// Trekking i Bhutan - Laya trekket


Kiplings store trekkingtur i Bhutan – Laya trekket med Bart Jordans
Bestil inden 28/2 og modtag gratis udgave af Bart Jordans fantastisk Bhutan guidebog, Trekking Bhutan


Findes der et ægte Shangri La i verden, må Bhutan uden tvivl komme ind på en førsteplads. Det lille kongedømme er drømmen om Himalaya, når det er bedst – et lille smørhul af rang, som intet kommer i nærheden af. Formodentlig som Nepal så ud for 40 år siden, men med en høj grad af udvikling i sit eget tempo.
Druk Yul – tordendragens land – er eneste stat i verden, der har den tibetanske buddhisme som statsreligion. Bhutan er et dybt eksotisk og en kende eksoterisk rejsemål gemt langt bag alverdens turistmål. Der er et utal af muligheder for at tage på trekkingture i absolut særklasse, men i lige så høj grad kulturrejser til de utallige små skatkamre af buddhistiske juveler og flotte klostre og Bhutans særegne dzonger, forter.

Laya-trekket er en perle, graderingen er mellem (C) og vi får de smukkeste udsigter i et unikt landskab - Bhutan ER bare verdensklasse.


Afrejse:    7. oktober 2012 - pladser ledig med Bart Jordans
Varighed:   22 dage
Pris:   45.980 kr. 
Bestil inden 28/2 og modtag gratis udgave af Bart Jordans fantastisk Bhutan guidebog, Trekking Bhutan
     
Dagsplan:   1. dag: Afrejse København
    2. dag: Ankomst Delhi
    3. dag: Byrundtur i Delhi
    4. dag: Til Bhutan - fly til Paro og rundtur
    5. dag: Parodalen og Taktsangklosteret
    6. dag: Drugyul Dzong, trek til Shana Camp
    7. dag: Soi Thangthangkha
    8. dag: Jangothang, Chomolhari Base Camp
    9. dag: Jangothang, Chomolhari Base Camp
    10. dag: Til Lingshi Dzong
    11.-12. dag: Chebisa 3.850 m. og Shomuthang 4.210 m.
    13.-14. dag: Robluthang 4.120 m og Lemithang 4.100 m.
    15.-16. dag: Den berømte bjergby - Laya
    17. dag: Mo Chu dalen, Chamsa eller Koina
    18. dag: Ghasa Tshachu
    19. dag: Damji og Punakha
    20. dag: Kørsel over Dochula til Timphu og Paro
    21. dag: Fra Paro med fly til Delhi
    22. dag: Afrejse fra Delhi og ankomst København
     
Gruppestørrelse:   10-18 deltagere
Gradering:   C
Højde:   2.300 - 4.920 meter
Type:   Trekkingtur i gruppe
Afrejse fra:      København

1. dag: Afrejse mod Indien
Fra København flyves mod Indiens hovedstad Delhi
Mad inkluderet på flyrejsen.

2. dag: Ankomst Delhi
Vi ankommer tidlig morgen i Delhi, ved ankomsten er der afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel. Vi hviler og slapper af resten af dagen i Delhi.
Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med omkring 18 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie, blandt de mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.

3. dag: Delhi rundtur
Vi har sammensat vores helt egen rundtur i Delhi for at give mulighed for, at se og opleve den forskelligartede og hektiske millionby på bedste vis.
Vi starter ud med Old Delhi ved Indiens største moské, Jama Masjid - der blev opført i 1658. Herfra kører vi med cykelrickshaw gennem de hektiske kvarterer, der er indbegrebet af Indien—de trange og menneskefyldte gader og stræder. Kører igennem hovedbasaren Chandni Chowk, hvor mylderet af mennesker, busser, rickshaws, butikker og lugte kan være noget af et kulturchok i denne tæt befolkede del af Indien.
Herfra kører vi sydøst gennem byen mod Yamuna-floden og til Humayuns gravmausoleum. Den prægtige bygning er fra midten af 1500-tallet, opført af Humayuns hustru og er et af de tidlige eksempler på stormogulernes storladne byggestil.
Som noget specielt er Sikhernes hellige gyldne tempel, Gurudwara Bangla Sahib, nær Connaught Place. Det er New Delhis svar på Sikhernes gyldne tempel i Amritsar.
Sidst på dagen kører vi gennem New Delhi der rummer grønne områder, prægtige boulevarder, præsident parlamentet, India Gate og fine butikker ved det imponerende Connaught Place.
Morgenmad er inkluderet.

4. dag: Til Bhutan, Paro
Fra Delhi flyver vi henover Bangladesh og Vestbengalen til Paro i det lille kongerige Bhutan, beliggende mellem Tibet, Assam og Sikkim.
Vi er i Druk Yul – tordendragens land og eneste stat i verden, der har den tibetanske buddhisme som statsreligion. Bhutan er et dybt eksotisk og en kende eksoterisk rejsemål gemt langt bag alverdens turistmål. Der er et utal af muligheder for at tage på trekkingture i absolut særklasse, men i lige så høj grad kulturrejser til de utallige små skatkamre af buddhistiske juveler og flotte klostre og Bhutans særegne dzonger, forter.
Efter en flot flyvetur langs Himalaya dykker maskinen ned og lander i Paro i 2.300 meters højde. Der er afhentning i lufthavnen og kørsel ind til hotellet. Eftermiddagen er fri til at se det fine marked og Paros smukke omgivelser.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

5. dag: Paro dalen og Taktsang klosteret
Kan vi nå det, skal vi på en lille tur i Paro-dalen for bl.a. at se det symmetriske og flotte Rinpung Dzong fra 1646. Det er opført af Shabdrung Ngwang Namgyal, Bhutans første religiøse overhoved og konge. Ved floden nedenfor dzongen kan man i vintermånederne være heldig at se den yderst sjældne ibisnæb. Turen går også til Ta Dzong, det flotte, runde fæstningstårn, der nu er nationalmuseum. Derefter Dungtze Lhakang og et stykke uden for Paro Drugyel Dzong, sejrens fort. Paro har en lille hovedgade, med lidt sjove butikker og et folkeliv som absolut er et besøg værd.

Efter et lille hvil, er der afgang mod Bhutans mest berømte kloster, Taktsang klosteret - Tigerhulen. Taktsang ligger som en anden ørnerede i godt 3.000 meters højde. Selve beliggenheden er svimlende - højt oppe på en stejl klippeside på godt 700 meter med direkte kig ud over Paro-dalen. Fra Paro er der godt 15 min. kørsel til udgangspunktet for dagens flotte vandretur. Turen tager 1½-2 timer op til den lille cafe, bedre kendt som View Point og den halve tid ned (men kan også gøres på hesteryg). Taktsang er et meditationscenter grundlagt af Guru Rinpoche (Padma Sambhava), der ifølge den bhutanesiske legende er kendt som en stor mystiker, magiker og tantriker, der kom flyvende hertil på ryggen af sin tiger og førte buddhismen til Bhutan. Deraf navnet Taktsang. På tilbagevejen ser vi Kyichu Lhakang fra det 7. århundrede - et af landets ældste klostre.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

6. dag: Drugyul Dzong, trek til Shana camp
Vi kører ud af Paro og mod fæstningsruinen Drukgyel Dzong i 2.600 meters højde, hvor heste og muldyr vil være klar til at tage sig af bagagen. Det er en magelig vandretur op langs Paro Chu floden i et smukt, grønt og frodigt landskab. Første lejr er i Shana, 2.800 meters højde, hvorfra der er udsigt til Bhutans næsthøjeste bjerg – og måske det mest berømte – Chomolhari.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

7. dag: Soi Thangthangkha
Det går gennem et par småbygder for at nå den smukke og tætte regnskov. En elv krydses og en dal åbner sig, hvorfra Chomolhara udfolder sig på flotteste vis. Lejr i Thangthanka, 3.520 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

8.-9. dag: Jangothang, Chomolhari Base Camp
Vi kommer langsomt ud af de sidste skovstræk og ind i det alpine Bhutan. Efterhånden dukker yakokserne op og der fortsættes til Jangothang, Chomolhari Base Camp beliggende i 4.040 meters højde. Der er en ekstra dag til akklimatisering på dette gudsbenovede sted.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

10. dag: Til Lingshi Dzong
Vi starter dagen med den smukke 7.000’er, Jichudrake, som nærmeste nabo. Fra Nyele La, 4.850 meters højde, kan vi se Tibets bjerge. Fra bagsiden af passet og ind i en lille rododendronlund. Med udsigt til Tseringkhang-gletsjeren vandres til Lingshi Dzong, som ligger i godt 4.000 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

11.-12. dag: Chebisa, 3.850 meter og Shomuthang 4.210 meter
De næste tre dage bringer os ud i den højalpine ødemark og over tre høje pas. Det går ind i bharalens land. Bharal er det berømte blåfår, som er sneleopardens foretrukne byttedyr. Vi krydser Shomu La, i 4.360 meters højde, inden det går ned til blandet småskov og lejren i Shomuthang, 4.210 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

13.-14. dag: Robluthang, 4.120 meter og Lemithang, 4.100 meter
Dagen starter med at krydse Jari La 4.600 meter. Derefter går det gennem blandet skov indtil lejren i Robluthang, 4.120 meters højde.
Vi fortsætter i dalen og krydser Shinje La 4.920 meter, hvorfra der er udsigt til Jechekhangphu 7.320 meter. Trekket går ned mod morænen og ind i selve Laya-dalen. Det er en smuk lejr i Lemithang, i 4.100 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

15.-16. dag: Laya
Dagens mål er Laya, Bhutans måske mest berømte bjergby. Vi kommer ind i den frugtbare Laya-dal og til en af Bhutans mest interessante oplevelser. Laya er kendt for et rigt kulturliv, deres flotte omgivelser og stærke buddhistiske tro. Kvinderne går stadig med de spøjse Laya-hatte og det bliver et par herlige dage.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

17. dag: Mo Chu dalen, Chamsa eller Koina3.250 meter
Vi går ned gennem Mo Chu-dalen, der er et eldorado for botanikere, da vi ser rododendron, orkideer og klassisk Himalaya-flora. Det går fra sæteren Kuona til bunden af Bale la, hvor vi overnatter i Chamsa i 3.250 meters højde eller eller Koina 3.050 meter.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

18. dag: Ghasa Tshachu
Vi vandrer mod berømte Gasa, hvor vi ser det store berømte Gasa Dzong, som dukker op i en lysning i skoven. Gasa, er et berømt udflugtsmål grundet sine varme kilder. De store bassiner med svovlholdigt varmt vand på 38 °C gør underværker efter en fantastisk trekkingtur. Der er lejr nær kilderne.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

19. dag: Damji 2.320 meter og Punakha
Det går gennem det sidste land, hvorfra vi kører til den dejlige Punakha-dal. Vi besøger den gamle hovedstad og ikke mindst klosterborgen Punakha Dzong, der hører til Bhutans smukkeste. Den stolte dzong ligger, hvor Mo og Pho Chu (Fader- og Moderfloden) flyder sammen. Den spejler sig i floden og i det stillestående vand langs de vældige mure vokser lotusblomster. Punakha er Bhutans vinterhovedstad og var hovedstad indtil midten af 1960’erne.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

20. dag: Kørsel over Dochula via T