space
deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
space

// Det store Galapagos eventyr


En rejse til det, der for mange har været en livslang drøm, nemlig øerne, der ligger 1.000 km. ud i Stillehavet, det absolutte mekka for naturelskere, Galapagos.


Øerne, som de fleste kender fra Darwins Arternes Oprindelse, byder på enestående møder med de unikke havleguaner, kæmpe krabber, hav- og kolossale landskildpadder, albatrossen (dog ikke hele året), pingviner, pelssæler, søløver, fregatfugle, den blåfodede sule og et utal af andre spændende dyr og fugle. Nogle gange må mannæsten skræve ind over en fugl, der ligger på rede midt på stien.

Afrejse:   Rejsen kan foretages hele året
Varighed:   13 dage
Pris:   19.380 kr ved 4 personer indtil 31/12-11
20.180 kr ved 2 person indtil 31/12-11
Opgradering:   Opgradering til førsteklassekatemaranen
Anahi: 4.980,-
Type:   Individuel kulturrejse
Afrejse fra:   Quito
deler

1. dag: Ankomst til Quito
Ankomst til Quito, hovedstaden i Ecuador i 2.850 meters højde. Her er der velkomst af vores mand, der er klar til at køre det korte stykke til vores hyggelige hotel centralt i den nye bydel. Resten af dagen er til fri disposition og akklimatisering.

2. dag: Byrundtur i Quito
Byrundtur i Quitos gamle historiske kolonibydel, der af UNESCO i 1978 blev noteret som bevaringsværdig verdenskulturarv. En slentretur rundt i de gamle snørklede gader med alle de gamle kolonibygninger, byder bl.a. også på besøg til et par af de interessante kirker. Turen kommer bl.a. forbi Monestario San Francisco, der tilhørte franciskanerordenen og er den ældste kirke i Ecuador (fundamentet stod klar i 1534).
Også jesuitterkirken La Compania besøges samt den imponerende katedral på den centrale plads, Plaza de la Independencia. Efterfølgende vandres op på udsigtspunktet El Panecillo, hvor der er en storslået udsigt over Quito.
Om eftermiddagen vil der være mulighed for på egen hånd at tage taxa til Ækvatormonumentet (Mitad del Mundo) lidt uden for byen. Her finder man et besøgscenter og alskens gøgl og der er mulighed for at stå med et ben på hver side af klodens halvdele.
Morgenmad er inkluderet.

3. dag: Quito og Otavalo
Efter morgenmaden køres mod indianerbyen Otavalo, der er berømt for sit farvestrålende lørdagsmarked og sine imødekommende indbyggere, som ofte er klædt i deres respektive landsbyers særegne klædedragter. Der er to markeder, hvor det ene er for de lokale, der kommer fra alle de omkringliggende landsbyer for at handle og det andet er turistmarkedet, hvor der kan købes alt i lokalt fremstillet kunsthåndværk, primært vævede produkter. Turistmarkedet afholdes principielt dagligt, så der er ingen grund til at fortvivle, hvis kabalen ikke går op med en lørdag. Otavaloindianerne er fantastisk dygtige med væven – det hævdes, at der i området er blevet vævet i 4.000 år. De klarer sig rent faktisk bedst økonomisk af alle de indianske grupper i Ecuador, idet de har formået at tjene gode penge på deres mesterlige håndværk, samt på turisme.
På vejen tilbage til Quito besøges en anden mindre landsby, Cotacachi, der er berømt for sine færdigheder inden for håndværk i læder.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Quito – Galapagos (afgang søndage og tirsdage)
Først er der transport til lufthavnen i Quito og fly til øen Baltra lige nord for øen Santa Cruz. Dernæst er der transport til havnen og ombordstigning til Galapagos krydstogtet. Vi benytter primært yachten ”Guantanamera”, der er en herlig 75,5 fods motoryacht. Yachten er officielt kategoriseret som ”turistklasse” og har plads til 16 passagerer, fordelt i 8 kahytter, der alle har privat bad og toilet og køjesenge. Det er normalt ikke muligt at garantere den ene eller anden kahytsbeliggenhed. Der er hyggelig spise/opholds salon, soldæk og der kan lejes snorkeludstyr ombord. Guantanamera er absolut en turistklassesbåd, kahytterne med tilhørende bad/toilet er små, og der må på ingen måde forventes luksus. Motoryachten har alt sikkerhedsudstyr ombord. Dog er det et livs eventyr, at være på Galapagos.

De lange stræk mellem øerne sejles altid om natten, så dagene kan bruges til at gå på eventyr i land (typisk om formiddagene), eller til vands (der kan typisk snorkles fra båden om eftermiddagene). Om dagen sejles korte stræk, når der skiftes ankerplads eller mellem to øer, der ligger tæt ved hinanden.
Der kræves ikke nogen særlig god fysik for at kunne deltage, men det skal bemærkes, at man skal kunne klatre ned i gummibådene og klare en våd landgang, hvor man vader i land fra gummibåden. Ligeledes er der typisk stejle skråninger, som skal forceres, når man skal fra anløbsstranden og op på selve øen.

Et par praktiske ord om dette naturparadis. Ved ankomsten betales en nationalparkafgift på ca. USD 110 pr. person. Den nævnte sejlrute er vejledende, idet Darwin Instituttet forbeholder sig retten til at ændre i sejlplanen helt op til afrejsen grundet lokal fredning af dyrene etc. På land må man normalt kun færdes på de afmærkede stier og man lytter 100 % til anvisningerne fra den lokale engelsktalende guide, som typisk også er biolog. Mange af dyrene er ligesom på Darwins tid lykkeligt uvidende om den menneskelige trussel, hvorfor de virker meget tamme – lad være med at røre eller komme alt for tæt på.

Efter indlogering i kahytterne sejles til Bachas Beach, der med sit fine hvide koralsand danner fin redeplads for havskildpadderne. I lagunen bag ved stranden er der ofte mulighed for at se flamingoer og andre kyst- og vadefugle.
Morgen- og aftensmad er inkluderet.

5. dag: Galapagos cruise (øerne Plazas og Santa Fe)
Om formiddagen ankres op ved Plazas-øerne, der i størrelse ikke syner meget, men ikke desto mindre er meget interessante med deres specielle vegetation og noget nær garanti for at observere land iguanaerne, der typisk er at finde i skyggen fra de store kaktus. Ofte ses pelikaner, svalehalemågen og fregatfugle samt en mængde andre fugle, der stortrives ved denne klippekyst. Disse klipper er også hjem for en større koloni af larmende s&osla