren, da de største tællinger er fra januar. Fra en lignende overnatningsplads i Andhra Pradesh er nævnt, at antallet er størst i oktober, og det siden daler fra januar (Ganesh & Kanniah 2000).

Desuden har Velavadar en god bestand af den sjældne Syke´s Crested Lark, flere tusinde overvintrende Traner og en lille bestand af Ulve. I monsunen findes den truede Lesser Florican, der dog fortrækker til ukendte egne i tørtiden (men enkelte kan forblive året om). Velavadar ligger 64 km. fra Bandvahgar, områdets største by. Her er flere hoteller, men det kan anbefales at søge om indkvartering på forest Department´s guest-house, Kaliya Bhavan, der ligger nogle hundrede meter fra hovedindgangen. Disse huse er nyopførte efter jordskælvet i Gujarat 2001, og byder på rimelig standard (maden er dog småkedelig) – samt suverænt udsyn til alle herlighederne fra selve værelserne.Solnedgang over græsstepperne ved Velavadar – flokke af Blackbuck græsser mens hundreder af kærhøge søger natkvarter.