|
|
// Andamanerne badeferie
Andamanerne - paradisisk, eksklusivt og spændende
Øgruppen Andamanerne er en af Indiens største oplevelser, endnu absolut ikke opdaget af masseturismen. Andamanerne ligger mellem Thailand, Burma, Indien og Sumatra og er mere eksotisk end noget andet, vi kan komme i tanke om.
Fjernt fra subkontinentet, i oceanet mellem Indien, Thailand og Sumatra ligger de 300 øer Nicobarerne og Andamanerne. Der er kun adgang til den sydlige del af Andamanerne, men så vanker der også et næsten uspoleret tropeparadis med brede sandstrande og muligheder for dykning og snorkling i koralrevene eller badning i det lækre salte vand. Det meste af øerne er bevokset med uspoleret regnskov, der er hjemsted for hele 17 fuglearter, der ikke findes andre steder på kloden. Befolkningen ernærer sig på nogle af øerne, stadig som samlere og jægere. Onge-stammen er de eneste, der tolererer kontakt med omverdenen - siges det…. Velkommen til paradis!
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| 11/1-31/5 2012: |
|
| Kipling Classic |
11.980 kr. |
| Kipling Plus |
12.280 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse med fly fra København |
| 2. dag: Ankomst Delhi og videre med fly til Port Blair |
| 3.-8: Andamanerne - afslapning og badeferie på Havelock Island |
| 9. dag: Tilbage til Indien, Delhi samt hjemrejse |
| 10. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: Oktober til april |
| Type: Individuel badeferie |
1. dag: Fly København
Fra København midt på dagen mod Indien med Qatar Airways via Doha.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
2. dag: Ankomst Chennai og videre til Port Blair
Vi ankommer tidlig morgen til Chennai (Madras) og flyver så snart det er muligt videre mod Port Blair, udover det Indiske Ocean til Andamanernes største by, Port Blair, der ligger smukt på Andamanernes sydlige del, på en del bakker med fine udsigter. De bedste strande ved Port Blair ligger ved Corbyn´s Cove syv km. syd for byen. Dr. James Pattison Walker ankom til Andamanerne i 1858, hvorefter øgruppen forblev under den britiske krone indtil anden verdenskrig, hvor japanerne holdt dem besat. Øerne blev generobret af briterne i 1945, men kort efter forladt. Tag evt. ud og se Mahatma Gandhi Marine National Park, Jolly Buoy Island. Det er en dagstur, hvor al skrald skal opsamles og med hjem igen. Vandet er fantastisk og det er en god dagtur med fine snorkle og dykkermuligheder.
Overnatning i Port Blair.
3.-8. dag: Sejler til Havelock Island med badeferie og afslapning
Fra havnen går det med båd til Havelock. Andamanerne er en slags Seychellerne før der gik masseturisme i den, og derfor er det måske et spørgsmål om få år, før udviklingen har indhentet Andamanerne. Forsat har man dog det meste for sig selv – ikke mindst stedets isolerede beliggenhed gør, at ikke alle og enhver finder forbi!
Havelock Island er indbegrebet af tropisk strandidyl med kridhvide sandstrande, vajende kokospalmer og turkisblåt vand, der egner sig til såvel svømning som snorkling. Havelock Island ligger 54 km nord for Port Blair, og kun den nordlige del af øen er beboet. Her har de små samfund ikke navne, men numre. I havet findes delfiner, havskildpadder og en imponerende rigdom af fisk, fra koralrevets klovnfisk til oceanets hajer. Vi kan ikke rigtigt komme på en idyl, der i den grad lever op til betegnelsen ”tropisk badeparadis” – og i modsætning til andre kandidater er der meget få andre besøgende.
Velkommen til paradis!
På dag 8 ankommer vi igen til Port Blair, hvor vi har en sidste overnatning inden afgang mod Indien næste dag.
9. dag: Tilbage til Indien, Chennai samt hjemrejse
Fra Port Blair med fly tilbage til Indiens fastland og Chennai. Vi kigger på byen og spiser en tidlig middag, hvorefter vi går til ro, for at få et par timers søvn inden vi lige over midnat kører til lufthavnen for hjemrejse til København.
10. dag: Ankomst København
Vi ankommer til København midt på eftermiddagen.
Inkluderet:
- Flyrejse København-Chennai (Madras) t/r med Qatar Airlines på økonomiklasse
- Lufthavnsskatter og afgifter
- Fly Chennai-Port Blair t/r
- Sejltur fra Port Blair til Havelock Island t/r
- Transfers til og fra lufthavnen
- Andamanerne tilladelse
- 2 nætter i delt dobbeltværelse i Port Blair
- 5 nætter i delt dobbeltværelse på Havelock Island
- 1 nat i delt dobbeltværelse i Chennai
- Morgenmad som beskrevet i programmet
- Produktansvarsforsikring
- Gebyr til rejsegarantifonden
- Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Ikke inkluderet:
- Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
- Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Afbestillingsforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
- Visum til Indien (vi fremsender ansøgningsskemaer ved bestilling)
- Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Indien - kulturrejser, Goa samt trekking- og vandreture
Er der et land der kan tage pusten fra de fleste, er det Indien. Kom og hør om kulturrundrejser i Rajasthan, Varanasi og Nordindien, om trekkingture i Indisk Himalaya, Kerala og Tamil Nadu samt badeferie i Sydindien og Goa. Kipling Travel har på 6. år eget kontor i Delhi og utallige grupper og individuelle rejser i Indien. Kom og hør om subkontinentet du aldrig vil glemme.
| Dato: |
|
24. Januar 2012 - kl. 19:30 |
| Sted: |
|
Cafe Globen, København |
| |