deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Peru og Galapagos


Et brag af en odysse - to eventyr i een rejse


Eventyrlig kombination af Inkakulturen i Perus smukke højland og enhver naturelskers absolutte Mekka, Galapagosøerne.
Rejsen bringer os fra højdepunkter som Cusco, Machu Picchu og Titicacasøen længere nordpå til Ecuador med det historiske Quito, Otavaloindianerne og endeligt vidunderlige Galapagos. Med udgangspunkt i charmerende 16 personers motoryacht, sejles i Darwins kølvand mellem de sydlige øer, hvor unikke oplevelser såvel til lands som til vands venter.
Unikt!


Pris per person ved 2 rejsende fra København:
5/1-28/6 og 15/8-10/12 2012: 42.580 kr.
29/6-14/8 2012:   44.580 kr.
   
Pris per person ved 4 rejsende fra København:
5/1-28/6 og 15/8-10/12 2012: 39.380 kr.
29/6-14/8 2012:   41.280 kr.
   
Tillæg for enkeltværelse: 2.980 kr.
   
Opgradering til:  
Anahi førsteklasses Galapagos Yacht 3.480 kr.
Der er et begrænset antal pladser tilbage på Anahi i 2012,  
men vi har naturligvis andre gode alternativer
 
   
Kontakt os omkring jule- og nytårspriser  
Dagsplan:
1. dag: Afrejse fra København
2. dag: Ankomst Lima og dagen på egen hånd
3. dag: Fly fra Lima til Cuzco
4. dag: Cuzco - byrundtur
5. dag: Den Hellige Dal og Ollantaytambo
6. dag: Togrejse Aguas Calientes og Machu Picchu
7. dag: Machu Picchu og togrejse Cusco
8. dag: Cuzco til Puno
9. dag: Flydende Uros øer og Taquile Island
10. dag: Flyrejse Juliaca til Lima
11. dag: Flyrejse Lima til Quito
12. dag: Quito - byrundtur
13. dag: Indianerbyen Otavalo
14. dag: Quito flyrejse til Galapagos
15. dag: Galapagos, Plazas og Santa Fe Island
16. dag: Galapagos, Española Island
17. dag: Galapagos, Española Island
18. dag: Galapagos, Santa Cruz Island fly Quito
19. dag: Quito og hjemrejse
20. dag: Ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: Rejsen kan foretages hele året. Galapagos bør dog ikke besøges i de urolige måneder august og september.
Type: Natur og kulturrejse med lokale guider

1. dag: Fly København
Der flyves med British Airways og American Airways via London Heathrow og Miami til Lima.

2. dag: Ankomst Lima

Ankomst i Perus hovedstad og transfer til hotellet i den hyggelige Miraflores bydel. Her kan man frit spadsere ud i det hyggelige miljø med mængder af gode restauranter og butikker. Overnatning i Lima.
Morgenmad er inkluderet.

3. dag: Lima – Cusco
Morgenmad og transfer til lufthavnen for fly op i Andesbjergene til Cuzco i 3.326 meters højde. Cuzco er Sydamerikas arkæologiske hovedstad og kontinentets ældste kontinuerligt beboede by. Fra lufthavnen er der transport til det centralt beliggende hotel.

Måske er der kræfter til en slentretur til den centrale plads, Plaza de Armas, hvor man bliver mødt af den smukt oplyste katedral. Der er et væld af hyggelige restauranter i sidegaderne omkring pladsen. Vær dog opmærksom på højden, der kræver tilvænning i adstadigt tempo!
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Byrundtur Cusco
Dagen i dag er sat af til at udforske denne vel nok smukkeste by i Sydamerika. Med vores egen engelsktalende guide begynder sightseeingen omkring Plaza de Armas og med et besøg til den imponerende katedral og Plaza de Armas. Herfra går turen til fods gennem inkamuren ved Calle Loreto til tempelkomplekset Koricancha, hvor man kan se inkaernes imponerende stenarbejder, der danner fundament for mange af de spanske kolonibygninger. Santo Domingo-kirken er så at sige opført ovenpå tempelkomplekset. De spanske conquistadores rev det meste af komplekset ned og brugte de gamle mure til at opføre den nye kirke.

Man kan se eksempler på inkaernes imponerende stenhuggerkunst i kamrene i forbindelse med det, der var soltemplet. Ved den gamle inkafæstning Sacsayhuaman ses endnu et eksempel på deres unikke evne til at tilhugge disse enorme stenblokke (en af blokkene vejer 300 tons), så de passer ind i hinanden på millimeter. I dag er der ikke meget tilbage af de originale mure, for spanierne var også hårde ved dette kompleks, men enkelte mure står som gyldigt bevis på inkaernes håndværksmæssige og arkitektoniske evner. Undervejs besøges også de arkæologiske områder ved Qenko, Salumpuncu, Puca Pucara og Tambo Machay.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Den Hellige Dal og Ollantaytambo

Heldagstur til Den Hellige Dal og Ollantaytambofæstningen. Efter et besøg til den maleriske landsby Pisac vandres op ad bjergsiderne, med de klassiske inkaterrasser, til soltemplet højt over byen. Herefter går turen til den strategisk vigtige inkafæstning ved Ollantaytambo, der skulle kontrollere den lavere beliggende Urubambadal og adgangen til Amazonas via Pantiacallapasset. Denne fæstning var den eneste, der modstod adskillige spanske erobringsforsøg. Overnatning i Ollantaytambo.
Morgenmad er inkluderet.

6. dag: Ollantaytambo – Machu Picchu
Den legendariske togrejse til Machu Picchu begynder. Der køres på 2. klasse i turisttoget, der efter planen er i Aguas Calientes nedenfor ruinerne efter halvanden time. Denne tidsangivelse er dog i den absolut positive ende – regn med i hvert fald 1 times forsinkelse.

Ankomst til Aguas Calientes lige før middag. Bagagen afleveres på hotellet og turen går med en af de utallige shuttlebusser op ad zig-zag-vejen til det sagnomspundne Maccu Picchu.

Machu Picchu blev først opdaget af amerikaneren Hiram Bingham i 1911 og er for mange den allerstørste seværdighed på deres Sydamerika-rejse. Dette Inka-citadel har en guddommelig placering og nydes bedst fra Solporten over Machu Picchu, hvor inkastien slutter. Her, fra dette klassiske udsigtspunkt, er det kendte view af Macchu Picchu, omkranset af skovklædte grønne bjergtoppe, der rejser sig fra Urubambadalen, snedækkede tinder længere ude og sukkertoppen Huayna Picchu lige bag ruinerne. Dette view er i afdelingen ”verdensklasse” og selv ikke den dårligste fotograf vil kunne tage bare et halvdårligt fotografi.

Der er stor tvivl om Machu Picchus eksakte funktion, selv om placeringen i sig selv er naturlig for et fæstningsværk, men arkæologer er enige om at inkaernes hellige geografi og astronomi også har spillet en væsentlig rolle i placeringen.

Ud over vores danske rejseleder er der en engelsktalende guide, der vil føre gennem dette kolossale ruinområde og fortælle om de mange forskellige syn og teorier, der hersker blandt såvel sagkundskab samt menigmand om dette unikke sted.
Sidst på dagen returneres til Aguas Calientes nedenfor ruinerne og til hotellet.
Morgenmad er inkluderet.

7. dag: Machu Picchu – Cusco
Om morgenen og formiddagen er der mulighed for nok en entre ved Machu Picchu (betales lokalt), alternativt et afslappende bad i de varme kilder.
Efter det spændende visit ved Machu Picchu, stiges ombord på toget (backpacker class) over middag. Her køres tilbage til Cuzco og samme hotel som før, hvor der er gensyn med eventuel opmagasineret bagage.
Morgenmad er inkluderet.

8. dag: Cusco – Puno (Titicacasøen)
Dagen i dag er en transportdag, men hvilken en af slagsen!. Efter morgenmaden kører vi med offentlig turistbus over altiplanoet (højsletten) til Puno, smukt beliggende ved Titicacasøens bred. En busrejse på ca. 9-10 timer. Undervejs gøres der stop i nogle fjernt beliggende små samfund, beliggende midt ude i intetheden på den mægtige højslette. Man må knibe sig i armen, og spørge sig selv om man befinder sig i stenalderen eller i det 21. århundrede. Vi kører langs skinnerne på den sagnomspundne jernbanestrækning, men har med bus fordel af de