// Mustagh Ata 7.546 meter, Kina


Mustagh Ata er blandt verdens allerhøjeste bjerge, og dog alligevel et opnåeligt mål for stærke højdeaspiranter.

Mustagh Ata’s kæmpemæssige top, byder stærke klatrere en unik mulighed, for at komme over 7.500 meter uden tekniske udfordringer.

Mustagh Ata er måske den teknisk letteste af alle 7.000’ere og den navnkundige svenske opdagelsesrejsende, Sven Hedin forsøgte at bestige bjerget så tidligt som i 1894. Der var flere forsøg i starten af 1900-tallet og i 1947 forsøgte to af tidens største bjergbestigere, englænderne Shipton og Tilman (de to der opfandt Small is Beautiful begrebet) at bestige Mustagh Ata, hvor de kom op i knap 7.500 meters højde, inden de måtte vende om grundet store snemængder.

Mustagh Ata blev først besteget i 1956 af en stor russisk-kinesisk ekspedition, hvor 31 medlemmer kom på toppen. Den første skibestigning kom i 1980 af den verdensberømte bjergbestiger, forfatter og fotograf galen Rowel (se den usædvanligt flotte bog, ”Mountains of the Middle Kingdom).


Afrejse:    
Varighed:    
Pris:    
Gradering:   C
Bjerg:   2D i stor højde
Højde:   Op til 7.546 meter
Type:   Højdeekspedition
Afrejse fra:     København

Dag-til-dag-program
Programmet vil stort set 100% sikkert ændre sig undervejs, hvorfor følgende er en appetitvækker på dagsprogram.

1. dag: Afrejse København
Fra København flyver vi østover mod Kirgisien.

2. dag: Ankomst Bishkek, kørsel til Tash Rabat
Fra Bishkek kører vi direkte østover, mod den kinesiske grænse, hvor vi efter Naryn starter stigningen mod Torugart passet. Efter en lang og trættende dag, ankommer vi til det gamle karavanestop i Tash Rabat, 3.000 meters højde

3. dag: Til Kina og Xinjang, Kashgar
Vi kører de godt og vel 100 km til den kinesiske grænse i noget, der minder om verdens ende. Vi får udsigt til Fergana-bjergene og kommer til Torugart passet, 3.752 meter. Vi er i midten af ”Great Game” land, hvor Zarens Rusland og Briterne udkæmpede en spion- og kold ”krig” i det 19. århundrede (Peter Hopkirks ”Great Game” er nok den allerbedste bog fra området). Vi skal gennem grænseformaliteterne og kører videre i kinesisk bus, gennem Xinjang til Kashgar, Turkestans gamle hovedstad. Kashgar var et legendarisk stop på Silkevejen. Vi overnatter i den støvede basarby.

4. dag: Kashgar
Vi har hele dagen i Kashgar. I flere tusinde år var byen et stort knudepunkt på Silkevejen, hvor mange ruter udgik fra. I dag er Kashgar stadig en livlig basar- og handelsby og et mødested for Centralasiens mange forskellige folkeslag som Uygurer, Usbekere, Kirgisere, Tadsjikere – og Hankinesere, der i stor stil er tilflyttet som tilfældet også er det i Tibet.

5. dag: Karakul

Fra Kashgar begiver vi os igen ud på Centralasiens store sletter. Vi kører sydover ad den vej, der efter Khunjerab passet kendes som Karakorum Highway. Vi kører forbi Kunlun’s (Kinesisk Pamir’s) højeste bjerg, Kongur 7.719 meter. Kort herefter ser vi Mustagh Ata første gang – og vi efter kort tid, se hele vores rute blotlagt. Ved dette syn, forstår man bedre, hvorfor Mustagh Ata hedder ”Isbjergets fader”. Ved Karakul overnatter vi forhåbentlig i klassiske yurter, ellers i lejr ved den fantastiske Karakul-sø i 3.600 meters højde. Undertiden kan der komme handelsmænd med deres flotte kameler forbi. Det er herfra de fleste postkort med Mustagh Ata er fra – og ikke uden grund, for det er vidunderlig smukt!

6. dag: Mustagh Ata base camp
Vi kører til Subashi, 3.850 meter, hvorfra vi modes med kameler/pakdyr. Herfra vandrer vi med dagturssække til base camp, en lidt varm og hård tur på den første højdedag. Overnatning i base camp 4.450 meter.

7. dag: Forberedelse i base camp
Hvor lang tid vi bruger i base camp, afhænger af vores akklimatisering, men vi går formodentlig hurtigt i gang med at færge udstyr til de øvre dele af bjerget. Syvendedagen bruges dog til akklimatisering, forberedelse og afslapning.

8.-25. dag: Mustagh Ata bestigning
Vi har op til 18 dage på bjerget. Vi skal formodentlig regne med at gå 3-5 gange til Lejr 1 og 2-3 gange til Lejr 2 og 1-2 gange til lejr 3, inden vi sætter topforsøget ind. Jo bedre forberedt du kommer, jo større er topchancen. Topdagen er en lang og opslidende dag, men absolut opnåelig for de stærke.

Bestigningen og taktik:
På bjerget har vi tre lejre over base camp, Lejr 1 i ca. 5.400 meters højde, Lejr 2 i ca. 6.150 meters højde og endelig Lejr 3 beliggende mellem 6.500 meter og 6.800 meter afhængig af forholdene.

Fra base camp bruger vi pakdyr/bærere til at transportere udstyr og mad til lejr 1. Over Lejr 1, skal vi selv være med til at hjælpe med at bære grej, dog har vi højdebærere til hjælp af fællesudstyr. At vi selv skal færge udstyr op, øger vores form og akklimatisering væsentligt (der kan tilkøbes bærere hjemmefra). For deltagere i god for, er der ikke mere end 4-6 timer mellem lejrene, hvorfor det er en tålelig (men hård) omgang. Desuden fordrer vi at man hjælper med opslåning af telte og er en del af hele ekspeditionen. Ergo er der ikke samme servicegrad som på ex. Mera Peak, Baruntse eller Kilimanjaro.
Vi benytter klassisk ekspeditionsstil på bjerget og vil have en del tidlige dage, inden solen gør hele bjerget til en stegeovn.

Lejr 1, ca. 5.400 meter, ligger nær snegrænsen. Fra base camp går vi i ral og blokmark, lige ved det store 2.000 meter høje snefelt og gletcher, der fører til toppen. Der er fine udsigter til højlandet under os – og den smukke Karakul sø. Denne del kan let klares i gode vandrestøvler.

Lejr 2 i ca. 6.150 meters højde. fra Lejr 1 går vi støt og jævnt op gennem et område, hvor der i perioder kan være mange spalter. Vi kan blive nød til at fixe dette område, afhængig af forholdene. Over spalteområdet, der grangiveligt er ganske udsat, er det kort sagt en strid opstigning til plateauet, hvor Lejr 2 ligger. Vi får alt mellem to og tre ture til Lejr 2, for at færge udstyr op – og akklimatisere.

Lejr 3 beliggende mellem 6.500 meter og 6.800 meter. Vi er nu oppe på det gigantiske plateau, hvor hældningen kan være helt ned til 10-12 grader. Vi skal dog holde øje med spalter og kan derfor gå i reb. I grunden kan vi oprette lejre, stort set overalt og vil derfor se forholdene an, førend vi beslutter den endelige lejrhøjde. Vi vil dog gå efter 6.600 meter til 6.800 meter, for at gøre topdagen så kort som mulig.

Topdagen. Ruten er i bund og grund ligetil, fra 6.800 meter og op, er det en lang, snedækket sukkertop, hvor stigningen føles som en uendelighed. Efter 5-7 timer kommer vi til et lille pas, hvorfra vi fortsætter til toppen, 7.546 meter.
fra toppen er der udsigt til den gigantiske tinde, Kongur, godt 200 meter højere, end Mustagh Ata. Men vi kan også se sydover mod Pakistan og Karakorum, og mod vest, til Afghanistan

26. dag: Fra base camp til Kashgar
Vi går tilbage til base camp og videre til vejen, for igen at påstige bussen. Efter en lang dag ankommer vi igen til Kashgar’s basarfyldte gader.

27.-29. dag: til Kirgisien, Tash Rabat og Bishkek

Vi returnerer samme vej, som vi kom ind, nemlig ved at køre vestover mod Torugart passet og Kirgisien. Som en sikkerhedsdag, har en hel ekstradag i Bishkek, inden vi drager hjemad

30.-31. dag: Hjemrejse
Fra Centralasien sletteland, og et af verdens højeste bjerg, flyver vi mod Danmark igen.
Velkommen hjem!

Inkluderet:
  • Flyrejse København-Bishkek retur på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og –afgifter
  • Lokal transfer og transport
  • Dansk ekspert ekspeditionsleder
  • Hotelovernatninger i delt dobbeltværelse, inkl. morgenmad
  • Al transport jf program
  • Base camp med køkkenhold, al fælles udstyr, herunder højdetelte og højdeudstyr
  • Mad på bjerget fra base camp til base camp
  • Højdeguide med udrustning og tilladelse
  • Sattelit telefon, radio/walkie talkie-service i Base Camp (til brug mod betaling)
  • Lastdyr til og fra Base Camp samt op til Lejr 1 (derfra skal man selv bære)
  • Entreer, tilladelser og nationalparkafgifter
  • Forsikring af det lokale mandskab
  • Forbindelsesofficer
  • Miljøafgifter
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring

Ikke inkluderet:
  • Fakturagebyr (145 kr. pr. faktura)
  • Rejseforsikring (vi anbefaler Gouda Rejseforsikring)
  • Afbestillingsforsikring (koster 6% af rejsens pris og skal bestilles sammen med rejsen)
  • Visum til Kirgisien (double entry) samt til Kina – vi fremsender alle invitationer
  • Forplejning udover den nævnte (det anbefales kraftigt, at tage lidt lækkerier og powerbarer med)
  • Personligt udstyr
  • Personlige udgifter
  • Drikkepenge (beregn 6 - 800 kr)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

Forudsætninger – Kipling Travel og ekspeditioner
Vi graderer Mustagh Ata som 2D, altså teknisk i den absolut letteste ende, men fysisk er bjerget en hård nød, hvor du skal påregne lange og hårde dage i stor højde. Anse derfor Mustagh for en lille 8.000’er!
På bjerget skal du bl.a. være med til at lave mad og smelte sne, og det forventes at deltagerne er 100% holdspillere, da vi derved opnår den bedste ekspedition. Du skal være mentalt indstillet på en stor ekspedition og et meget nært samarbejde med dine ekspeditionsfæller. Tag kun med, hvis du er overbevist om, at du kan nå toppen. Der er en enorm kraft og energi i positiv tænkning, men samtidig skal du være forberedt på dit livs hårdeste eventyr – og måske skuffelse, hvis toppen ikke nås, om det er pga. dårlige forhold og vejr, at kræfterne ikke matcher udfordringen eller at bjerget er så stort, som det vitterligt er.

Som deltager skal du have været på minimum en 6.000’er før som Mera Peak, Island Peak, Stok Kangri, Chimborazo, Aconcagua og tilsvarende. Jo mere, desto større topchance – og sikkerhed. Kontakt os, hvis du er i tvivl om din højdeerfaring.

Du skal også være klar på at færge udstyr fra lejr til lejr og fragte mere, end din egen bagage. Men det gør os også stærkere og vi opnår en bedre akkl