|
|
// Galapagos krydstogt og øhop
En rejse til det, der for mange har været en livslang drøm, nemlig øerne, der ligger 1.000 km. ud i Stillehavet, det absolutte mekka for naturelskere, Galapagos.
Øerne, som de fleste kender fra Darwins Arternes Oprindelse, byder på enestående møder med de unikke havleguaner, kæmpe krabber, hav- og kolossale landskildpadder, albatrossen (dog ikke hele året), pingviner, pelssæler, søløver, fregatfugle, den blåfodede sule og et utal af andre spændende dyr og fugle. Dette er kombinationen for de, der ønsker at gøre det makisimale ud af Galapagosoplevelsen og ikke udelukkende have base på en båd.
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| 18/1-28/6 og 15/8-10/12 2012: |
27.380 kr. |
| 29/6-14/8 2012: |
29.380 kr. |
| |
|
| Opgradering til: |
|
| Anahi førsteklasse Galapagos Yacht |
3.480 kr. |
Der er et begrænset antal pladser tilbage på Anahi i 2012,
men vi har naturligvis andre gode alternativer |
|
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse fra København og ankomst Quito |
| 2. dag: Flyrejse til Galapagos |
| 3. dag: San Cristobal, Puerto Baquerizo |
| 4. dag: Santa Cruz, Puerto Ayora |
| 5. dag: Santa Cruz, krydstogtet starter |
| 6. dag: Plazas og Santa Fe Island |
| 7. dag: Española Island, Punta Suarez |
| 8. dag: Floreana Island, Punta Cormoran |
| 9. dag: Santa Cruz, Puerto Ayora |
| 10. dag: Isabela Island, Puerto Villamil |
| 11. dag: Isabela Island, Puerto Villamil |
| 12. dag: Santa Cruz, Puerto Ayora |
| 13. dag: Santa Cruz, Puerto Ayora |
| 14. dag: Baltra og flyrejse til Quito |
| 15. dag: Quito samt hjemrejse |
| 16. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: Rejsen kan foretages hele året. Galapagos bør dog ikke besøges i de urolige måneder august og september |
| Type: Individuel kultur- og naturrejse med lokale guider |
1. dag: Afrejse fra København og ankomst Quito
Der flyves med British Airways og American Airlines via London og Miami til Quito. Ankomst sen aften til Quito, hovedstaden i Ecuador i 2.850 meters højde. Vi bliver her mødt af vores mand og kørt det korte stykke til vores velbeliggende og hyggelige hotel centralt i den nye bydel.
Mad inkluderet på flyrejsen.
2. dag: Quito – San Cristobal
Transfer til lufthavn og flyvning til øen San Cristobal. Vi bliver mødt af vores mand, der kører os til Puerto Baquerizo, hvor der er indkvartering på vores hyggelige hotel. Om eftermiddagen kan man med fordel besøge byens naturfredningscenter (pendent til Charles Darwin stationen på Santa Cruz) og slentre rundt på havnepromenaden, hvor søløver optager de ellers strategisk placerede udsigtsbænke. Vores udmærkede vært er behjælpelig med at arrangere transporter og udflugter.
Morgenmad er inkluderet.
3. dag: San Cristobal
Der er flere interessante udflugtsmuligheder fra Puerto Baquerizo. Den mest oplagte vil være en halvdagstur til Isla Lobos ca. 1 times sejlads fra fastlandet. Her er en større søløvekoloni og de skønne blåfodede suler med deres særegne ”gakkede gangart”.
På nordsiden af San Cristobal er der et reservat for de store landskilpadder. Der er blandet succes for at opleve dem i deres naturlige habitat, men det er forsøget værd, idet sejlturen efterfulgt af et par timers vandretur til selve reservatet er en dejlig oplevelse.
For de dykkerinteresserede vil der være mulighed for et 2 tanks dyk ved Isla Lobos. Båddyk kræver minumum 4-6 deltagere for at kunne gennemføres og koster ca. 200 USD pr. person med bly og tank. Af samme årsag skal dyk bestilles og betales lokalt. Ankomstdagen bruges til at sondere mulighederne evt. ved hjælp af hotelværten. Yderligere udstyr kan lejes på stedet.
4. dag: San Cristobal – Santa Cruz
Der sejles med den offentlige båd til Puerto Ayora på Santa Cruz, hvor der er indkvartering på vores hotel. Resten af dagen til fri disposition til udforskning af byens hyggelige havnefront og besøg hos lokale dykkercentre eller rejsebureauer med henblik på aktiviteter efter krydstogt.
Morgenmad er inkluderet.
5. dag: Krydstogt begynder med sejlads fra Puerto Ayora til Bachas Beach (afgang hver søndag)
I dag begynder eventyret, der for mange har været en livslang drøm, nemlig rejsen 1000 kilometer ud i Stillehavet til det absolutte mekka for naturelskere, Galapagos. Øerne som de fleste kender fra Darwin’s ”Arternes oprindelse” , byder på enestående møder (også helt tæt på) med de unikke havleguaner, kæmpe krabber, hav- og kolossale landskildpadder, Albatrossen (dog ikke hele året), Pingviner, pelssæler, søløver, fregatfugle, den blåfodede sule og et utal af andre spændende dyr og fugle. Nogle gange må vi næsten skræve ind over en fugl, der ligger på rede midt på stien.
Dernæst er der transport til havnen og ombordstigning til Galapagos krydstogtet. Vi benytter primært yachten ”Guantanamera”, der er en herlig 75,5 fods motoryacht. Yachten er officielt kategoriseret som ”turistklasse” og har plads til 16 passagerer, fordelt i 8 kahytter, der alle har privat bad og toilet og køjesenge. Det er normalt ikke muligt at garantere den ene eller anden kahytsbeliggenhed. Der er hyggelig spise/opholds salon, soldæk og der kan lejes snorkeludstyr ombord. Guantanamera er absolut en turistklassesbåd, kahytterne med tilhørende bad/toilet er små, og der må på ingen måde forventes luksus. Motoryachten har alt sikkerhedsudstyr ombord. Dog er det et livs eventyr, at være på Galapagos.
De lange stræk mellem øerne sejles altid om natten, så dagene kan bruges til at gå på eventyr i land (typisk om formiddagene), eller til vands (der kan typisk snorkles fra båden om eftermiddagene). Om dagen sejles korte stræk, når der skiftes ankerplads eller mellem to øer, der ligger tæt ved hinanden.
Der kræves ikke nogen særlig god fysik for at kunne deltage, men det skal bemærkes, at man skal kunne klatre ned i gummibådene og klare en våd landgang, hvor man vader i land fra gummibåden. Ligeledes er der typisk stejle skråninger, som skal forceres, når man skal fra anløbsstranden og op på selve øen.
Et par praktiske ord om dette naturparadis. Ved ankomsten betales en nationalparkafgift på ca. USD 110 pr. person. Den nævnte sejlrute er vejledende, idet Darwin Instituttet forbeholder sig retten til at ændre i sejlplanen helt op til afrejsen grundet lokal fredning af dyrene etc. På land må man normalt kun færdes på de afmærkede stier og man lytter 100 % til anvisningerne fra den lokale engelsktalende guide, som typisk også er biolog. Mange af dyrene er ligesom på Darwins tid lykkeligt uvidende om den menneskelige trussel, hvorfor de virker meget tamme – lad være med at røre eller komme alt for tæt på.
Efter indlogering i kahytterne sejles til Bachas Beach, der med sit fine hvide koralsand danner fin redeplads for havskildpadderne. I lagunen bag ved stranden er der ofte mulighed for at se flamingoer og andre kyst- og vadefugle.
Morgen- og aftensmad er inkluderet.
6. dag: Krydstogt, øerne Plazas og Santa Fe
Om formiddagen ankres op ved Plazas-øerne, der i størrelse ikke syner meget, men ikke desto mindre er meget interessante med deres specielle vegetation og noget nær garanti for at observere land iguanaerne, der typisk er at finde i skyggen fra de store kaktus. Ofte ses pelikaner, svalehalemågen og fregatfugle samt en mængde andre fugle, der stortrives ved denne klippekyst. Disse klipper er også hjem for en større koloni af larmende søløver.
Om eftermiddagen stævnes mod naboøen Santa Fe (Barrington Island), hvor der ankres op i den lille pittoreske bugt på nordøstkysten. På land fører stien til øens højt beliggende udsigtspunkt, hvor der sandsynligvis igen er landiguanaer. Derefter er der vandretur i den exceptionelt høje kaktusskov, der ud over iguanerne er øens største trækplaster.
Omkring Plazas er der fremragende snorklemuligheder, der ses ofte havskildpadder og pilerokker. Der er flest havskildpadder omkring februar måned, hvor det er ynglesæson.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7. dag: Kryd
|