// INDIEN oktober-november 2004

I efteråret 2004 besøgtes Indien i 5 uger. Dette er en beretning om en stortur til Delhi-Rhajastan, Goa, Sikkim og Assam 25. oktober – 26 november 2004. En eventyrlig rejse, der bliver svær at gøre om – men hvor hver af de 3 dele kunne repræsentere en selvstændig rejse, og således bliver lettere at kopiere. Forhåbentlig vil nedenstående inspirere andre til at gribe chancen og lade sig overvælde af et fænomenalt rejseland uden begrænsninger, hvad enten man er til dasen ved sandstrande, vandren i bjerge eller optaget af kultur eller ”alternative discipliner ”, som indsigt i anderledes tænkning ofte lidt nedladende kaldes i Vesten.. Derfor er Indien så ideelt et rejsemål for den nysgerrige.

Eventyret var delt op i tre dele:

Rundtur a la Kipling Travel´s ”Den gyldne trekant”, udvidet med udvalgte naturområder.
2: ”Freestyle” i Goa.
Studietur til Sikkim og Assam.

Rejseplan:

25.10: Fly København-Delhi via Frankfurt med Lufthansa.

26.10: Delhi

27.10: Delhi – Sultanpur Jheel – Agra.

28.10: Formiddag Taj Mahal og Fatehpur Sikri, eftermiddag Bharatpur.

29.10: Bharatpur.

30.10. Bharatpur – Ranthambore

31.10: Ranthambore.

1.11: Rantahmbore – Jaipur.

2.11: Jaipur.

3.11: Jaipur – Pushkar.

4.11: Pushkar. Eftermiddag tog Ajmer- Delhi.

5.11. Fly Delhi-Goa med Air Sahara.

5-10.11: Benaulim, Goa (med besøg bl.a. Cotigao, Old Goa, Lake Carambolim).

10-14.11: Arambol, Goa (med besøg bl.a. Morjim Beach og Baga).

14.11 fly Goa-Delhi med Air Sahara.

15.11: Fly Delhi-Bagdogra med Jet Airways, og videre med helikopter til Gangtok, Sikkim.

16.11: Gangtok og omegn, incl. Fambong Lho.

17.11. Gangtok, Rumtek og Lingdom.

18.11. Kørsel Rumtek – Bagdogra. Fly Bagdogra - Guwahati, Assam med Jet Airways. Kørsel til Manas.

19.11: Manas.

20.11. Manas. Kørsel Manas – Guwahati, eftermiddag om bord MV Charaidew for flodcruise Brahmaputra.

21-23.11. MV Charaidew på Brahmapurta, med besøg Orang river National Park. 23.11 Singhrigath – Kaziranga og Kaziranga.

24.11 Bochagao nær wild Grass Ressort, Kaziranga. Eftermiddag til Shillong.

25.11: Shillong. Eftermiddag fly Guwahati-Delhi med Jet Airways.

26.11. Fly Delhi-Frankfurt-København med Lufthansa.

Del 1 og 2 foregik i selskab med Kamma Sander, mens del 3 var en solotur på invitation fra India Tourism.

Rapportens første del er en rejsebeskrivelse med minder og tanker, opsamlet ”on the road” og koncentreret foran computeren.

Rapportens anden del er en liste over iagttagne fugle og dyr, og således for den specialinteresserede.

-

FØRSTE DEL

INDIENSGLIMT

Prolog
Lufthavne bliver som gamle venner, man mødes med over en kop kaFfe en times tid. En art refugie på vej mellem X og Y – som Kastrup, hvor stemningen er afstressende med højt til loftet, og hektiske, checkede Frankfurt, der efterhånden virker lettere udrangeret og noget klaustrofobisk, men der gør mindre, blot tingene fungerer.

Delhi er stor og travl, og kulstøvet bider omgående i næseborene, da vi efter 8 timer ombord på Lufthavnas Boeing 747-400 ”Hamburg” entrer det land, der i den næste måned erstatter hjemmet. Grupper af Hare Krishna-apostle blander sig med businessmænd, rygsækrejsende og mængder af indere med giga-pakker med elektronik.

TSI´s repræsentant Mukesh er på plads, og før vi har set os om er vi på vej ind mod Delhi i en stille nattetime. Det betyder her noget med hektisk trafik af lastbiler (alle mere eller mindre fantasifuldt bemalet), tuktuker og cykler. Tid til at kople af på hotel Centre Point.

Jetlag giver sig meget forskellige udslag. Undertiden mest en lidt ”dopet” spænding, men sover man ind må man regne med en noget alternativ opvågnen – sådan fungerer det da også, da vi ”tidligt om morgenen” vågner langt op af formiddagen, så morgenmaden en datid og vi afløser de violette snabeltyrkersko, der i sin tid bragte Eik skaløe til de samme egne, med sandalerne og indtager Delhi.

Her er dynamisk og hektisk. Og dette er den rolige, moderne del af storbyen med over 10 millioner indbyggere. Et sted er man ved at opføre en enorm betonbygning, og ser ud til at have været i gang i årevis. Brede boulevarder og grønne parker minder om London, men her er storbyen på syre med spedalske, hundreder af handlende, ”special prize for you” og en boghandler, der stolt fremviser Mein Kampf og Da Vinci Mysteriet side om side. I den kæmpestore rundkørsel Connaugh Cirkles midte er der en helt by af butikker, og da himlens blå afløses af nattens gråsorte tændes lysene over en hel hær af frugthandlere, der alle sammen faldbyder deres specialiteter råbende – om kap med tusinde pakakitters skrig fra natkvarteret i et stort træ. Symfonien fuldendes af bilhorn, cykelklokker og almindeligt ordnet kaos.

Vi mødes med Muhesk igen om aftenen. Rundrejse med Kipling betyder at indkvartering og transport er aftalt på forhånd, men at man i øvrigt kan råde ret frit over bil og chauffør – en perfekt måde at kombinere pakkerejsens komfort med den frie rejses spontanitet! En lille, rund inder med glimt i øjet følger med, og han kan køre bil: chaufføren Suresh er en gammel rotte, der regelmæssigt kører landet rundt i den hvide Ambassador, der er i vores leje de næste par uger.

Taj Mahal
Bare idéen: at opføre et så enormt mausoleum over noget umisteligt og definivt datid. Stormogulen Shah Jaham kom sig aldrig over tabet af yndlingshustruen Arjumand Banu Begum, der da også nåede at gøre sin pligt, men den 14. fødsel blev fatal. De efterfølgende 22 år opførte 20.000 mennesker verdens mest berømte gravmæle. 1000 elefanter bragte den hvide marmor ind fra ørkenen ved Jodhpur, fra fjerne egne i Kina og Tibet bragtes de ædleste af stene, og det Indiske Ocean leverede perlemoret. Let kan det ikke have været: der kan blive djævelsk varmt i de egne om sommeren, og hvos mange der omkom melder historien intet om.

Verdens største gravmæle – mindre kunne ikke gøre det, men hovmod stod for fald. Stormogulen måtte pacificeres for ikke at føre del 2 af Taj Mahalplanen ud i livet: opførelse på modsatte side af Yamuna-floden af et identisk mausoleum – i gravsort marmor. Da var landet ved at gå bankerot, og stormogulen hviler nu i ydmyge omgivelser et eller andet sted, der ligesom ikke rigtigt vises frem. For ét er forsøge at udødeliggøre et andet menneske, et andet er at ville skabe et monument over sig selv.

Resultatet af del 1 er unægteligt storslået. Rygter om permanente smog-skader synes at tale sandt – i den grå morgen ser Taj underligt gustent ud, som indersiden af et par rygerlunger, men når solen stiger frem blænder det hvidglødende. Imponerende - ikke mindst tæt på, hvor ædelstene i rødt og grønt i komplicerede mønstre vidner om perfektionistisk fuldført arbejde.

Men også opulent i al sin opblæste symbolik af noget uafvendeligt. Arkitekturens Tristan og Isolde, en historie om tab og ulægelig kærlighed. Hvis alle havde mulighed for at opføre sit Taj Mahal ville verden være fyldt med små gravmæler – her havde man råd, formentligt uden tanke for sliddet og lidelserne hos de, der opførte monumentet. Og som tak for fuldført arbejde fik chefarkitekten den højre hånd hugget af, så kunststykket ikke kunne gentages. Den oplysning harmonerer ikke særligt godt med planerne for opførselen af et Taj Mahal 2, men sådan er der så meget.

Det er som at befinde sig i kullisser. Det hele er velkendt, for Taj Mahal er et så stærkt symbol på Indien at selv det mest alternative rejsebureau fortsat ikke annocerer Indien uden at anvende mindst ét billede af Taj . ”Hvad er Indien?” viser sig at være et spørgsmål, der er umuligt at besvare, men er dette Indien? Ghandi skrev, at det rigtige Indien skal opleves på landet – og så bliver Taj Mahal pludseligt lidt mindre indisk, mere i stil med et persisk palads, næsten malplaceret i det pandekageflade agerland..

Så meget mere indisk er oplevelsen, da en fattig dreng banker på bilens ruder i Agras trafikale kaos. Det vælter med tiggere, og penge giver vi aldrig. Vil ikke være med til at skabe en tiggernation, men en kuglepen kan det blive til. Drengen er dog ikke interesseret i penge, men peger på posen med æbler – jeg stikker ham to, og hans ansigt flækker i det bredeste smil jeg længe har set. Han vinker til os indtil han forsvinder bag en endeløs række af tuktuker – skulle der så lidt til?

Bharatpur
Jagtglade viceroyer har haft kronede dage.En tavle midt i fuglereservatet, der også kaldes Keoladeo Ghana, viser at over 5000 vandfugle kunne knaldes på en enkelt jagt. Det er fortid, ligesom de sibiriske Snetraner, der indtil 2001 valgte at overvintre her, og tørke har gennem flere år truet Bharatpur. Kontrasten til 1979 er da også slående. Dengang kunne man uden at blinke med øjnene udnævne Bharatpur til verdens bedste fuglelokalitet. Nu er den blot en af mange i superligaen.

Bharatpur, der med sine 27 kvadratkilometer er på størrelse med Vestamager, er forsat vidunderlig med sine vekslende flader af fugtige enge, frie vandspejl og – især forskellige slags skov og sletter.Der hersker en velsignet ro her, al trafik foregår til fods eller med cykel, og det er en ideel måde at opleve området på – at cykle rundt og stoppe, når der er noget at se. På hovedalleen kører flerer indiske familier rundt, og næsten alle sammen har hyret en af parkens unge guides til at vise specialiteterne frem. Det er en god ide, for det giver arbejde til de skarpøjede unge fyre, og letter os for at finde natfuglene som natravne og ugler – gutterne ved nøjagtigt, hvor de sidder om dagen. Den finere bestemmelse af WP-arter som ørne (og her er alt indenfor dén kategori), sangere og pibere klarer vi selv, og man kunne få uger til at gå i dette SU-møde med henlagte sager. En sådan overflod af svært bestemmelige arter side om side gør et besøg ved Bharatpur til et obligatorisk indslag i den ornitologiske opdragelse, - hvis man ønsker at tage del i feltbestemmelsens finere madlavning.

Indkvartering er let her. Udenfor parkindgangen ligger det ene ydmyge pensionat efter det andet. De ser ikke ud af ret meget udefra, men bag de spontant opførts små restauranter ligger små bygninger med rummelige værelser, der har alt man behøver, altså sende, luftvifte, bad/toilet, og cykler lejes. Sunbird hotel er valgt på forhånd. Glimrende.

På landet i Rhajastan
Vi kører gennem det pandekageflade Rhajastan og ser det ene mærkværdige syn efter det andet. Turbanklædte, ranglede mænd i orange, røde og gule farver slæber gamle trækvogne frem, hvis ikke da besværet klares af de stadigt hyppigere dromedarer. På en hypermoderne bezintank står en dromedar med en ældgammel trækvogn spændt for. Den indeholder en enorm, åben beholder, der er ved at blive fyldt til randen med benzin.

Et sted vil vi se et lille tempel, der ligger i et afsides hus. Det ser ikke ud af meget udefra, men indenfor står guderne i fuld mundering, og en voksfigur i naturlig størrelse gengiver den vismand, der tilbragte sit liv med at meditere her. At dømme efter billederne blev han ældgammel og det for mange år siden.

Hindu-guderne tilbedes overalt. Især er den spøjse elefant-gud Ganesh tilstedeværende over det hele. Hans hoved rummer elefantens viisdom, og han elsker musik og søde sager. I den mere obskøne version er han gudernes mother-fucker, der måtte bøde for sin lyst ved at få hovedet kappet af og omgående erstattet med elefantens. Den trivelige gud har et ridedyr – en rotte, og det ser morsomt ud med det store korpus ovenpå det lille dyr - minder næsten om en af de cykel-ritchaws, der kører rundt med formuende og overvægtige indere, man ser i turistområder som Bharatpur. Det er måske mindre tiltalende for sådan en tyksak at udnytte det lille væsen, men der er noget formidlende ved Ganesh, der bliver en favorit på indiensrejsen.

Hanuman er en anden gud, vi falder lidt for. Den lille abegud er malet orange, og vi modtager en plet fra hans billede i panden som et tredje øje og føler os lidt mere indiske indtil pletten forsvinder i sved. Hanuman er en mester i at mægle – han ville være god at have siddende mellem Bush-babyen og Saddam, og måske har verden mere brug for en Hanuman end for menneskeguderne, der forekommer lidt for Karl-smartagtige i al deres vælde. Ganesh og Hanumen er så herligt umenneskelige, så de bliver meget menneskelige, men henholdsvis deres lyster og deres evner.

Vi stopper ved et lille gadekøkken, der formedens 2 kroner omsat i dansk valuta fremstiller de lækreste krydrede retter. Lidt efter stopper vi ved et flodleje, hvor alle de vandfugle, der manglede ved Bharatpur pludseligt åbentbarer sig. Sa