deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Stok Kangri 6.153 meter


Ekspedition til Ladakhs højeste trekkingpeak.


Kulturelt og geografisk ligner Ladakh fuldstændig Tibet. Den tibetanske buddhisme eksisterer her i sin folkelige form med mange ritualer, som stammer fra den førbuddhistiske, animistiske religion bön. Magi og mystik er en uadskillelig del af hverdagen og hele det rituelle liv er blandt de vigtigste ingredienser i livet.
Buddhistiske chötener, roterende bedemøller og blafrende bedeflag smykker de stier, der fører ind i afsides dale og landsbyer. Befolkningen er yderst gæstfri, trods deres barske liv i omgivelser, hvor der om vinteren kan blive ned til -40 grader.


Afrejse:   Medio Juni til ultimo september.
Varighed:   19 dage
Pris:   14.990 kr.
Gradering:   C 
Bjerggrad:   2B
Højde:   3.660 - 6.153 meter
Type:   Individuel bjergbestigning
Afrejse fra:   Delhi

deler
Kiplings ekspedition til Stok Kangri
Alene trekket ind til Base Camp er afsindig fascinerende og går gennem unikke tibetansk-buddhistiske kultur med herlige landsbyer og klostre. Vandreturen går generelt ad gode stier og hver dag bliver der slået lejr i fascinerende og kun lidt besøgte landsbyer.

Vandreturen gør, at man er super akklimatiseret ved ankomsten til Base Camp – og er kommet i form, hvilket begge er vigtige faktorer for en succesfuld ekspedition.

Bestigningen af Stok Kangri
Set fra Ladakhs hovedstad Leh er Stok Kangri det smukke bjerg, der himmelstræbende knejser i horisonten mod syd. Man skal dog ikke lade sig skræmme af den umiddelbare storhed, vores rute går nemlig via bagsiden af det smukke bjerg.
Ekspeditionen til Stok Kangri er noget nær den perfekte introduktion til klatring og bjergbestigning i Himalaya. Vil du kombinere sommertrekking, kultur og Himalaya-klatring er Stok Kangri en ekspedition for dig. Den er yderst varieret, startende med en trekkingtur i Ladakhs sælsomme og store tibetanske landskaber.

Vandringen starter ved Lamayuru, et af Ladakhs smukkeste og ældste klostre. Herfra er der en god uges vandring gennem bjerglandskaberne på grænsen til Zanskar, inden det går ind i Markha-dalen, Ladakhs mest berømte trekkingsområde. Herfra fortsættes til bjergets fod og Base Camp beliggende i godt 5.000 meters højde.

Trekket til Stok Kangri er grad C. Selve bestigningen er fysisk krævende, til tider eksponeret - men ikke teknisk svær og stigningen kommer ikke over 35 grader. Stok Kangri fordrer ikke stor eller tidligere bjergerfaring, men er dog alligevel et seriøst mål, som alle andre bjerge. Du skal altså være forberedt på en strabadserende og spændende tur med vandring og lettere bjergbestigning af en af Himalayas smukkeste 6.000’ere. Fra toppen er der udsigt til Nun og Kun mod syd, Zanskars forrevne bjerge, mod nord Nubra og på en god dag sågar verdens næsthøjeste bjerg, K2. Klik her for at læse mere om gradering og højder.

Rejseplan
Dette program skulle gerne give den bedst mulige indsigt ekspeditionen til Stok Kangri. Det skal bemærkes, at dette er en ekspedition, hvorfor der let kan komme ændringer under rejsens forløb. Du er altid velkommen til at kontakte Kipling Travel for yderligere oplysninger.

1. dag: Ankomst til Delhi

Ved ankomsten til lufthavnen er der afhentning og kørsel til hotellet.

2. dag Bjergfly til Leh i Ladakh
Der er tidlig afgang til lufthavnen i Delhi. Flyveturen går over slettelandet og de sydlige bjerge med Spiti til højre og Himachal Pradeshs hovedland til venstre. Undervejs ses Tso Morari-søen og de 7.000 meter høje tvillingebjerge Nun og Kun. Midt på sommeren er det årstid for monsunen, så der er sikkert mange skyer. Flyveturen tager ca. én time, hvorefter flyet dykker ned i Inds-dalen for at lande i Leh, som ligger i 3.500 meters højde.

Her mærkes Ladakhs specielle bjergklima med det samme, luften er krystalklar og frisk. En kort køretur bringer til det centrale Leh og det lille, hyggelige hotel. Resten af dagen bruges på at akklimatisere og tilvænne sig højden. Her er der mulighed for at gå en stille tur, drikke ufattelige mængder te, kaffe, vand eller sodavand og hvile i hotellets hyggelige gårdhave.
Morgenmad er inkluderet.

3. dag: Leh og Indus-dalen
Ret beset ligger Leh i Centralasien, da Indus-floden udgør skellet mellem Sydasien og Centralasien. Leh var da også en kendt karavaneby langs silkevejen, mellem Kina og Indien. Vejen gik over Changlung og Karakorum passene for at komme til Khotan og Yarkand i Sinkiang (Kinesisk Turkestan). Ladakh var et selvstændigt kongerige i knap 1000 år. Omkring år 900 løsrev en adelsslægt sig fra Tibet og etablerede et nyt rige i den øvre Indus-dal, hvor Leh ligger. Den tibetanske buddhisme fik en storhed og ny opblomstring i Ladakh. Der blev opført utallige klostre og klostersamfund. Der kom dog også krige og i midten af det 19. århundrede blev Ladakh invaderet af muslimske styrker fra Kashmir. I dag er Ladakh det nordøstligste hjørne af delstaten Jammu og Kashmir.

Hovedstaden Leh virker som en blanding af en rendyrket tibetansk by og en indisk basar, der hviler en herlig stemning i byen og der kan bruges mange timer på at gå i gaderne, på markeder og i gyderne.

Der bor ca. 25.000 mennesker i Leh og man føler rigtig, man er kommet på ”landet” efter Delhis hektiske liv. I gaderne er der muslimske kvinder og mænd, hinduer, men mest fremtrædende er den tibetanske befolkning, der vandrer rundt med deres traditionelle chuba’er. De mere nomadiske folk ses også og indimellem ses også Dard-folket, som bor i den ”lave” Dha Hanu-dal nordvest for Leh. De er udsmykket med flotte bronzesmykker og blomster i håret og har oftest blå øjne. I byen er der moskeer og utallige buddhistiske klostre og templer. Over det hele troner kongens gamle palads fra midten af 1600-tallet sig, tomt, dog en prægtigt miniudgave af Potala i Tibet.

Der er meget at se i Indus-dalen. Højt over den mægtige Indus-dal ligger borge og store klostre med hundredevis af munke. Her ses blandt andet det store smukke Tikse-kloster fra Gelugpa-grenen af den tibetanske buddhisme og Shey-klosteret, det tidligere sommerpalads for kongerne i Leh. Der er også Hemis-klosteret, også kaldet Chang Chub Sang Ling. Det er et stort og smukt kloster, der ligger afsides i en lille sidedal. Her opbevares en af verdens største thankaer (buddhistisk silkebrokadebillede) på omkring 800 m2. Det bliver fremvist hvert 12. år – sidste gang var i 2004. Hemis har også en 12 meter høj statue af Padma Sambhava, mystikeren, der førte buddhismen til Tibet.

Måske er det muligt at nå at se Chemre, Stok og endda være heldig at overvære en puja, som er en religiøs ceremoni, og måske "chham", som er munkenes rituelle maskedanse. Det er spændende at overvære ceremonierne, når munkene messer deres bønner med dybe stemmer ledsaget af drønende tromme- og gongslag og spil på langtrompeter.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Lamayuru
Kørsel til et af Ladakhs flotteste klostre, det store vilde Lamayuru, beliggende en times kørsel mod vest. Der er hele dagen til at udforske det troldske kloster med bedehaller, statuer, biblioteker og masser af rødklædte Kagyupa-munke.
Der er overnatning på et simpelt gæstehus.
Morgenmad er inkluderet.

5-.7. dag: Over Prinkiti La 3.750 meter til Wanla, Phenjilla og Hinju 3.750 meter
Trekket kommer først ind i en lille dal, hvorefter det stiger op i Prinkiti La i 3.750 meters højde. Herfra fortsættes ned i en smal dal til landsbygden Shilla og videre gennem ”oasen” med spredt bebyggelse. Trekket krydser en lille elv og kommer langsomt til Wanla i 3.250 meters højde, der blev bygget en bjergvej ind til for nogle få år siden. Over byen ligger klostret i bedste Ladakhi stil. Dette er stedet for den første lejr.

Der fortsættes langs Yapola-floden, på grænsen til Zanskar, som er et af de vildeste områder i Indisk Himalaya. Der er kun spredte landsbyer og Zanskar er meget tyndt befolket. Efter et par timer nås Brukbruzka og derefter Phanjilla, hvor trekket drejer op ad Ripcharfloden og den smalle dal med en del bevoksning. Det er dejlig vandring frem til Hinju i 3.750 meters højde. Der er en ekstra dag til yderligere akklimatisering.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

8.-9. dag: Over Konze La til Sumda og Dungdung

Turen fortsætter op gennem Hinju-dalen og kommer forbi lidt småbebyggelse, inden det for alvor går op i højderne. Undervejs møder man med stor sandsynlighed Ladakhier med deres flokke af yakokser og nogle enkelte hestemænd. Der er omtrent fire timers streng vandring op i passet i 4.970 meters højde, som belønnes med flotte udsigter hele vejen tilbage til Prinkiti-passet.

Fra pashøjden går det ned i dalbunden og videre til Sumda i 4.300 meters højde. Sumda er en lille tidløs Ladakhi landsby, hvor klosteret er byens varemærke. Det er underlagt det store berømte Hemiskloster. Der er lejr i denne herlige by.
Følgende dag er forholdsvis kort og går langs floden, som sandsynligvis skal krydses et par gange. Omkring frokosttid nås ”Base Camp” – en eng beliggende i knap 4.400 meters højde un