deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Galapagos - Let vulkan trekking


7 dages unik naturrejse med let trekking for alle, der ønsker at opleve en af øgruppens mest interessante øer, Isabela.


Turen her er alternativet for de, der vil opleve et par af øerne uden, at der overnattes på båd. Endnu bedre i kombination med 5 eller 8 dages cruise for de, der primært kommer til Ecuador for Galapagos. Isabela indgår normalt ikke i ret mange sejlplaner omkring øerne.


Afrejse:   Daglig afrejse fra Baltra på Santa Cruz
                                                                  
Pris:   8.280 kr. ved 2 personer i 2011
7.280 kr. ved 4 personer i 2011
     
Dagsplan:   Dag 1: Ankomst Baltra til Santa Cruz Island
    Dag 2: Santa Cruz, Puntudo vulkanen og Turtugo Bay
    Dag 3: Isabela Island - Puerto Villamil
    Dag 4: Isabela Island - Sierra Negra Volanco
    Dag 5: Isabela Island - Tintoreras Bay
    Dag 6: Santa Cruz, Puerto Ayora
    Dag 7: Santa Cruz Island til Baltra
     
Bedste rejsetid:   Rejsen kan foretages hele året.
Bedst oktober til maj samt juni til august
Type:   Individuel trekkingtur
deler
1. dag: Ankomst Baltra – Santa Cruz Island
Ved ankomst til lufthavnen på Baltra lige nord for Santa Cruz, er der transfer til Puerto Ayora, som er hovedbyen på øen. Undervejs indtages hyggelig picnic og efterfølgende er der let vandring til El Chato, hvor de store Galapagos skildpadder er. Senere vandres til en af områdets lavatunneller.
Der er ankomst til det hyggelige logi i Puerto Ayora sidst på eftermiddagen.

2. dag: Santa Cruz - Puntudo vulkanen og Tortuga Bay  
Efter morgenmaden er der transport til Media Luna, hvorfra den lette vandring til toppen af Puntudo-vulkanen påbegyndes. Heroppe er et af øens bedste udsigtspunkter. I klart vejr er belønningen til at få øje på – grønt, bakket landskab, brudt udslukte vulkankratere, så langt øjet rækker.
Efter frokosten, tilbage i Puerto Ayora, spadseres til Tortuga Bay, der er en af øgruppens smukkeste strande, hvor det vil være muligt at tage en dukkert. Den lange strand er smukt flankeret af et omfangsrigt system af sandklitter. Fra Tortuga Bay spadseres til en beskyttet strand, som huser en af øernes unikke havleguan-kolonier og et væld af havfugle, som pelikaner og måger. Her er også Galapagos’ særegne røde mangrove og kaktusskove.
Sidst på dagen returneres til hotellet i Puerto Ayora.
Morgenmad er inkluderet.

3. dag: Santa Cruz – Isabela Island (Puerto Villamil)
Fra Puerto Ayora sejles der i hurtiggående speedbåd over til Isabela, der er den største ø i gruppen. Øen er domineret af en kæde af 5 forholdsvis aktive vulkaner med Wolf som den højeste, faktisk med sine 1.707 meter også den højeste i hele øgruppen. Det seneste større udbrud på øerne var, da vulkanen Cerro Azul for et par år siden gik i udbrud på Isabela.
Overfarten tager ca. 3 timer og undervejs kan man være heldig at spotte delfiner, havskildpadder og søløver. Sejlturen ender i den lille fiskerlandsby Puerto Villamill på sydøstkysten af øen, der har blot 2.000 indbyggere. Indkvartering på et hyggeligt, men forholdsvis simpelt hotel i byen.

Efter frokost besøges forsøgscenteret for de store Galapagosskildpadder, der drives af nationalpark tyrelsen. Besøget giver en indsigt i styrelsens store fredningsarbejde, ikke blot med de store skildpadder, men for alle de truede arter på øerne. Hefter går turen til Wall of Tears, et historisk monument over perioden 1946-1959, hvor der var straffefangekoloni på øen.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Isabela Island - Sierra Negra Volcano
Om morgenen er der kørsel op i højlandet til indgangen til nationalparken. Herfra er der let vandring til toppen af Sierra Negra-vulkanen, også kaldet Santo Tomas, 1490 meter højt. Den har verdens næststørste krater, på godt 9,6 km. i diameter. Her opleves et af øernes mest enestående eksempler på vulkansk aktivitet, idet man fra kraterkanten kan se den friske lavastrøm, fra det seneste udbrud i 2005, flyde på bunden krateret. Videre vandring til den spændende og meget lidt besøgte Volcan Chico, hvor røgen driver op af de mange huller, fumaroles, i lavaklippen. Efterfølgende vandres tilbage til udgangspunktet, hvor der er transport tilbage til Puerto Villamil.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: Isabela Island - Tintoreras Bay
Der er fremragende snorkling ved La Tintoreras, en lille klippeø, hvorfra man fra stien kan se ”Shark Alley” en lagune med sovende hvidtippede revhajer og rokker, der dovent glider forbi i det klare vand. Det er forbudt at snorkle i selve lagunen, men lige bagved lagunen er der en strand, hvorfra der kan snorkles. Her kan man ofte opleve både ørne rokker og havskilpadder. På Tintoreras lune klipper holder en stor mængde havleguaner til, hvor de solbader og spytter salt. 
Eftermiddagen er fri til oplevelser på egen hånd. De fugleinteresserede vil formentlig være at finde ved Villamil lagunen, der er øgruppens i særklasse bedste sted at observere fugle. Det rapporteres, at op til 20 arter, alene af migrerende vadefugle, findes i denne lagune. Der er gode snorklemuligheder fra land og der kan arrangeres bådture.
Morgenmad er inkluderet.

6. dag: Isabela Island – Santa Cruz (Puerto Ayora)
Idag går turen til Darwin Instituttet, hvor der er en indføring i alt fra Charles Darwin’s teorier til det store igangværende fredningsarbejde, der foregår på øerne. Det bliver til besøg i det omfattende Visitor Center, Skildpadde Rehabiliterings Projektet samt endelig den store berømthed Lonesome George, en kolossal landskildpadde i sin bedste alder. Man skønner George til at være 70-80 år gammel – Galapagos skildpadder kan blive op til 200 år gamle (nogle forskere regner endda med, at de kan blive endnu ældre).
Eftermiddagen er til fri disposition i Puerto Ayora.
Morgenmad er inkluderet.

7. dag: Santa Cruz – eventyret slutter (evt. cruise forlængelse)

Morgenmad og efterfølgende udflugt til "Los Gemelos Craters". Herefter ombordstigning på yacht for at tage videre på krydstogt eller transfer til lufthavnen på Baltra.
Morgenmad er inkluderet.


Inkluderet:
  • Transfer og transport med båd/bil/jeep - offentlig båd mellem øerne
  • 6 overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse på turistklasse, inkl. morgenmad
  • Rundture og sightseeing med engelsktalende lokalguide.
  • Entreer ved seværdigheder
  • Produktansvarsforsikring og gebyr til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet:
  • Flyrejse Danmark-Quito retur og Quito-Baltra retur (vi udarbejder gerne et tilbud på ensamlet pakkerejse)
  • Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
  • Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
  • Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
  • Forplejning udover den nævnte
  • Personlige udgifter
  • Drikkepenge
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
     
Toppen af siden deler deler