Stok Kangri 6.153 meter, Ladakh

Oplev Kiplings rute til Ladakhs højeste Trekking Peak, Stok Kangri


"Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op."

Vi har ingen planlagte afgange på nuværende tidspunkt.

Du er velkommen til at kontakte os for specifikke ønsker.


Inkluderet

Fly og transport

  • Flyrejse København-Delhi retur på økonomiklasse
  • Flyrejse Delhi-Leh retur på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning i Danmark - læs mere her.
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • Lufthavnsskatter- og afgifter

Overnatninger

Hotelovernatninger i delt dobbeltværelse/telt

  • 2 nætter på hotel i Delhi
  • 5 nætter på hotel i Leh
  • 8 nætter i telt på trekkingturen

Mad

  • Morgenmad i Delhi
  • Morgenmad, frokost og aftensmad i Leh
  • Morgenmad, frokost og aftensmad tilberedt af vores køkkenhold på trekket

Oplevelser

  • Dansk ekspeditionsleder
  • Klatreguider på Stok Kangri: nomering 1- klatreguide pr 4 deltagere plus den danske ekspeditionsleder
  • Mountain Bike tur fra Khardung La
  • Transfers i bil med chauffør, jeep i Ladakh
  • Rundture og sightseeing i byerne med engelsktalende lokalguide
  • Trekkingtur kok, guider, telte og fælles udstyr
  • Lastdyr til bagage (du skal ikke selv bære din bagage)

Praktisk

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

Ikke inkluderet

  • Enkeltrejseforsikring/Årsrejseforsikring hvor afbestillingsforsikring op til 30.000 kan tilkøbes. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække trekking og bjergbestigning over 4000 meter. Gouda rejseforsikring dækker trekking og bjergbestigning i alle højder.
  • Afbestillingsforsikring 
  • Visum til Indien (eVisa søges online på rejser til Indien)
  • Afrejse med fly fra f.eks Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Forplejning udover den nævnte og personlige udgifter
  • Personligt klatreudstyr
  • Drikkepenge (beregn ca. 80 USD)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Praktisk information

Sæson for rejser til Indien

Jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec

Vejret i Indien

Type: Gruppe (9-20 deltagere)

På vores grupperejser med dansk rejseleder går vi går op i oplevelsesdetaljen såvel som fællesskabet. Og i al beskedenhed har vi samlet en håndfuld af landets bedste rejseledere og ekspeditionsledere. Du kan tilmelde dig alene, som par eller venner etc.
Der er ingen tillæg ved tilmelding for solorejsende.

Profil for Stok Kangri

Stok Kangri er med sine 6.153 meter Ladakhs højeste Trekking Peak og det højeste bjerg i Stok Range.

6.153

meter

3.500

start højde

4.900

højeste sovehøjde

Sværhedsgrad

Sværhedsgrad

  • Fysik, kondition og højder:

    C (Lettere middel)

  • Teknisk grad:

    2 (Let øvet)

Fysik, kondition og højder: C
Sværhedsgrad C

Teknisk sværhedsgrad: 2
Teknisk sværhedsgrad 2

Yderligere information om Stok Kangri 6.153 meter, Indien


Stok Kangri graduering

Set fra Ladakhs hovedstad Leh er Stok Kangri det smukke bjerg, der himmelstræbende knejser i horisonten mod syd. Ekspeditionen til Stok Kangri er noget nær den perfekte introduktion til klatring og bjergbestigning i Himalaya - dvs. en ikke-teknisk bestigning. 
Vil du kombinere sommer trekking og Himalaya-klatring er Stok Kangri en ekspedition for dig. Den er yderst varieret, startende med en trekkingtur i Ladakhs sælsomme og store tibetanske landskaber.

Selve bestigningen er fysisk krævende, til tider eksponeret - men ikke teknisk svær og hældningen kommer ikke over 35 grader.
Stok Kangri fordrer ikke stor eller tidligere bjergerfaring, men er dog alligevel et seriøst mål, som alle bjerge. Du skal altså være forberedt på en strabadserende og spændende tur med Himalayatrekking og lettere bjergbestigning af en af Himalayas smukkeste 6.000’ere. Fra toppen er der udsigt til Nun og Kun mod syd, Zanskars forrevne bjerge, mod nord Nubra og på en god dag sågar Karakorum-bjergene.

Ladakh er ikke kold, som f.eks. Nepal er. Dvs soveposen til Stok Kangri ikke behøver at gå længere ned end minus 5-10 grader. Som oftest vil der blive lidt under nulpunktet.

Denne rejse er en adventure-rejse, hvorfor vi tager forbehold for ændringer undervejs. Kipling Travel og vore samarbejdspartnerne tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet. Men vi er selvfølgelig underlagt lokale forhold herunder force majeure-situationer som politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold, der kan hindre vores program. Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede fly- og transportafgange medføre ændringer i rejsen og programpunkter kan derfor risikere at udgå.

Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og samarbejdspartnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne.