|
|
// Burma – Det autentiske Østen
I Burma har tiden stået stille gennem mange år og det er et autentisk møde med et smukt land og en umådelig venlig befolkning.
Burma har det hele – kulturskatte, naturoplevelser og muligheden for mødet med lokalbefolkningen. Vi starter ud med den graciøse og guldbeklædte Shwedagon Pagode, de flydende landsbyer med huse på pæle ved Inlesøen, Mandalay den sidste kongelige hovedstad er en by med historiske minder. Herfra fortsætter vi ad den mægtige Ayeyarwaddy flod til Bagan, der må betegnes om et af verdens ukendte arkæologiske vidundere.
- Yangons gyldne templer og besøg i lokal tea shop
- I hestevogn blandt tusindvis af templer og pagoder i Bagan
- I flodbåd ad Ayeyarwaddy floden fra Mandalay til Bagan
- Oplev den gamle kongeby Amarapura og Mahagandaryon klosteret
- Sejltur på Inlesøen hos Intha-folket
- Din egen lokale engelsktalende guide med på hele rejsen
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| 1/1-30/9 2012: |
|
| Kipling Classic |
20.580 kr. |
| Kipling Plus |
21.780 kr. |
| Kipling Budget |
19.280 kr. |
| |
|
| 1/10 2012 -30/4 2013: |
|
| Kipling Classic |
22.580 kr. |
| Kipling Plus |
23.580 kr. |
| Kipling Budget |
20.780 kr. |
| |
|
| Pris per person ved 4 rejsende fra København: |
| 1/1-30/9 2012: |
|
| Kipling Classic |
18.680 kr. |
| Kipling Plus |
19.980 kr. |
| Kipling Budget |
17.380 kr. |
| |
|
| 1/10 2012 - 30/4 2013: |
|
| Kipling Classic |
20.580 kr. |
| Kipling Plus |
21.780 kr. |
| Kipling Budget |
18.680 kr. |
| |
|
| Tillæg for enkeltværelse på fx Kipling Budget: |
2.280 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser (der kan forekomme tillæg) |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Fly København |
| 2. dag: Ankomst Yangon |
| 3. dag: Yangon byrundtur og Shwedagon Pagode |
| 4. dag: Fly til Heho, Pindaya grotterne, Shan kloster og Inlesøen |
| 5. dag: Inlesøen med flydende tomathaver |
| 6. dag: Egne eventyr på Inlesøen eller i Nyaung Shwe og fly til Mandalay |
| 7. dag: Mingun og oplevelser i Mandalay |
| 8. dag: Amarapura, Sagaing og Ava – de gamle kongebyer |
| 9. dag: Flodsejllads ad Ayeyarwaddy floden til Bagan |
| 10. dag: Bagan - blandt templer og pagoder i hestevogn |
| 11. dag: Egne eventyr i Bagan |
| 12. dag: Mount Popa og Bagan |
| 13. dag: Fly til Yangon samt hjemrejse |
| 14. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: Oktober til marts |
| Type: Individuel kulturrejse med lokal engelsktalende guide |
| Hvornår skal rejsen bestilles: Den voksende efterspørgsel på rejser til Burma og et begrænset udbud af hoteller betyder, at vi anbefaler du bestiller din rejse i rigtig god tid. |
1. dag: Fly København
Vi flyver fra København med Qatar Airways via Doha og Bangkok, hvor vi skifter fly og flyver videre med Bangkok Airways til Yangon.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
2. dag: Ankomst Yangon
Vi ankommer over middag til Yangon, hvor vi bliver mødt af vores repræsentant der står klar med et Kipling Travel skilt i lufthavnen. Vi kører til vores hotel og har resten af dagen til egne eventyr i Yangons gader.
Burmas hovedstad, Yangon, der ligger i det frugtbare Ayeyarwaddy Delta, kan bedst beskrives som en charmerende by med en noget trist og forfalden skønhed. De smukke bygninger fra kolonitiden, har ikke har været malet i årtier og bygningerne er nedslidte og har mosbegroede balkoner og husmure. Dette blandet med en skøn duft fra gadekøkkenerne og de smukke akacietræer, giver byen en dejlig stemning bag facaden.
Det er ikke kun ved daggry, at gadebilledet præges af kronragede orange eller bordeaux klædte munke og nonner i lyserøde klæder og orange farvede bukser - der spadserer gennem gaderne med deres sorte risskåle og smukt dekorerede papir parasoller som skygger mod solens stråler.
3. dag: Yangon byrundtur og Shwedagon Pagode
Efter morgenmaden besøger vi blandt andet Botahtaung Pagode der trods en rekonstruktion er en skøn blanding af en stupa og et tempel, Sule Pagode byens vartegn og byens største marked, Bogyoke Marked. På det 70 år gamle marked, Bogyoke Aung San, der er opkaldt efter Aung San Suu Kyis far, finder du et lokalmarked krydret med spændende souvenirs som laquerware, antikviteter, træfigurer i sandeltræ, silke, guld, Shan-skuldertasker, marionetdukker og klassiske papir parasoller (markedet er lukket hver mandag og på nationale helligdage).
I løbet af dagen besøger vi en af byens lokale teashops, der er en institution hvor sladder udveksles og politik samt aktuelle emner diskuteres. Bestil en kop grønte samt et udvalg af sukkerholdige friturestegte lokale kager. Vi skal også en kort tur rundt i gaderne i trishaw, der stadig primært benyttes som transportmiddel af lokalbefolkningen, hvilket er en skøn kontrast til mange andre lande i østen, hvor cykeltaxier primært er bevaret for turismen.
Sidst på dagen besøger vi et af Østens vidundere Shwedagon Pagoden, der er mere end 2500 år gammel og landets mest betydningsfulde tempelkompleks og et meget besøgt pilgrimssted for buddhister fra hele verden. Dets 98 meter høje gyldne stupa er beklædt med 80 tons guld og ædelsten. Området er et stort kompleks af templer, pagoder og pavallioner, hvor troende munke messer buddhistiske vers og burmesiske familier er på udflugt i deres fineste klæder og medbragte mad. Her hersker en stemning af harmoni og lykke og det kan være en storslået oplevelse at træde ind i dette univers. Det er sjældent af få en oplevelse af disse dimensioner og samtidige ikke møde ret mange vestlige turister.
Morgenmad er inkluderet.
4. dag: Fly til Heho, Pindaya grotterne, Shan kloster og Inlesøen
Vi spiser tidlig morgenmad inden vi kører i lufthavnen og flyver mod Heho i Shan staten. På turen fra lufthavnen mod Nyang Shwe ser vi, at infrastrukturen stadig er meget uudviklet i store dele af landet, hvor vi ser sjove motoriserede lad-biler og bønder der høster ris med segl – det er som at træde ind i en fjern tidsalder. Vi besøger Pindaya-grotterne, der huser mere end 8.000 buddhafigurer lavet i forskellige størrelser og materialer som sten, marmor, beton, teaktræ og alabast. Tempel grotterne har gennem århundrede været er et yndet pilgrimsmål og pilgrimme stiller stadig buddhafigurer på deres vej rundt i de labyrintiske gange. Området er desuden kendt for fremstillingen af de smukke og traditionelle parasoller og papir der er lavet af barken fra morbærtræet.
Vi når også at se det mere end 500 år gamle Shweyanpye Monastery, der er et typisk Shan kloster lavet af træ og traditionelt malet af Shan folket.
Sidst på dagen når vi frem til Nyaung Shwe for at overnatte eller vi tager videre med langbåd ud på Inlesøen, idet vi kan tilbyde overnatning begge steder alt efter ønske.
Morgenmad er inkluderet.
5. dag: Inlesøen med flydende tomathaver
Inlesøen der ligger i 900 meters højde er smukt omkranset af grønne bjerge og marker på skråningerne - et sandt natur sceneri. Vi iagttager fiskerne med
|