deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Et højlandseventyr


17 dages kulturrejse i Bolivias uforglemmelige højland med indianere, kolonibyer, storslåede alpine scenerier og saltsletterne ved Uyuni.


Her er en enestående kultur- og naturrejse, hvor vi koncentrerer os om det fantastiske andeshøjland i Bolivia, en af de mest jomfruelige rejseoplevelser på kontinentet. Oplevelserne tager deres udgangspunkt i La Paz, en umådelig spændende og kontrastfyldt hovedstad, hvorefter der stævnes ud mod Solens- og Månens øer på den mætige Titicacasø og de imponerende saltsletter ved Uyuni, der byder på helt enestående naturscenerier. Turen slutter med spændende kolonihistorie i højlandsbyerne Potosi og Sucre, der er på UNESCO’s liste over verdensnaturarv.


Pris per person ved 2 rejsende fra København:
5/1-28/6 og 15/8-10/12 2012:  18.980 kr.
29/6-14/8 2012: 21.180 kr.
   
Pris per person ved 4 rejsende fra København:
5/1-28/6 og 15/8-10/12 2012: 16.980 kr.
29/6-14/8 2012: 19.280 kr.
   
Tillæg for enkeltværelse:  2.180 kr.
   
Kontakt os omkring jule- og nytårspriser  
Dagsplan:
1. dag: Afrejse fra København
2. dag: Ankomst La Paz
3. dag: La Paz byrundtur
4. dag: La Paz på egen hånd
5. dag: La Paz – Copacabana ved Titicacasøen
6. dag: Copacabana og Sol- og Måneøerne
7. dag: Copacabana – La Paz og videre med natbus til Salar de Uyuni
8. dag: Saltsletterne - Salar de Uyuni
9. dag: Salar de Uyuni (Uyuni – Laguna Colorada)
10. dag: Salar de Uyuni (Laguna Colorada – Laguna Verde – San Juan)
11. dag: Salar de Uyuni (San Juan – Isla Pescado - Uyuni)
12. dag: Uyuni – Potosi
13. dag: Potosi
14. dag: Potosi – Sucre
15. dag: Sucre – La Paz
16. dag: La Paz samt hjemrejse
17. dag: Ankomst København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: April til oktober
Type: Individuel kulturrejse med lokale guider

1. dag: Afrejse fra København
Der flyves med British Airways og American Airlines via London Heathrow og Miami til La Paz.
Mad på flyrejsen inkluderet.

2. dag: Ankomst til La Paz
Ankomst i Bolivias hovedstad og transfer til hotellet. La Paz er verdens højst beliggende hovedstad, små 4.000 meter over havets overflade. Byen er umådelig spændende og kontrastfyldt – her passerer man indianerkvinder med børn båret i bylter på ryggen og bowlerhat på hovedet side om side med den checkede og ulasteligt klædte forretningsmand med nypudsede sko.
Hotellet ligger i gangafstand til Heksemarkedet, hvor der sælges alt inden for den indianske overtro.

3. dag: La Paz byrundtur
I dag er der heldagstur rundt i selve La Paz. I den gamle bydel danner flere af gaderne ramme for intermistiske markeder, hvor indianske kvinder sælger en smule frugt og grøntsager eller cocablade fra deres tæpper på fortovet. Der er også kolonibydelen med blandt andet San Francisco-kirken og den centrale plads Plaza Murillo. Herefter går turen ud til Månedalen, der ligger lidt uden for byen. Dalen har fået sit navn efter de særegne eroderede klippeformationer, der præger området.
Sidst på eftermiddagen returneres til hotellet.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: La Paz på egen hånd

Dagen i dag er til fri disposition. Gå på oplevelse på egen hånd i de snævre gader og få stemningen ind under huden. På hvert gadehjørne er der fantastiske fotomotiver af indianere i deres dagligdag, men vis respekt. Der er ingen mennesker, der ønsker at blive fotograferet, blot fordi de er iført deres helt normale dagligdags klædedragt. Spørger man venligt først, kan man mod gode ord og betaling enkelte gange få lov til at tage et af de eftertragtede ”people shots”, der tager sig så godt ud i fotomappen derhjemme.
Morgenmad er inkluderet.

5. dag: La Paz – Copacabana ved Titicacasøen
Transport med minibus mod den mægtige Titicacasø. Copacabana er i Bolivia pendenten til Puno, beliggende på Titicacas sydlige bred, men med den forskel, at Copacabana i århundreder har været målet for utallige pilgrimme, der valfarter til byens helligdomme og Bolivias skytshelgen, Nuestra Señora de Copacabana. Ankomst til hotellet centralt i Copacabana ud på eftermiddagen.
Morgenmad er inkluderet.

6. dag: Copacabana og Sol- og Måneøerne
Heldagstur til de sagnomspundne Sol- og Måneøer på den Bolivianske side af Titicaca. Der sejles først til Soløen, hvor sagnet fortæller, at den første inka, Manco Capac, sammen med sin kone Mama Ocllo blev landsat af solguden. Da der ingen veje er på øen vandres mellem de små landsbyer og inkaruiner. Der er blandt andet besøg til Escalera del Inca, inkatrappen, hvor der er en naturlig kilde og en smuk anlagt vandhave. Kilden er livsnødvendigt for Yumanilandsbyens beboere, men betød endnu mere for de spanske kolonister, der troede, at de havde fundet kilden til evig ungdom. Fra landsbyen er der et fantastisk view til naboøen La Luna. På nordspidsen af øen lægger båden til i Cha’llapampa, hvor det interessante, lille museum, der huser fund fra Marka Pampa, er. Dette skete ved en arkæologisk udgravning fra 1992, som foregik på 8 meters dybde i søen på et sted, de lokale kalder for den oversvømmede by.
Herfra går turen videre til Den Hellige Sten, som man mener, har været brugt til ofringer og henrettelser af inkaer på gale veje. Andre mener, at stenen havde det formål at mane regn fra himlen.

Turen fortsætter til ruinkomplekset, kendt som Soltemplet, der er Bolivias eneste eksempel på den allerfineste Inka stenhuggerkunst, som vi kender den fra området omkring Cuzco. Turen ender ved Chincana, der er øens ypperste arkæologiske område med strukturen Palacio del Inca eller blot Labyrinten, der er mere beskrivende for gangen mellem de mange mure og døråbninger. 150 meter herfra er Mesa Ceremonica, Ceremonibordet, som man mener, har været brugt til både dyre- og menneskeofringer.

Herfra sejles mod Måneøen, hvor overleveringen beretter om, at Inkaguden Viracocha befalede Månen at bevæge sig op i himlen. På nordøstsiden af øen er resterne af et inka nonnetempel, rejst til ære for Los Virgenes del Sol, Solens Jomfruer, samt et ruinområde i amfiteaterstil på bjergsiden. Fra øen er der den smukkeste udsigt til bjergkæden Cordillera Real samt toppen af Cerro Illampu, på 6.368 meter. Sidst på dagen sejles tilbage til fastlandet og der er igen overnatning i Copacabana.
Morgenmad er inkluderet.

7. dag: Copacabana – La Paz og natbus til Uyuni

Efter morgenmaden køres tilbage til La Paz igen og til den gamle bydel. Her har vi et par timer på egenhånd, inden vi sidst på dagen tager vi natbussen til Uyuni, hvor vi ankommer næste morgen.
Morgenmad er inkluderet

8. dag: Saltsletterne - Salar de Uyuni
Vi ankommer med natbussen til Uyuni, hvor der er transfer og overnatning på et simpelt hotel. Uyuni er udgangspunktet for det enestående natureventyr på saltsletterne Salar de Uyuni, her har vi dagen på egenhånd til at udforske byen.
Morgenmad er inkluderet.

9. dag: Salar de Uyuni (Uyuni – Laguna Colorada)
Efter morgenmaden besøges tog-kirkegården og herefter køres gennem det frodige og smukke Alota højland. Undervejs passeres Valle de los Sapos, en større dal med smukke og unikke stenformationer dannet af vinderosion. Herfra køres op til Siloli højørkenen og dagens vigtigste udflugtsmål, Den Røde Lagune (Laguna Colorada), i 4.300 meters højde. Den er omkranset af høje vulkaner og smukke bjerglandskaber. Ud over det helt igennem betagende og særegne landskab byder lagunen normalt også på flamingoer, som holder til i mindre flokke.
Der overnattes i primitivt logi ved lagunen.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

10. dag: Salar de Uyuni (Laguna Colorada – Laguna Verde – San Juan)

Tidlig afgang til geyserne, kendt som Sol de la Mañana, Morgendagens Sol. Her ses gejserne i udbrud, hvor de sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften. Derefter fortsættes mod endnu en smuk lagune med yderligere farvesærpræg, nemlig Laguna Verde, Den Grønne Lagune, der flankeres smukt af Licancabur-vulkanen på grænsen til Chile i 4.300 meters højde. Undervejs gøres holdt ved Challvirilagunen, hvor det er muligt at bade i den varme kilde.

Fra Laguna Verde køres tilbage gennem Siloli og Laguna Colorada og på vej til den lille bosættelse San Juan passeres lagunerne Ramadita, Honda, Chiarkota, Hedionda og Cañapa, der alle har deres særpræg med tilhørende fauna.
Overnatning på pensionat.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

11. dag: Salar de Uyuni (San Juan – Isla Pescado - Uyuni)
I dag køres ind på s