Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Det legendariske Snowman trek fås formodentlig ikke større. Trekkingturen leder så langt fra alfarvej, som man næsten kan komme.
Og så er der 10 gange flere, der årligt bestiger Mount Everest, end der gennemfører Snowman Trekket. Snowman er hyper eksklusivt (og desværre også dyrt) udover alle grænser.
Bhutan er Himalayas eneste tilbageværende kongerige og med en størrelse nær Danmarks er det en lilleput, godt gemt mellem Indien og Tibet/Kina.
At besøge Bhutan er på mange måder som at rejse tilbage gennem tiden. Bhutan har indtil 1960 været helt isoleret fra omverdenen og det er kun et begrænset antal turister hvert år, der får tilladelse til at opleve Druk Yul - Tordendragens Land, som bhutaneserne selv kalder deres land. Og antallet af trekkere er endnu mindre, i omegnen af 800 årligt i hele Bhutan, hvoraf de fleste går Chomolhari og Druk Path. Og Snowman - tja, det er for de få udvalgte med tidligere trekkingerfaring og som ikke mindst har stor stamina.
Velkommen til Bhutans Lunana trek - The Snowman Trek.
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
I ankommer tidlig morgen i Delhi. Ved ankomsten er der afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel. Her er lidt hviletid, inden I skal ud på en velsmagende rundtur gennem nogle af Indiens snævreste gader.
En lokal guide tager jer med gennem Old Delhi til fods. Her er det dufte og farver, der dominerer indtrykket. Indien er verdenskendt for sit køkken og i særdeleshed sit gadekøkken, og på denne tur kommer smagsløgene først. I kommer mildest talt til at smage på lidt af hvert, både kendte og mindre kendte indiske retter. Guiden kender alle de gode steder og anviser præcis, hvad I bør smage på - og hvad I bør holde jer fra. Turen slutter med en frokost på en af Indiens gamle havelier.
Overnatning i Delhi.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 3
3. dag: Fra Delhi til Paro 2.300 meter
Til kongeriget Bhutan
En smørklat midt i Himalaya
Paro og Ta Dzong
Fly fra Delhi til Himalayas østligste land, nemlig det lille kongerige Bhutan, der ligger mellem Tibet, Assam og Sikkim. Dette er Druk Yul – Tordendragens Land, og eneste stat i verden, der har den tibetanske buddhisme som statsreligion. Bhutan er et dybt eksotisk og en kende eksoterisk rejsemål, gemt langt bag alverdens turistmål.
Efter en flot flyvetur langs Himalaya dykker flyet ned og lander i Paro, beliggende i 2.300 meters højde. Der er afhentning i lufthavnen og transport til hotellet. Ankommer I tidligt, gøres måske et stop ved Ta Dzong på vejen. I dag er det et flot museum, men oprindeligt var Ta Dzong et vagttårn.
Paro har en lille hovedgade med lidt sjove butikker og et folkeliv, som absolut er et besøg værd. Eftermiddagen er fri til at se det fine marked og Paros smukke omgivelser.
Overnatning i Paro.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Hotel
Dag 4
4. dag: Paro-dalen og trek til Takstang Monastery (Tiger's Nest) 3.120 meter
Tiger's Nest, Taktstang klosteret
Vandring op til klosteret
Udforsk Paro dalen
Efter morgenmaden begynder vi vandreturen op til Bhutans mest ikoniske og allerhelligste monument; det imponerende Takstang Monastery, bedst kendt som Tiger's Nest.
Tiger's Nest ligger klemt på kanten af en klippe, der tårner 900 meter over den smaragdgrønne Paro-dal. Ifølge legenden fløj den 2. Buddha, Guru Rinpoche (Padmasambhava) i det 8. århundrede over Paro-dalen på ryggen af en flyvende tiger og landede på præcis dette sted i sin færd på at fordrive en demon. Det siges, at han mediterede i tre år, tre måneder, tre uger, tre dage og tre timer i hulen under klippen og påbegyndte dermed bhutanesernes konvertering til buddhismen. I 1692 blev der på det hellige sted bygget et af de vigtigste religiøse monumenter i hele Himalaya, der stadig bærer sit kælenavn efter fortællingen, der sanktificerede stedet.
Pga. af den afsides beliggenhed går den eneste vej til Tiger's Nest via små bjergstier, der snor sig op ad klippen. Selvom de små trappestier holdes i god stand, er de meget stejle, og turen må gå opad med langsomme skridt få at få den bedste akklimatisering ud af vandringen op i 3.120 meters højde. Lad dig ikke vildlede af, at du undervejs vil blive overhalet af bhutanesiske mødre med små babyer på ryggen, der virker til at glide nærmest ubevsæret op ad stierne - langsomt er nøgleordet!
Halvvejs oppe ad stien findes det superbe udsigtspunkt til Tiger's Nest, hvorfra tempelkomplekset kan ses i sin fulde pragt. Der er mulighed for et lille hvil og en kop varm te i tehuset ved udsigtspunktet, inden turen fortsætter ned mod et ikke mindre end 100 meter højt vandfald omgivet af tusinde farverige bedeflag. Herfra går stien igen op, hvor tempelkomplekset venter på os på klippekanten.
Vi efterlader vores tasker og kameraer udenfor porten, og vi tager selvfølgelig skoene af, inden vi går indenfor og udforsker tempelkompleksets mange kamre og alterrum, der giver guiden rig mulighed for at demonstrere sin viden om buddhistiske ritualer og ikonografi.
Vi vender tilbage til Paro-dalen samme eftermiddag.
Overnatning i Paro.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5 timer
790 m.
790 m.
8 km.
Hotel
Dag 5
5. dag: Trek til Thongbu Samba 3.150 meter
Fæstningsruinen Drukgyel Dzong
Trekket begynder
Langs floder, gennem skove
Fra Paro kører I mod vest til fæstningsruinen Drukgyel Dzong og videre til Shana, hvor trekket begynder i 2.860 meters højde.
I Shana venter heste og muldyr på jeres bagage, og mens den pakkes, starter I ud med at følge en sti langs floden. I passerer to broer, en gammel og en ny, og herefter snor stien sig opad gennem en tyk, frodig skov af rodondendron, egetræer, bambus og bregner. Træerne er hjem for mange fuglearter, og det er fristende at traske henover stierne med hovedet tiltet bagover og øjnene rettet mod trætoppene.
I vandrer i nogle timer og krydser små skovstrømme, inden I når til et lille tehus, der blandt de mere eksotiske varer har hjemmebrygget øl på menuen. Kort herefter delen vejen sig, og I følger stien til højre, i retning mod og op langs floden Soe. Stien rejser sig stejlt opad og ned igen, lige inden I krydser over en stor bro til flodens østside. Få minutter senere ankommer I til en lysning i skoven, Thongbu Samba, hvor I slår lejr for natten i 3.150 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
2-3 timer
200 m.
375 m.
5 km.
Telt
Dag 6
6. dag: Trek til Soi Thangthangkha 3.575 meter
Op i tynd luft
Mød yakokser på stierne
Første kig til snedækkede bjerge
På sjette dagen stiger I gradvist længere op i højden, når I følger stierne mod nord, mens de bugter sig op og ned langs floden og gennem en skov af fyr, eg, birk og ahorn. Efter nogle timer krydser I en stor bro, og I har nu nået en højde, hvor I kan begynde at møde yakokser på stierne. Husk altid at give plads til, at yakokserne kan passere uhindret, og placer dig aldrig på ydersiden af stien: Yakokser er stærke, robuste dyr, og de er ikke blege for at skubbe dig ud over kanten af stien og ned i afgrunden, hvis du står i vejen!
Efter I har krydset broen, stiger stien opad igen. Kort efter kommer en stor chörten til syne og et stykke bag den, endnu en bro. På vej mod chörtenen åbner en stor dal sig mod vest, hvorfra Chomolhari udfolder sig på flotteste vis, og flere snedækkede bjergtoppe titter frem.
I krydser ikke den anden bro, men fortsætter i stedet ca. 30 min. ad gode stier på flodens vestside, indtil I ankommer til Thangthangkha, hvor I slår lejr på den åbne eng.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
600 m.
100 m.
9 km.
Telt
Dag 7
7. dag: Trek til Jangothang, Chomolhari base camp 4.080 meter
Det alpine Bhutan
Manisten og chörten
Chomolhari base camp
I dag fortsætter I gennem det sidste skovstræk, inden I når det alpine Bhutan. Jeres sti følger igen floden, og i 3.700 meters højde passerer I en millitærlejr, som benyttes af det bhutanesiske og indiske millitær. Ca. en time efter, I har passeret lejren, drejer stien mod højre ved en væg af manisten (sten indgraveret eller påbemalet med tibetanske bedemantra). I vandrer opad, og foran jer åbner en eng sig med en stor chörten i midten.
I nærmer jer en række små landsbyer, hvor I stopper og spiser frokost. Efter frokost fortsætter I ad stien gennem landsbyerne, og efter I har krydset en bro, kommer det overvældende men imponerende 7.326 meter høje Chomolhari til syne.
I slår lejr i Chomolhari base camp i 4.080 meters højde, hvor bjergets østside dækket af sne og is rejser sig højt og stejlt over lejren mod himlen. Chomolhari base camp har paradoksalt nok aldrig været brugt som base camp for nogen ekspeditioner til toppen af bjerget, men har alligevel fået tildelt navnet pga. placeringen for foden af bjerget.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6-7 timer
450 m.
17 km.
Telt
Dag 8
8. dag: Jangothang, Chomolhari base camp
Hviledag ved Chomolhari base camp
Restitution og flotte udsigter
Mindre vandreture
I har en ekstra dag til akklimatisering i Chomolhari base camp, og der er rige muligheder for korte dagsvandringer.
En mulighed er at vandre op i ca. 4.500 meters højde, hvor der er en fantastisk nærudsigt til Chomolhari. Alternativt kan en 2 timer lang vandretur til en sø over lejren tilbyde den bedste mulighed for at få fantastiske billeder af Jitchu Drake, der rejser sig næsten 6.700 meter mod himlen. Udsigten til Jitchu Drake kan I også få tættere på lejren ved at følge floden ca. 20 minutter til et lille, enligt hus, hvorfra bjerget kan spottes i sin fulde udpakning.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Telt
Dag 9
9. dag: Over Nyele La bjergpasset til Til Lingshi 4.010 meter
Nyele La passet, 4.870 meter
De store, hvide bjerge
Lejr ved Lingshi
Dagen starter med den smukke Jichu Drake som nærmeste nabo. I vandrer ud ad lejren mod nord, langs floden, i retning af Jangothang husene, og passerer en bjælkebro, indtil I når det sidste af husene. I krydser over den anden bjælkebro ved det sidste hus, og herefter går stien stejlt opad. Turen op mod Nyele La passet, 4.870 meter, er lang, omkring fire timer, og det er her, I for alvor mærker frugten af, at I er godt akklimatiseret.
Fra toppen af det smukke, men vindblæste Nyele La kan I mod øst se langt udover området, I vil vandre i de næste mange dage, og mod nord domineres horisonten af det imponerende Tsheri Kang. Fra passet går det stejlt nedad, og I fortsætter ind i en lille rodondendronlund. Med udsigt til Tseringkhang gletcheren vandrer I til Lingshi, hvor I slår lejr ved floden i 4.010 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
800 m.
900 m.
18 km.
Telt
Dag 10
10. dag: Chebisa 3.880 meter
Vandring langs brede veje
Høgt over dalen, ned til Goyok
Over et lille pas til Chebisa
I forlader Lingshi landsby og bevæger jer ud på den roligste og mest behagelige strækning på hele trekket, ad en bred sti beliggende højt over dalen. I horisonten mod syd har I udsigt til Basingthang bjergene.
Efter noget tid dykker stien langsomt ned i en dal, hvor I går ind i landsbyen Goyok (Gang Yul). Landsbyen har ca. 100-150 beboere, der er fordelt i omkring 25 huse. Husene er bygget i smuk bhutanesisk stil og giver en gylden mulighed for hive kameraet op ad tasken og forevige minderne.
I følger stien ud af landsbyen og går igen højt over dalen. Efter nogle timer når I et lille bjergpas, hvorfra I kan se Chebisa landsbyen og jeres lejr for natten.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4 timer
16 km.
Telt
Dag 11
11. dag: Over Gobu La bjergpasset til Shomuthang 4.220 meter
Gobu La passet
Himalayablåfår og lammegribbe
Saltstensklipper og skov
I vandrer ud af Chebisa, og kort herefter rejser stien sig stejlt opad ca. 450 meter op mod Gobu La bjergpasset. På vejen kan I møde flokke af Hamalayablåfår og, hvis I er heldige, lammegribben, der er en flittig ådselsæder bl.a. i forbindelse med de berømte himmelbegravelser.
Gobu La bjergpasset er markeret med farvefulde bedeflag, der danser i de stærke vinde, der blæser henover passet. Dhulung Gang-dalen åbner sig under jer, dækket i rodondendronskov. Fra Gobu La stiger går det til en flodstrøm, som I krydser, inden I ankommer til Chumiten, hvor I stopper og spiser frokost. Dalen ligger næsten øde, og I kan forvente kun at få selvskab af nogle yakhyrder.
I er nu kun ca. en time fra vores næste lejr i Shomuthang, og I passerer forbi saltstensklipper, som er en rig kilde til salt for egnens dyr, der slikker mineralet af stenens overflade; hvide mærker på stenene indikerer friske slik, mens de gamle har en gullig farve.
Det sidste stykke af stien går gennem skoven på en mudret sti, og herefter slår I lejr ved søen i Shomuthang.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5 timer
450 m.
400 m.
15 km.
Telt
Dag 12
12. dag: Over Jari La bjergpasset til Robluthang, 4.160 meter
Jari La passet, 4.750 meter
Grænsen mellem Lingshi og Laya
Tsharijathang dalen og Robluthang
I starter dagen med at vandre et par timer opad. Området er bebygget af små hytter, der bruges af yakhyrder. Efterhånden som hytterne ligger bag jer, bevæger I jer ind i et område, hvor flokke af Himalayablåfår græsser. I dette område kan man være heldig at spotte sneleopardens fodaftryk.
En stejl sti fører jer op til Jari La bjergpasset, 4.750 meter, der markerer grænsen mellem Lingshi og Laya området for yakhyrder, der lader deres yakokser græsse på engene. Fra passet kan den store, snedækkede Tiger Mountain ses mod nord, og kigger I bagud, kan toppen af Jitchu Drake stadig spottes i det fjerne.
Fra Jari La går det gennem blandet skov til Tsharijathang dalen. I krydser en flod og når indtil Robluthang, hvor I slår lejr i 4.160 meters højde med flotte udsigter.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
850 m.
750 m.
16 km.
Telt
Dag 13
13. dag: Over Shiche La bjergpasset til Lemithang 4.050 meter
Shiche La bjergpas, 5.005 meter
Laya distriktet
Lejr ved foden af Tiger Mountain
I forlader jeres lejr i Robluthang og krydser nogle små strømme, inden stien zigzagger videre opad. I når en åben plateau, markeret af nogle bedeflag, og herfra ligger dalen åben under jer. I kan se vejen til det høje Shiche La bjergpas, 5.005 meter.
Turen op til Shiche La er stejl og hård, men I belønnes med skønne udsigter over bjergkæden, hvor Tiger mountain nu fylder godt ud på horisonten mod nordøst. Shiche La er dekoreret man mange faverige bedeflag og cairn, markerer grænsen til Laya disktriktet.
Fra passet går det stejlt nedad gennem stenfyldt terræn mod en stor åben moræne og gletcher sø, der hviler ved foden af det enorme Tiger Mountain. Stien går over en lille flod på en bjælkebro, gennem et lille hytteområde og ned gennem et stykke cederskov, inden I ankommer til jeres lejr i Limithang ved foden af Tiger Mountain, der nu tårner mod himlen.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7 timer
800 m.
700 m.
14 km.
Telt
Dag 14
14. dag: Laya 3.840 meter
Mød yakhyrder fra Laya på stien
Den frodige Laya dal
Laya 3.840 meter
I fortsætter turen ned gennem cederskoven, hvor I kan møde yakhyrder fra Laya med flokke af yakokser, der er pakket med smuglervarer fra Tibet. Udbyttet kan rumme alt fra tæpper og dynejakker til kinesiske cigaretter, solpaner og elektronik. Selv tibetanske æsler, der er stærkere end deres bhutanesiske artsfæller og nemt kan indbringe den dobbelte pris i Bhutan, kan være blandt smuglervarerne.
I når ind i et område med tydeligt landskred, hvorfra I fortsætter - forsigtigt - ned mod floden. I krydser en bro og fortsætter ind i den frodige Laya dal. Ca. en halv time inden, I når Laya, deler stien sig i to, og I holder til venstre og følger den bugtede sti op mod indgangen til øvre Laya, der er markeret med en smuk chörten.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4-5 timer
150 m.
400 m.
3.800
Telt
Dag 15
15. dag: Laya
Hviledag og kultur i Laya
En af Bhutans mest kulturelle byer
Yakridning og rituelle danse
I bliver en dag i Laya for at hvile ud og opleve en af Bhutans mest interessante kulturer. Laya er kendt for et meget rigt kulturliv, deres flotte omgivelser og stærke buddhistiske tro. Kvinderne går stadig med de spøjse Layahatte, der signalerer fertilitet og samtidig fortæller, at på Layaegnen er det kvinderne, der hyrder yakokserne.
Befolkningen i Laya er voksende, og der er en skole i landsbyen, hvor byens børn undervises op til ottende klasse. Der er planer om at inkludere en niende klasse fra 2019. Når de ikke er i skole, er der gode chancer for, at Layabørnene vil komme forbi og besøge os i vores lejr og forsøge at sælge os souvenirs.
Laya har gode kulturtilbud til besøgende, der bl.a. inkluderer muligheden for at ride på en yak og overvære rituelle danse, eller I kan være heldige at se mændene udføre traditionel buesklydning.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Telt
Dag 16
16. dag: Roduphu 4.160 meter
Gennem smuk skov
Rodondendronlandskab
Langs floder og yakhytter
Stien ud af Laya går ned forbi landsbyens lavest beliggende hus og ud ad hovedindgangen, der er dekoreret med farverige guddomme, og ned gennem et smukt skovlandskab. I krydser to store floder, Zamto Nangi Chhu og Togtserkhagi Chhu, inden I passerer en millitærlejr, som er et checkpoint på jeres rute. Ca. 250 meter længere nede kommer I til en skillevej, hvor I følger vejen til venstre for et stort træ.
Herfra går det stejlt opad gennem skoven ad mudderstier, der er blevet lavet bredere for at Layafolket kan transportere forsyninger op til Lunana, hvor et bhutanesisk/østrisk projekt arbejder på at bevare gletchersøerne. I følger stien langs med Mo Chu og passerer flere små hytter undervejs.
Op gennem skoven bliver nogle sektioner på stien meget stejle, og de kan være både mudrede og delvist dækket af store løse sten. Lige inden, I ankommer til lejren i Roduphu, åbner dalen sig for jer i en frodigt rodondendronlandskab, og herefter er lejren markeret af to stenhytter.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
900 m.
525 m.
14 km.
Telt
Dag 17
17. dag: Narithang 4.900 meter
Vandring op til en saddel
Tsimo La passet, 4.700 meter
Vandringen ad højdestier
I dag er en af de hårde dage, og når solen står op over lejren, har I allerede forladt den.
I krydser en bro og vandrer opad gennem rodondendronbuskads mod en saddel. I vandrer parallelt med en flodstrøm, indtil en højtliggende dal åbner sig i 4.600 meters højder. Derfra går stien gennem et vådområde, inden det bliver rigtig stejlt, og I sætter retning mod dagens højdepas, Tsimo La i 4.700 meters højde. Turen fra lejren til Tsimo La tager ca. 3 timer, og ruten er tydeligt markeret af cairns og bedeflag.
I fortsætter vandringen ad højdestier på et åbent plateau, der bugter sig let op og ned, men holder jer i en højde af 4.900-5.000 meter de næste 3-4 timer. I ankommer til vores lejr i Narithang, hvorfra der er fine udsigter til den 6.400 meter høje Gangla Karchung.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6-7 timer
700 m.
16 km.
Telt
Dag 18
18. dag: Over Karakachu La bjergpasset til Tarina 3.980
Over Karchung La 5.240 meter
Udsigt til Teri Kang, 7.300 meter
Lejr ved Tarina, 3.980 meters højde
Fra lejren går det direkte over Karchung La i 5.240 meters højde. Ruten opad er blandt de mildere opstigninger på turen, og først når I når den sidste sektion, inden I ankommer til passet, bliver det rigtig stejlt. Fra toppen af passet har I en særdeles smuk udsigt dalen, hvor det majestætiske, snedækkede bjerg Teri Kang tårner 7.300 meter over tre dybblå gletchersøer.
Fra passet går det stejlt nedad ad gode stier, der dog kan være noget mudrede. I når ned i bunden af dalen til et område ved navn Kephu, hvor seks forskellige gletcherstrømme samles. Herfra vandrer I 2-3 timer langs bunden af dalen i overvejende flat terræn. Jeres rute er dekoreret af flere dybe vandfald, der falder over bjergkanten og ned i dalen. Det er et øde område, formodentlig ser I ikke et øje her.
I krydser over en stor bro, lige inden I ankommer til Tarina, hvor I slår lejr i 3.980 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
8-9 timer
200 m.
1.250 m.
16 km
Telt
Dag 19
19. dag: Woche 3.800 meter
Langs dybe vandfald, gennem skov
Fra Laya regionen til Lunana regionen
Lejr ved Woche, 3.800 meter
Dagen er blandt de korteste og mindst anstrengende på ruten. I starter med at vandre parallelt til Tarina Chhu, hvor jeres rute igen er dekoreret af de dybe vandfald, der falder ind i dalen. Stien går herefter ned gennem skoven, hvor enebærene pryder, og stierne bliver gradvist mere mudrede.
Det begynder at gå opad, stadig gennem øde land, hvor der ingen tegn på menneskelig aktivitet findes. I forlader Laya regionen og har nu krydsert ind i Lunana regionen. I ankommer til dagens lejr tidligt, i landsbyen Woche, der ligger i 3.800 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
500 m.
700 m.
17 km.
Telt
Dag 20
20. dag: Over Keche La bjergpasset til Lhedi 3.650 meter og Chozo 4.070 meter
Keche La passet, 4.670 meter
Vilde udsigter fra landsbyen Threkla
Dybt ind i Lunana
I forlader jeres lejr ad en bred, sandet sti, hvorfra I har god udsigt til Woche flodens udløb. Lige inden I krydser Keche La passet, 4.670 meter, passerer I to søer; en lang, smal og en lille cirklulær. Vandringen fra lejren til Kecha La tager ca. 2 timer.
En stejl nedstigning fører jer ind i en lille dal, og I følger stien til enden af dalen og landsbyen Threkla, som består af få huse, men til gengæld er der masser af flotte udkigspunkter. I krydser et stort vandfald og går nu gennem klippeområde på en sti, der blev formet ved et stort gletsjerudbrud i 1994, hvor både menneske- og dyreliv gik tabt, og bygninger og infrastruktur led stor skade.
En 30 minutter stejl vandring opad leder os til landsbyen Lhedi i 3.800 meters højde, hvor I spiser frokost. Landsbyen er velbygget og har en lille skole, der dog kun er åben fem måneder om året.
I fortsætter langs floden og stiger gradvist op over en moræne. I er nu kommet dybt ind i Lunana, et område der er så afsides og øde, at kun få mennesker taler Bhutans primære sprog, dzongkha. I slår lejr nær landsbyen Chozo, 4.070 meter.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5 timer
500 m.
800 m.
13 km.
Telt
Dag 21
21. dag: Chozo
Hviledag i Chozo
Udsigt til de store bjerge
Lunanas eneste klosterfæstning
I Chozo tager I en velfortjent hviledag. Området er umådelig smukt, og her er rig mulighed for at gå på opdagelse med kameraet. En kort vandretur op til kammen over landsbyen tilbyder udsigter til Table Mountain, Kangphu Gang, Norbu Gang og det svimlende 7.300 meter høje Jeje Kangphu.
I løbet af dagen kan I gå op til den lille Choso Dzong, Lunanas eneste klosterfæstning. Fæstningen er, desværre, i ringe stand, men den er stadig i brug, og indeni finder I flere fine statuer. Fæstningen er flere hundrede år gammel og dateres tilbage til den anden eller tredje Lama af Bhutan.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4 timer
350 m.
8 km.
Telt
Dag 22
22. dag: Over Sinthey La bjergpasset til Tshochena 4.940 meter
Over Sinthey La passet, 5.200 meter
Snedækket bjerghorisont
Lejr i Tshochena, 4.940 meter
Efter en hviledag i Chozo og et par dage i lavere højde går det nu igen op, hvor luften er rigtig tynd. Stien følger Lunana floden og løfter sig langsomt mod Sinthey La bjergpasset i 5.200 meters højde. De sidste 1.000 meter op til passet går gennem klippelandskab, her vokser dværgrodondendrun, og I har udsigt ud over hele Lunana dalen med landsbyerne Thanza, Chizo og Tencho.
Fra passets top synes yakokserne i dalen små som myrer. En bred, åben dal ligger mod syd, og horisonten prydes af utallige navneløse 6000 meter sneklædte bjergtoppe. I stiger ned, med sporadisk udsigt til to blå søer, som nomaderne kalder Tshokaynya. Stien forsvinder gradvist, så I bliver sammen og følger efter yakhyrderne.
Jeres lejrplads i 4.940 meters højde i Tshochena kommer til syne kort efter, stien har drejet om en moræne, gennem et jordskredsområde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
8-9 timer
1.100 m.
250 m.
18 km.
Telt
Dag 23
23. dag: Over Loju La til Jichu Dramo 5.050 meter
Tsochena søens bred
Loju La passer, 5.140 meter
Lejr ved Jichu Dramo, 5.050 meter
I har endnu en lang dag foran jer, så I forlader jeres lejr tidligt og følger eLake Tsochenas bred. Snart stiger I op til en kam i 5.100 meters højde, flere mindre toppe følger, inde I ankommer til en gletsjersø. Herfra leder stien jer ned, men det går snart op igen mod Loju La, 5.140 meter.
På den anden side af passet kommer I til en åben gletsjerdal, gennem hvilken stien bugter sig ned til dagens lejr ved Jichu Dramo i 5.050 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6-7 timer
200 m.
100 m.
19 km.
Telt
Dag 24
24. dag: Over Rinchen Zoe La bjergpasset til Chukarpo 4.600 meter
Rinchen Zoe La passet, 5.325 meter
Den brede, U-formede Thampe dal
Første træer siden Lhedi
I starter dagen med at krydse nogle moræner og en smal strøm. Herefter klatrer I op mod bjergpasset Rinchen Zoe La i 5.325 meters højde via gode stier langs to søer. Passet er tydeligt markeret af bedeflag og cairns og er trekkets højeste pas. Ikke langt derfra, mod vest, står Rinchen Zoe Peak med sine 5.650 meter.
En lang nedstigning leder ind i den brede, U-formede Thampe dal. I følger stien i bunden af dalen, som langsomt snævrer ind, og I passerer flere søer undervejs. Mod enden af dalen fortsætter stien stejlt ned mod en moræne, inden den igen flader ud. Her vil I bemærke, at vegetation trives, og I ser de første rigtige træer siden Lhedi.
Der er flere mulige lejrpladser på vejen, og mulighederne strækker sig helt til kanten af en rodondendrunskov. I slår lejr i Chukarpo i 4.600 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
265 m.
875 m.
19 km.
Telt
Dag 25
25. dag: Trek til Tampe Tsho 4.300 meter
Ned i lavere egne
Yakhytter ved Gala Pang
Lejr ved Tampoe Tsho søen
I dag fortsætter I vandringen ned til lavere egne. Undervejs ud af lejren krydser I mange små strømme, inden I når stien, der er mudret og kan være glat. Efter noget tid vil store dele af stien være dækket af store klippesten. I følger strømmen på vestsiden og kommer til en eng, hvor der ligger flere små yakhytter ved Gala Pang, 4.010 meter. Kort herefter rejser stien sig opad gennem en skov af fyr og enebær. Det sidste, meget stejle stykke af stien passerer et vandfald, og kort herefter når I den store, smukke sø Tampoe Tsho. Søen ligger omkranset af stejle bjergvægge hele vejen rundt, og I slår lejr ved siden af søen, beliggende, bogstaveligt talt, som blommen i et æg.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6-7 timer
300 m.
400 m.
15 km.
Telt
Dag 26
26. dag: Over Thampe La bjergpasset til Marothang 3.610 meter
Trekkets sidste bjergpas
Thampe La passet, 4.600 meter
Den travle by, Zezey Thang
Trekket lakker efterhånden mod enden. I starter dagen med at sætte retning mod turens sidste bjergpas, Thampe La. Vandringen går via gode, men stejler stier. I 4.600 meters højde når I toppen af Thampe La. Omkranset af farvefulde bedeflag trækker I vejret dybt ind og nyder følelsen af den tynde, bidende luft for sidste gang.
En stejl nedstigning følger, hvor I med stor chance vil møde Lunanafolk og yakokser læsset med forsyninger på vej hjem over passet. I kommer ned gennem en smal klippeåbning, og pludselig ligger en smuk, stor sø, Om Tsho, foran jer. Søen siges at være hellig, fordi der i den er blevet fundet hellige skrifter og aftefakter, som siges gemt af Guru Rinpoche.
I følger stien rundt om søen til dens udspring og herfra går stien over store klippesten, der kræver en vis balance. Stien stejler nedad nu, og I passerer et vandfald, inden I når endnu en mindre sø. De sidste 150 meter ned er meget stejle, og yakokserne kæmper med nedstigningen mod den summende, travle by Zezey Thang i 3.900 meters højde.
I slår lejr i Maurothang i 3.610 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
300 m.
950 m.
21 km.
Telt
Dag 27
27. dag: Trek til Sephu, videre til Gangtey
Farvel til alpine højder
Trekket slutter
Komfort i Gangtey
Sidste dag på trekket er her. Dagen er relativt lang, og I siger nu endeligt farvel til yakhyrder og alpine højder.
I følger stien ned gennem skov- og jungleområde til en åben dal, hvor I finder den skønne landsby, Sephu. Ved broen Nikka Chu når I endelig vejen, og her finder I flere butikker. Det er også her, bilen henter jer og I siger farvel til guider og bærere.
En times kørsel bringer jer til Gangtey i Phobjikha dalen. her tjekker I ind på jeres hotel og nyder i fulde drag komforten ved en rigtig seng og et dejligt, varmt bad.
Overnatning i Gangtay.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
900 m.
14 km
Hotel
Dag 28
28. dag: Til Punakha
Spirituel kultur i Gangtey
Kørsel til Punakha
Wangduephodrang Dzong
Tidlig morgen har I fornøjelsen af at opleve en religiøs ceremoni I landsbyens kloster, gangtey Goenpa. Det er de sidste indblik i den spiritualitet, der hersker på landet i Bhutan.
Efter klosterbesøget går i en tur på et par timer langs Gangtey Nature Trail, som begynder ved en lille bakketop ovenover klosteret. Stien fører gennem blomsterenge, ned til landsbyen Semchubara, gennem smuk skov, for til sidst at ende i en åben lavtliggende dal.
Efter frokost kører I den smukke tur på ca. tre timer til den dejlige Punakha dal. Før I kører ind i byen, besøger I Wangduephodrang Dzong. Denne dzong blev grundlagt af Zhabdrung Ngawang Namgyal i 1638 på toppen af en kam mellem to floder. Denne strategiske beliggende gav dzongen en særlig plads i historien, da man herfra kunne beskytte vejene til Trongsa, Panakha, Dagana og Thimphu. Dzongen blev delvist ødelagt af en brand i 2012, men i 2022 blev den gneopbygget til sin oprindelige stand.
Punakha er Bhutans vinterhovedstad og var hovedstad indtil midten af 1960’erne.
Overnatning i Punakha.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Hotel
Dag 29
29. dag: Til Thimphu
Punakha Dzong
Kørsel til Thimphu
Bhutans hovedstad
Efter morgenmaden besøger I den gamle hovedstad og ikke mindst klosterborgen Punakha Dzong, der hører til Bhutans smukkeste. Den stolte dzong ligger, hvor Mo og Pho Chu (Fader- og Moderfloden) flyder sammen. Den spejler sig i floden og i det stillestående vand langs de vældige mure vokser lotusblomster. I besøger også hængebroen over Mo, der er et imponerende arkitektonisk syn og med sine 160 meter en af de længste hængebroer i Bhutan.
Bagefter står den på en kort udflugt til fertilitetstemplet Chimi Lhakhang i dalens midte. Gifte par, der ønsker sig børn, fremsiger deres bønner her i dette tempel. Fra templet fører en sti gennem rismarkerne til en nærliggende landsby.
Efter frokost kører I mod hovedstaden Thimphu. Undervejs gør I et kort stop ved Dochu la passet i 3.088 meters højde. Dette er det højeste punkt på ruten mellem Punakha og Thimphu. På klare dage kan man se flere høje snetoppe herfra, der i blandt Bhutans højeste bjerg, gangkar Puensum på 7.570 meter. Passet er markeret med ikke mindre end 108 chortens.
I ankommer til Thimphu op ad eftermiddagen. Om aftenen kan I udforske bymidten og det lokale marked.
Overnatning i Thimphu.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Hotel
Dag 30
30. dag: Thimphu
Hele dagen til opdagelser i Thimphu
Buddha Dordenma og Memorial Chorten
Markeder, museer, klostre
Efter morgenmaden kører I til Buddha Dordenma, som står på en bakketop i Kuenselphodrang Nature Park. Det siges, at fra netop denne store bronzebuddha flyder fred og lykke ud i verden. Uanset om det er sandt eller ej, er den 51,5 meter høje statue med sine 125 guldbelagte mindre statuer indeni et imponerende syn.
I hjertet af Thimphu finder I National Memorial Chorten, en hvid chorten med en forgyldt spids, der er et af byens vigtigste landemærker. De mange malerier og statuer indeni chortenen fortæller om den buddhistiske filosofi.
Inden frokost udforsker I to af hovedstadens markeder, Centenary Farmers Marked og Ka Ja Thorm, hvoraf det sidste er stedet, hvor de lokale handler til dagligt. Farmers Marked er et weekendmarked, som trækker både lokale og turister til.
Efter frokost besøger I tekstilmuseet og klosteret Pangri Zampa, hvor I kan interagere med munkene og høre deres astrologiske forudsigelser. Dagen slutter ved fortet Trashichhoedzong, der er hjertet for både styret og religionen i Bhutan. Her finder I bl.a. monarkens tronsal.
Overnatning i Thimphu.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Hotel
Dag 31
31. dag: Kørsel til Paro, fly til Delhi
Kørsel til Paro
Fly til Delhi
Sidste nat i Delhi
Om morgenen kører I til Paro. Afrejse med fly fra Paro til Delhi, hvor I bliver mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel.
Overnatning i Delhi.
Morgenmad er inkluderet.
Hotel
Dag 32
32. dag: Hjemrejse og ankomst Danmark
Hjemrejse fra Delhi
Eventyret slutter
Velkommen hjem!
I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor I begynder hjemrejsen mod Danmark. I ankommer i løbet af dagen.
Velkommen hjem!
Mad er inkluderet på flyrejsen.
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark
Eventyret begynder
Kurs mod Bhutan
Læs mere
Dag 2
Ankomst Delhi
Ankomst til Delhi, Indien
Indiens summende hovedstad
Food walk i Old Delhi
Læs mere
Dag 3
Fra Delhi til Paro 2.300 meter
Til kongeriget Bhutan
En smørklat midt i Himalaya
Paro og Ta Dzong
Læs mere
Dag 4
Paro-dalen og trek til Takstang Monastery (Tiger's Nest) 3.120 meter
Tiger's Nest, Taktstang klosteret
Vandring op til klosteret
Udforsk Paro dalen
Læs mere
Dag 5
Trek til Thongbu Samba 3.150 meter
Fæstningsruinen Drukgyel Dzong
Trekket begynder
Langs floder, gennem skove
Læs mere
Dag 6
Trek til Soi Thangthangkha 3.575 meter
Op i tynd luft
Mød yakokser på stierne
Første kig til snedækkede bjerge
Læs mere
Dag 7
Trek til Jangothang, Chomolhari base camp 4.080 meter
Det alpine Bhutan
Manisten og chörten
Chomolhari base camp
Læs mere
Dag 8
Jangothang, Chomolhari base camp
Hviledag ved Chomolhari base camp
Restitution og flotte udsigter
Mindre vandreture
Læs mere
Dag 9
Over Nyele La bjergpasset til Til Lingshi 4.010 meter
Nyele La passet, 4.870 meter
De store, hvide bjerge
Lejr ved Lingshi
Læs mere
Dag 10
Chebisa 3.880 meter
Vandring langs brede veje
Høgt over dalen, ned til Goyok
Over et lille pas til Chebisa
Læs mere
Dag 11
Over Gobu La bjergpasset til Shomuthang 4.220 meter
Gobu La passet
Himalayablåfår og lammegribbe
Saltstensklipper og skov
Læs mere
Dag 12
Over Jari La bjergpasset til Robluthang, 4.160 meter
Jari La passet, 4.750 meter
Grænsen mellem Lingshi og Laya
Tsharijathang dalen og Robluthang
Læs mere
Dag 13
Over Shiche La bjergpasset til Lemithang 4.050 meter
Shiche La bjergpas, 5.005 meter
Laya distriktet
Lejr ved foden af Tiger Mountain
Læs mere
Dag 14
Laya 3.840 meter
Mød yakhyrder fra Laya på stien
Den frodige Laya dal
Laya 3.840 meter
Læs mere
Dag 15
Laya
Hviledag og kultur i Laya
En af Bhutans mest kulturelle byer
Yakridning og rituelle danse
Læs mere
Dag 16
Roduphu 4.160 meter
Gennem smuk skov
Rodondendronlandskab
Langs floder og yakhytter
Læs mere
Dag 17
Narithang 4.900 meter
Vandring op til en saddel
Tsimo La passet, 4.700 meter
Vandringen ad højdestier
Læs mere
Dag 18
Over Karakachu La bjergpasset til Tarina 3.980
Over Karchung La 5.240 meter
Udsigt til Teri Kang, 7.300 meter
Lejr ved Tarina, 3.980 meters højde
Læs mere
Dag 19
Woche 3.800 meter
Langs dybe vandfald, gennem skov
Fra Laya regionen til Lunana regionen
Lejr ved Woche, 3.800 meter
Læs mere
Dag 20
Over Keche La bjergpasset til Lhedi 3.650 meter og Chozo 4.070 meter
Keche La passet, 4.670 meter
Vilde udsigter fra landsbyen Threkla
Dybt ind i Lunana
Læs mere
Dag 21
Chozo
Hviledag i Chozo
Udsigt til de store bjerge
Lunanas eneste klosterfæstning
Læs mere
Dag 22
Over Sinthey La bjergpasset til Tshochena 4.940 meter
Over Sinthey La passet, 5.200 meter
Snedækket bjerghorisont
Lejr i Tshochena, 4.940 meter
Læs mere
Dag 23
Over Loju La til Jichu Dramo 5.050 meter
Tsochena søens bred
Loju La passer, 5.140 meter
Lejr ved Jichu Dramo, 5.050 meter
Læs mere
Dag 24
Over Rinchen Zoe La bjergpasset til Chukarpo 4.600 meter
Rinchen Zoe La passet, 5.325 meter
Den brede, U-formede Thampe dal
Første træer siden Lhedi
Læs mere
Dag 25
Trek til Tampe Tsho 4.300 meter
Ned i lavere egne
Yakhytter ved Gala Pang
Lejr ved Tampoe Tsho søen
Læs mere
Dag 26
Over Thampe La bjergpasset til Marothang 3.610 meter
Snowman trekket, også kaldet Lunana trekket er en af Himalayas allerstørste trekkingture. Trekket er mindre besøgt end toppen af Mount Everest hvert år.