Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Hvis I drømmer om den mest komplette inka-højlandsrejse med enestående natur og kulturoplevelser, er Kiplings store Peru, Bolivia og Chile rejse lige noget for jer. Kom med på en eventyrlig kulturrejse, hvor I besøger Inkaernes Hellige Dal og verdensunderet Machu Picchu, inden rejsen fortsætter til Titicacasøen.
Herfra går det til et af Sydamerikas mindre besøgte lande, nemlig Bolivia. I Bolivia oplever I kronede kolonibyer, Potosi med sølvminen, den smukke gamle Sucre og La Paz oppe i bjergene. Klimaks er højlandseventyret ved saltørkenen Salar de Uyuni.
Til sidst går rejsen til det nordlige Chile, til Atacama-ørkenen, der er kendt for sine månelandskaber, gejsere og varme kilder. I slutter i Chiles hovedstad Santiago.
Hos Kipling Travel elsker vi Peru, Bolivia og Chile. Derfor har vi rejst til de sydamerikanske lande et utal af gange. På denne rejse vil I opleve alle de store og kendte såvel som ukendte perler.
Velkommen til Peru og Bolivia-rejsen i Kiplingudgaven.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
1. dag: Afrejse med fly fra Danmark og ankomst til Lima
Eventyret begynder
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Lima, Peru
I flyver fra Danmark med kurs mod det sydamerikanske kontinent. Ankomst først på aftenen til Lima lufthavn, hvorfra I spadsere hen til lufthavns-hotellet. Her kan I efter en lang flyrejse slappe lidt af og få en god nat søvn, inden I drager mod Cusco dagen derpå.
Overnatning i Lima på lufthavnshotel
Mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 2
2. dag: Den Hellige Dal – Pisaq, Urubamba og Ollantaytambo
Inkaernes Hellige Dal
Tidsrejse gennem 5000 år
Inkalandsbyen Ollantaytambo
Fly til Cusco, Inkaernes gamle hovedstad. Her bliver vi budt velkommen i lufthavnen og starter vores eventyr i Den Hellige Dal, grundet akklimatisering, da Den Hellige Dal er lavere beliggende end, Cusco der ligger i 3.300 meters højde.
De næste par dage, vil Kipling gerne vise jer det ypperste og det fineste, det bedste og mest imponerende fra én af verdens mest sofistikerede civilisationer: Inkaerne, som om nogen har haft stor indflydelse på, hvordan man lever i Andesbjergene i vores dage. Allerede efter få minutters kørsel, står vi netop i Inkaernes Hellige Dal, med sneklædte bjergtinder og terrasser, der kryber op ad bjergsiderne, inka-ruiner og inkamarkeder.
Vores første rigtige møde med inkaerne venter os ved Inca Pisac (Pisac-ruinerne). I inka-tiden ét af de vigtigste knudepunkter, der forbandt hovedstaden Cusco med junglen. Men Pisac har højst sandsynligt været mere end bare et knudepunkt, og teorierne er mange: En kontrolpost, et militært fort, et måne-tempel, et kongeligt palads. Kom evt. selv med et bud! Kort efter Inca Pisac og det berømte Pisac-marked, hvor lokale i traditionelt tøj fra bjergene mødes til en god handel.
Vi skal opleve et helt specielt inka-tempel i Urco, dedikeret til især Moder Jord . Her får vi overraskende ny viden om én af verdenshistoriens mest sofistikerede civilisationer. Det er også lige ved Urco-templet, at vi efterfølgende besøger museet der tager på en fascinerende tidsrejse, mens vi selv er tilskuere til diverse fester, ceremonier, begravelser og hverdagsbegivenheder gennem 5000 år.
Det ene øjeblik er vi til begravelse hos Paracas-kulturen og det næste til kroning af en høvding hos Moche-kulturen, og oplever Perus historie fra civilisationens vugge og frem til inkaernes storhedstid. Det meget livagtige lille Inkariy-museum giver os de bedste forudsætninger for nu at indtage resten af inka-riget. Efter "festlighederne" kører vi i stille tempo til inkalandsbyen Ollantaytambo, mens eftermiddagssolen kaster lange skygger på de gamle inka-ruiner og -paladser der ligger spredt ud med rund hånd overalt.
Overnatning i Ollantaytambo
Morgenmad er inkluderet.
Dag 3
3. dag: Ollantaytambo – Aguas Calientes
Det store gigantiske inkafort
Inkalandsbyen Ollantaytambo
Togtur gennem Den Hellige Dal
Vi har formiddagen til egne oplevelser til at gå på opdagelse i Ollantaytambo. Ollantaytambo er det tætteste man kommer en klassisk inka-landsby. Rent historisk er dette også stedet, hvor inkaerne vandt ét af de eneste slag over spanierne. Måske er det grunden til at Machu Picchu aldrig blev opdaget – og derfor kaldes Den Glemte By?
Efter frokost besøger vi det store gigantiske inkafort, der tårner sig majestætisk over byen, og vi skal bl.a. besøge "Prinsessens Badeværelse" og andre spektakulære og overraskende mesterværker fra inka-tiden, som nogle mener, overstiger selveste Machu Picchu.
Vi tager et lille hvil ved en fortovscafé, inden vi selv går til stationen, for at køre med toget mod ét af turenes højdepunkter: Machu Picchu. Togturen er smuk og fascinerende. Landskabet ændrer sig undervejs. Vi forlader de høje bjergtinder med snetoppe der nu erstattes af jungle og vildnis. Turen tager ca. 3 timer og ender i Aguas Calientes, for foden af det legendariske og mystiske Machu Picchu.
Vi går selv til vores hotel
Overnatning i Aguas Calientes
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Machu Picchu, Inkarigets højdepunkt og Cusco
Den glemte by Machu Picchu
Oplev ruinbyen i Andesbjergene
Sukkertoppen Huaynayna Picchu
Selv om både byen Cuzco og det omkringliggende område har en utrolig masse at byde på, så er det helt store trækplaster uden tvivl Machu Picchu, der har opnået ikonisk status.
Tidlig formiddag eller eftermiddag tager I sammen med jeres guide med den offentlige bus ad den snoede vej til det sagnomspundne sted, der officielt først blev opdaget af amerikaneren Hiram Bingham i 1911. Heldigvis opdagede den spanske kolonimagt tilsyneladende aldrig Machu Picchu, og det er kun heldigt med tanke på dens hang til at destruere inkaernes helligdomme.
Fra Solporten får I det kendte vue af Machu Picchu. Ruinbyen ligger omkranset af skovklædte grønne bjergtoppe, der rejser sig fra Urubamba-dalen, snedækkede tinder længere ude og ”sukkertoppen” Huayna Picchu. Udsigten heroppefra er nærmest uden for kategori, hvilket blot understreges i kåringen af Machu Picchu som et af verdens syv nye vidundere. Funktionen af stedet er ikke fastlagt, men placeringen er naturlig for såvel fæstningsværk som ceremoniel plads. Jeres guide vil fortælle om de mange teorier, der findes om dette unikke sted.
Huayna Picchu, eller Wayna Picchu, er et lille bjerg, som ligger ved selve Machu Picchu. Det er en anelse strabadserende at begive sig op til toppen af bjerget, og højdeskræk må man ikke lide af, men belønningen venter i form af en fænomenal udsigt ud over Machu Picchu. Fra et arkæologisk synspunkt kan man ikke andet end lade sig imponere af inkaernes evner. Det må siges at være noget af en bedrift at bygge terrasser på et så stejlt bjerg uden brug af den viden, som europæerne på det tidspunkt havde tilegnet sig, f.eks. brug af hjulet. Turen til toppen, som er 360 meter højere end Machu Picchu går af stejle stier og tager cirka 1½-2 timer op og 1 time ned. Der er et begrænset antal billetter per dag til Huayna Picchu, og entreen skal bestilles ved bestilling af rejsen. Efter Huayna Picchu tager I retur til Aguas Calientes og derefter med toget tilbage til Ollantaytambo. Der er transfer til Cusco til jeres hotel, som kun liggerfå blokke fra den meget smukke Plaza de Armas.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 5
5. dag: Cusco - fridag i højlandets hovedstad
Plaza de Armas og Cuscos katedral
Cusco Gastro Tour
Ruinerne Inquiltambo
Cusco, der er Sydamerikas arkæologiske hovedstad og kontinentets ældste kontinuerligt beboede by, er bestemt et fantastisk sted. Den brostensbelagte koloniby må siges at være en af de mest interessante byer i Sydamerika. Cusco bærer præg af at have været inkaernes hovedstad, men spaniernes invasion i 1533 har sat endnu større aftryk på byen, da inkaernes templer og paladser blev ødelagt og erstattet af kolonimagtens arkitektur. Spaniernes katolske arv findes eksempelvis i byens mange smukke kirker, som er overdådigt udsmykkede og bestemt et besøg værd.
Dagen er til egne oplevelser, og vi kan varmt anbefale en slentretur til den centrale plads Plaza de Armas, hvor I bliver mødt af den UNESCO-fredede, smukt oplyste katedral, som gemmer på en stor koncentration af kunstskatte fra kolonitiden. Der er et væld af små butikker og hyggelige restauranter i de stejle, snævre sidegader i kunstnerkvarteret San Blas, som ligger tæt på pladsen. Husk, at Cusco ligger i 3.326 meters højde. En sådan højde kræver lidt tilvænning, så tag det roligt i starten, og hold et adstadigt tempo.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad er inkluderet
Dag 6
6. dag: Cusco - fra Inkatiden over spansk kolonitid til nutidens Peruvianske højland
Oplev Sacsaywaman
Offerpladsen Quenko
Koricancha, Soltemplets Hemmelighed
Formiddagen er sat af til en privat rundtur i området. I starter lige uden for Cusco for at besøge et af de arkæologiske centre, den gamle inkafæstning Sacsayhuaman, som er et glimrende eksempel på den unikke evne til at tilhugge enorme stenblokke, som vejer op til 300 tons, så de passer ind i hinanden på millimeter. I dag er der ikke meget tilbage af de originale mure, et bud ligger på blot 20%, idet spanierne også her var hårde ved inkaernes arv, men enkelte mure står som endegyldigt bevis på inkaernes håndværksmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Området er stort og har med sikkerhed haft mere end bare militær betydning i inka-riget. Her finder man f.eks. inkaens trone, som vidner om, at stedet var vigtigt – og måske der hvor store beslutninger blev truffet. Man mener, at Cusco blev grundlagt med form som en puma, og Sacsaywaman ligger nøjagtig ved pumaens hjerne.
I tager fra Pumaens Hjerne til Pumaens Hjerte selveste Soltemplet (Koricancha), der betegnes som det aller helligste. På vejen stopper I ved Quenko der betyder zigzag, måske p.g.a de snørklede gange. Stedet har både et amfiteater og underjordiske kamre. Der er nok ingen tvivl om, at Quenko har været anvendt som offerplads af dyr og muligvis mennesker. Teorierne om dette sted er mange, hele stedet emmer af mystik og myter.
I selve Soltemplet kan I inspicere inkaernes imponerende stenarbejde, der danner fundament for mange af de spanske kolonibygninger. De spanske erobrere rev det meste af det guldbeklædte Koricancha ned og ødelagde dermed det mest overdådige tempel i hele inkariget. Spanske øjenvidneberetninger fortæller, at forbløffelsen stod malet i spaniernes ansigter da de brød ind i soltemplet en forårsdag i 1534, da tilsyneladende alle dyr og planter i inkariget fandtes i en kopi af guld inde i soltemplet. De gamle mure blev brugt til at opføre den nye kirke. Santo Domingo-kirken er dermed opført oven på Koricancha-tempelkomplekset.
Eftermiddagen er til fri disposition, f.eks. kan vejen lægges forbi ”Admiralens Palads”, som huser et lille kulturhistorisk museum. Et besøg på Inkamuseet kan også varmt anbefales. Den lokale guide vil informere om, hvilke steder i Cusco, man ikke bør misse.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 7
7. dag: Over Altiplanoet til Puno og Titicacasøen
Med bus gennem Andesbjergene
Sydamerikas sixtinske kapel
Gudetemplet Raqchi
Dagen i dag er en transportdag, men hvilken en af slagsen. I er nu godt akklimatiseret. Efter morgenmaden bliver I kørt til busstationen og tager med turistbus over altiplanoet, højsletten, til Puno, hvis beliggenhed er uovertruffen ved Titicacasøens bred. Det er en busrejse på 9-10 timer.
Undervejs stopper I på hovedtorvet Plaza de Armas i den lille by Andahuayllillas, som synes at have slumret i hundredvis af år. I kigger indenfor i byens lille kirke bygget af Jesuitter i det 17. århundrede. Indenfor er kirken virkelig storslået. De mange fresko- og loftsmalerier har sat kirken på verdenskortet som ”Sydamerikas Sixtinske Kapel”. Der er efter sigende gemt adskillige guld- og sølvskatte inde i kirken, som alle landsbyboerne vogter over. Vi kan ikke sige om det blot er en myte, men i hvert fald tager kirkens vagter deres job meget seriøst.
I stopper også ved inkatemplet Raqchi, som fra vejen nærmest synes bygget af rumvæsner grundet den specielle struktur. Meget blev ødelagt af spanierne, men udover at restaureringsarbejdet er i fuld gang, ses klart adskillige huse og bygninger, som har været tilknyttet det majestætiske tempel.
Puno er regionens største by, som ligger smukt placeret ved Titicacasøens bred. Byen havde stor betydning for inkaerne, idet sagnet fortæller, at Manco Capac, den første inka, rejste sig af Titicacas vande for at påbegynde inkaernes imperium i Cusco. I dag er Puno en vigtig landbrugsby, og især opdræt af lamaer og alpacaer er en vigtig indtægtskilde. Puno er stedet, hvor alskens vævet kunsthåndværk og beklædning i alpacauld kan købes til fordelagtig pris. Byen er kendt som landets folkloristiske hovedstad, idet megen dans og musik udspringer fra denne region.
Overnatning i Puno i centrum.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Puno og de flydende Uros-øer samt Amantani-øen
Sejltur på Titicacasøen
Oplev Uros Øerne
Amantani på Titicaca-søen
Titicaca kan tage pusten fra enhver, og ikke kun fordi I er oppe i knap 4.000 meter. Titicaca har nogle åbenlyse billedskønne kvaliteter. Det er et fredfyldt, magisk sted med en fabelagtig kulisse. Ude på øerne kan roen virkelig falde over jer, da I er omgivet af et smukt, safirblåt tæppe, pyntet med hvide bjergtoppe i horisonten. Farverne står helt skarpe, og luften er krystalklar – og tynd, naturligvis.
I tager af sted til havnen for at sejle til Amantani via de flydende sivøer Uros. Det var her, Thor Heyerdahl hentede inspiration til sine sivbåde. Uros guidede udflugt skal ses som en slags frilandsmuseum. I kan gå i land på de flydende sivkonstruktioner og få indblik i beboernes hverdag, men de er ikke i realiteten beboet, snarere er det en attraktion. Fiskeriet og i særdeleshed turismen er det, som holder Uros-folket med midler. Øerne er dog et godt sted at tage ”close-up” billeder af indianerne. Men spørg høfligt om lov, inden der knipses løs.
Herfra sejles videre ud på søen, næsten helt til søgrænsen til Bolivia. I går i land på øen Amantani og møder de stolte beboere, Quechua-indianerne. Der bor omkring 3.600 mennesker, fordelt på godt 800 familier på den cirka 10 km2 store ø. I bliver fordelt blandt de lokale familier, som inkvaterer jer i deres private hjem. Det er et af rejsens absolutte højdepunkter. Her er tale om en meget primitiv overnatning i familiens lerklinede hytte, men der bliver taget godt hånd om jer.
I vandrer op til et af øens to højdedrag, Pachatata, "fader jord”, og Pachamama, "moder jord”. Her besøger I den gamle inkatempelruin. I får indblik i øboernes dagligdag, hvor der, modsat mange andre steder i højlandet, er lagt vægt på skolegang og uddannelse. Børnenes arbejdsdag i marken som hyrder og ved væven tilrettelægges, så der også er plads til timer på skolebænken.
I overnatter hos en lokal familie, der som nævnt vil være under ydmyge forhold. (tag kontakt til os, hvis hotel-overnatning ønskes)
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Amantani-øen – Taquile-øen – Puno
Taquile-øen på Titicaca
Tekstilmarked på Taquile-øen
Sejltur retur til Puno
Efter morgenmaden går I i land på øen Taquile. I møder de stolte ”taquileños”, som er Quechua-indianere i deres traditionelle klædedragter, der indeholder symboler, blandt andet på ægteskabelig status og eventuelt ønske om at ændre denne.
I får indblik i indbyggernes dagligdag, der er meget lig beskrivelsen fra Amantani. Det specielle netop ved Taquile er, at rollerne synes byttet rundt. Her er det ganske almindeligt at se mænd sidde på en sten og strikke, mens kvinderne i let luntende trav står for alle husstandens daglige gøremål både inde og ude. De godt 1700 mennesker, der bor på øen, lever i samme slags kollektivistiske samfundsstruktur som på Amantani. De er utroligt hårdtarbejdende, og lever efter den gamle inka-parole ”ama sua, ama llulla, ama qhella” – "Du må ikke stjæle, du må ikke lyve, og du må ikke være doven."
I er tilbage i Puno ud på eftermiddagen.
Overalt i Perus højland, drikkes der cocate og på mange hoteller er der gratis adgang til Coca-te dagen lang. Netop i forhold til højdetilvænning giver det ekstra god mening at drikke cocate, der mest af alt smager henad urtete. Dels skal man gerne drikke rigeligt med væske i højden, og dels har cocaen en gavnlig effekt på akklimatiseringen. Så inkaernes gamle vidunderurt, har bestemt stadig sin berettigelse.
Overnatning i Puno samme hotel
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Puno – Copacabana i Bolivia og Soløen
Bus til Copacabana i Bolivia
Arkæologiske monumenter
Sejltur til Soløen
Dagen byder på transport med offentlig bus til grænsen, hvor indrejseformaliteterne til Bolivia ordnes. Vær forberedt på en yderst langsommelig affære, når de alvorligt udseende grænsevagter med store kasketter stempler passet efter alle kunstens regler. I ankommer til hotellet i Copacabana ud på eftermiddagen. Copacabana er i Bolivia pendanten til Puno, beliggende på Titicacas sydlige bred. Forskellen er, at Copacabana i århundreder har været målet for utallige pilgrimme, der valfarter til byens helligdomme og Bolivias skytshelgen, Nuestra Señora de Copacabana.
Efter ankomst til Copacabana tager I ud til Soløen med offentlig båd og privat guide, som vil vise jer rundt på øen. Soløen er ifølge inkaerne selveste solens fødested. Her besøger I arkæologiske monumenter og nyder de helt vidunderlige udsigter ud over søen, inden I tager retur til Copacabana.
Overnatning i Copacabana.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Copacabana og videre til La Paz
Formiddagen fri
Bolivianske specialiteter
Bus til La Paz
Ca. midt på dagen kører I med offentlig bus mod La Paz, som ligger i små 4.000 meter over havets overflade. Der er indkvartering i den spændende, gamle bydel. Byen er umådelig kontrastfyldt. Her passerer I forbi indianerkvinden med fletninger og bowlerhat og barnet båret på praktisk vis i bylter på ryggen. Den ulasteligt klædte forretningsmand med nypudsede sko ses i selvsamme sekund. Der er et utal af markeder med diverse bolivianske specialiteter såvel som hippe caféer og lækre restauranter. Livet i La Paz inkluderer altså flere forskellige spændende nuancer. La Paz er også byen, hvor man kan vandre rundt på brostenene og kigge på kolonitidens fingeraftryk i form af farverige huse og lanterner, der hænger fra balkonerne. På El Alto-markedet er der knald på den lokale kolorit, og her er det et møde med den bolivianske aymara-kultur.
Overnatning i La Paz.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 12
12. dag: La Paz, byrundtur og moon Valley
Byrundtur i La Paz
Oplev den gamle bydel
Månedalen
I dag skal I på rundtur i La Paz. Først tager I rundt i den gamle bydel, hvor flere af gaderne danner ramme for interimistiske markeder som Mercado Señora de La Paz. Her sælges medicinske planter, miksturer, røgelse, amuletter, talismaner og selvfølgelig cocablade fra deres tæpper på fortovet. I kan også se, hvordan locale praktiserer gamle ritualer som læsning af cocablade.
Turen går også til kolonibydelen, hvor I finder La paz' bedst bevarede kolonigade, Calle Jaén. Her findes flere af byens bedste museer. Entre til to museer er inkluderet i turen. Museet for Ædelmetaller og Museo Costumbrista er de mest populære. Endvidere er der besøg ved blandt andet San Francisco kirken, præsidentpaladset og den centrale plads Plaza Murillo, hvor Bolivias regering har til huse.
Herefter går turen til byens bedste udsigtspunkt, hvorfra der er et 360 graders udsyn til hele La Paz. I fortsætter så ud til Månedalen, der ligger lidt uden for byen. Dalen har fået sit navn efter de særegne eroderede klippeformationer, der præger området. Månedalen er som sådan ikke en dal men en labyrent af kløfter og høje spirer, som primært består af sand og ler. Kaftig vind og regn har gennem tiderne formet de mange naturlige skulpturer i området og bragt både røde, brune, gule, orange, kopper og lilla farver frem i jorden. Her vokser også en del forskellige kaktus-arter, der i blandt den hallucinogenske San Pedro Kaktus.
Overnatning i La Paz.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Morgenfly til Sucre
Fly fra La Paz
Til Sucre
Eftermiddagen fri
Tidlig morgen kører I fra hotellet til byen El Alto, som ligger omkring 18 km. fra La Paz. Herfra flyver I med indenrigsfly til Yamparáes, der som nærmeste lufthavn ligger 35 km. fra Sucre. Ved ankomst bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til jeres hotel.
Eftermiddagen er til fri disposition i Sucre.
Overnatning i Sucre.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Sucre
Byrundtur i Sucre
Det gamle kolonicentrum
Udsigt over byen
Om formiddagen tager I på privat byrundtur i "Den Hvide By", Sucre. I kører til udsigtspunktet ved Recoleta og derfra til Pedro Anzures pladsen, hvor byen blev grundlagt i 1538.
Turen går også gennem det gamle kolonicentrum, hvor historien fra byens storhedstid under spansk herredømme klart fornemmes. Den centrale plads omkranses af smukke, hvidmalede bygninger. Mange af kolonimagtens præmiearkitektur findes i dette område, såsom kirkerne San Lazaro, Santo Domingo og Las Clarisas. I besøger også et tekstilmuseum, der giver indblik i diverse bolivianske vævningsteknikker.
Turen slutter med et besøg ved Case de la Libertad. Resten af dagen kan nydes i og omkring byen. Der er gode restauranter at finde til yderst rimelige priser.
Overnatning i Sucre.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 15
15. dag: Sucre - Potosi
Bus til Potosi
Byrundtur i Potosi La Casa de la Moneda
La Casa de la Moneda
Efter morgenmaden er der afgang med offentlig bus til Potosi.
Om eftermiddagen tager I på en privat byrundtur, hvor I blandt andet besøger La Casa de la Moneda. Udover at have fungeret som mønttrykkeri helt tilbage fra 1572, har bygningen både fungeret som fængsel og fæstning. I dag er bygningen nænsomt restaureret og museet huser en spændende samling af alt lige fra mønter til det første damplokomotiv i Bolivia samt en mængde andre historiske skatte.
Overnatning i Potosi.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 16
16. dag: Sølvminerne i Potosi - Uyuni
Sølvminerne i Potosi
Køretur gennem højlandet
Uyuni
Potosi er verdens højest beliggende by Potosi i 4.090 meters højde. Byen blomstrede indtil slutningen af det 18. århundrede og var på grund af de enorme sølvforekomster den rigeste by i Latinamerika. Fra minerne i Cerro Rico-bjerget udvandt spanierne kolossale mængder af sølv, og den dag i dag kan man, trods falmende skønhed, fornemme storhedstiden på de rigt udsmykkede kirker og kolonipalæer, som I nok bemærkede på gårsdagens rundvisning.
Denne dag indledes med et besøg på minemarkedet, hvor guiden fortæller om altle de ting, der benyttes inde i minerne, såsom sprængstoffer, cocablade m.m. Efter markedet får I sikkerhedsdragter, hjelme og pandelæmper på og drager mod minerne. I selskab med en ekspert kommer I ned under jorden og ser, hvordan minearbejderne har deres daglige gang.
Efter besøget venter den smukkeste køretur med offentlig bus gennem højlandets landskab og små indianske landsbyer. I ankommer til Uyuni sidst på dagen.
Overnatning i Uyuni.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 17
17. dag: Salar de Uyuni
Tog-kirkegården i Uyuni
De uendelige saltsletter
En ørken af kæmpekaktusser
I dag skal I besøge Bolivias mest imponerende naturfænomen, nemlig saltsletterne i Uyuni. I begynder på Togkirkegården, hvor mere eller mindre rustne lokomotiver har fået lov at hvile siden 1930'erne. Vragene udgør i sig selv nogle flotte motiver mod en baggrund af ørken, men saltsletterne kan noget mere. Med et areal på omkring 10.500 kvadratkilometer er saltsletterne ikke bare de største i verden, de er også kendt for de perspektivvridende billeder, mange tager her. Man ser, hvordan grundvand langsomt siver op til overfladen og danner uregelmæssige ringe omkring saltet. Resultatet er et hvidt mønster, der danner den perfekte baggrund for billeder med optisk illusion. Det kan man få meget sjov ud af.
Bagefter besøger I Isla Incahuasi, som ligger midt i saltsletten, hvor bevoksningen blandt andet består af op til 1000 år gamle kæmpekaktus. Her ved øen spiser I frokost og nyder de vilde landskaber.
Turen foregår i selskab med andre, men I har jeres egen engelsktalende guide med. Herefter går turen sydover, og ender ved dagens overnatningssted, et simpelt logi med fælles bad og toilet. Det er yderst primitivt og sommetider også koldt, men disse oplevelser giver oftest de allerbedste minder fra en ellers meget begivenhedsrig rejse.
Overnatning på simpelt hotel.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 18
18. dag: Salar de Uyuni
Siloli-ørkenen
Sandstensklipper
Den røde Laguna Colorada
I fortsætter udflugten gennem det enorme Salar de Uyuni. I kommer forbi en militærpost, hvor soldaterne er udklædt efter alle kunstens regler og bevæger jer ind i Siloli-ørkenen. Vindens forunderlige kræfter får I at se, når I kommer forbi en klippe af sandsten, der står formet som et træ på ganske dekorativ og kunstnerisk vis. Salar de Uyuni byder på surrealistisk sceneri, og dette er blot ét eksempel på det ganske unikke naturfænomen.
Dagen byder også på et stop ved Laguna Colorada - den røde lagune. Her vil I opleve de smukke flamingoer, som har tilholdssted i dette område og tæller flere tusinde. Der er en helt fantastisk palet af rødlige nuancer, når gimlen spejler sig i søen med ørkenen bag sig.
Simpel overatning i Uyuni.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 19
19. dag: Uyuni - San Pedro de Atacama
Sol de Mañana Gejser
Varme kilder og Salvador Dali-ørkenen
Til San Pedro de Atacama i Chile
I befinder jer i det mest naturskønne område i Bolivia. Tidlig morgen tager I til Sol de Mañana Gejser. Det føles det nærmest som om, man befinder sig på en anden planet, når man er her. De spruttende og boblende gejsere er indhyllet i tåge og damp. Videre går turen mod et andet fugtigt element, hvor kroppen kan dyppes i de dejligt varme bade. De kolde omgivelser gør det ekstra lækkert at lune sig i de varme kilder.
I kører gennem Salvador Dali-ørkenen, omkring Laguna Verde, den grønne lagune, hvor den karakteristisk kegleformede vulkan Lincacabur tårner sig op ved bredden af lagunen. I når også den hvide lagune, inden I rammer Hito Cajón ved grænsen til Chile. Her siger I farvel til Bolivia og kører til San Pedro de Atacama i Chile med delt transport.
Overnatning i San Pedro de Atacama.
Morgenmad og frokostbox er inkluderet.
Dag 20
20. dag: Udflugt til Valle de la Luna
Morgenen fri i San Pedro
Udflugt til Valle de la Luna
Forunderlige månelandskaber
I har morgenen fri i San Pedro. Om eftermiddagen har I en halvdagsudflugt til Valle de la Luna, som er et af højdepunkterne i Atacama ørkenen. Det bizarre månelandskab er fyldt med forunderlige formationer, hvoraf flere er så kendte, at de har navne. I ser bl.a. Tres Marias og Piedra del Coyote, der er et fantastisk udsigtspunkt ud over Kari kløften og ørkenen. I løbet af solnedgangen over ørkenen vil I opleve et vildt spil af farver, hvor stemningen ændrer sig nærmest fra minut til minut.
Efter solnedgang bliver I kørt tilbage til San Pedro.
Overnatning i San Pedro de Atacama.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 21
21. dag: El Tatio Gejser og Puritimas termiske bade
Solopgang ved El Tatio Geyser
Puritimas termiske bade
Heldagsudflugt
Dagen bringer en heldagstur til El Tatio Gejser og Puritimas termiske bade. I skal tidligt op for at ankomme til geyserne ved solopgang. Geyserne ligger i 4.300 meters højde, og de store udbrud når over ti meter op, hvilket er noget af et imponerende syn, når dagens første solstråler glimter gennem vandet og skaber et rigt lys spil.
Efter besøget ved geyserne fortsætter I til Puritimas termiske bade, hvor I kan tage et afslappende spabad i syv naturlige kilder med krystalklart vand. Herefter går det retur til San Pedro.
Overnatning i San Pedro de Atacama.
Morgenmad og frokostboks er inkluderet.
Dag 22
22. dag: Fly til Santiago de Chile
Fly til Santiago de Chile
Hotel i Santiago
Aftenen fri
Fra San Pedro kører i til lufthavnen i Calama. Vær obs på, at det ikke kan forventes, at chaufføren taler engelsk. I flyver til Santiago de Chile, hvor I bliver hentet og kørt på hotel.
Overnatning i Santiago de Chile.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 23
23. dag: Hjemrejse
Sidste dag i Chile
Hjemrejsen begynder
Kurs mod Danmark
I kører til lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen.
Morgenmad og mad på flyet er inkluderet.
Dag 24
24. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark
Eventyret slutter
Velkommen hjem!
I ankommer i løbet af dagen efter en stor rejse gennem Peru, Bolivia og Chile.
Velkommen hjem!
Dag 1
Afrejse med fly fra Danmark og ankomst til Lima
Eventyret begynder
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Lima, Peru
Læs mere
Dag 2
Den Hellige Dal – Pisaq, Urubamba og Ollantaytambo
Inkaernes Hellige Dal
Tidsrejse gennem 5000 år
Inkalandsbyen Ollantaytambo
Læs mere
Dag 3
Ollantaytambo – Aguas Calientes
Det store gigantiske inkafort
Inkalandsbyen Ollantaytambo
Togtur gennem Den Hellige Dal
Læs mere
Dag 4
Machu Picchu, Inkarigets højdepunkt og Cusco
Machu Picchu, Inkarigets højdepunkt og Cusco
Den glemte by Machu Picchu
Oplev ruinbyen i Andesbjergene
Sukkertoppen Huaynayna Picchu
Læs mere
Dag 5
Cusco - fridag i højlandets hovedstad
Plaza de Armas og Cuscos katedral
Cusco Gastro Tour
Ruinerne Inquiltambo
Læs mere
Dag 6
Cusco - fra Inkatiden over spansk kolonitid til nutidens Peruvianske højland
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
TUUA - lufthavnsskat i Lima ca USD 10,- per person ved hvert transit i Lima
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.