|
|
// Centrale og østlige TYRKIET 13-27.5 2007
Klaus Malling Olsen
Tyrkiet byder på det meste: imponerende og meget afvekslende landskaber, venlige mennesker, en spændende kultur og et enestående fugleliv! Et besøg her i maj er et ”must” for de, der interesserer sig for egnene nær Europa, og som gerne vil øge sin arts- og oplevelsesliste med eksklusiviteter som Lammegrib, Kaspisk kongehøne, Sort Urfugl, Sultanshøne, Grøn Biæder og Kurdisk Stenpikker – for at nævne nogle få. Det østlige Tyrkiet var indtil for få år siden en utopisk drøm, men de seneste par års rejser har bevist, at Østtyrkiet rejsemæssigt ikke adskiller sig fra Europa – og har langt mere at byde på.
Dette var vores tredje rejse til Central- og Østtyrkiet i maj, og den hidtil mest fuglerige. Udover alle de forventede fuglearter kunne vi i år krydre artslisten med en virkelig specialitet: Irak Larmdrossel, som indvandrede til Tyrkiet så sent som i 2006. Årets observtioner beviste, at indvandringen i 2006 ikke var midlertidig!
En række fuglearter fra Centralasien findes her på deres vestligste forpost. Dette gælder f.eks. Mongolsk Ørkendompap, der tidligere har voldt en del problemer – i år sås den på to steder, hvoraf en prægtig flok på 6 fugle!
Efter to utrolige uger kunne vi endnu engang se tilbage på en enestående rejse, spækket med oplevelser og fede fugle. Kipling Travel var i år det første bureau til på én rejse at se både de eksklusive hønsefugle, Mongolsk Ørkendompap og Irak Larmdrossel. En succes vi gerne gentager.
Dagsprogram.
13 Maj. Silas Mose, Carsten Mose Sørensen og Klaus Malling Olsen mødtes i Kastrup Lufthavn, og fløj København-Istanbul med Turkish Airlines, TK 1784 (13.40-1815 lokal tid). I Istanbuls lufthavn ventede vi et par timer før vi tog lokalflyet til Adana, hvortil vi planmæssigt og uden problemer – bortset fra nogle højlydt gestikulerende tyrkere i indenrigsterminalen –ankom kl. 21.20. Vi lejede en Ford Focus, og begav os siden til Hotel Sedef.
14 Maj. Dagen begyndte i Adana, med morgenmad – oliven, feta og brød – og de første turarter, heriblandt Levantbulbul og Palmedue, der begge er almindelige ved Middelhavets sydøstkyst. I denne del af Tyrkiet er infrastrukturen helt opdateret, og vi kørte ad moderne motorveje, hvor trafikken var næsten ikke eksisterende med udsigt til ghettolignende middelhavsferiebyer – den type, der er annonceret i danske aviser, men som bringer mindelser til Moskvas betonslum. Denne ”moderne” del af Tyrkiet er lokalt temmelig charmeforladt.
Fra Mersin kørte vi kystvejen mod Silifke, stoppede i en lund med Hærfugle, Blege Gulbuge og Gråsejlere i luftrummet over os – og lidt efter var heldet med os: Eleonorafalk! Forinden havde vi set Gåsegrib, der ikke er helt nem i Tyrkiet.
Før Silifke fandt vi en frodig dal – Mezbahane - med et godt udvalg af Middelhavskystens småfugle, bl.a. Hvidrygget Stenpikker og en overraskende koloni af Lille Sejler, der nok er mere udbredt end antaget efter at Erling Krabbe (én af sidste års deltagere) i 1970 opdagede den ved Birezik som ny for Tyrkiet.
Vi indkvarterede os på hotel Göksu, og tog herefter til det vejleragtige vådområde Göksu Deltaet (12.15-19.45), hvor vi først besøgte Akgol Gölü. Ved søen ligger et fugletårn, hvor vi fandt flere ”vigtige” arter, efter kort forinden at have hørt Sort Frankolin (en han, der der sidst på dagen sang fra en busktop nær feriekomplekset blev en af dagens mest minderige observationer). I selve lagunen fandt vi fjerne Sultanhøns, de første Rustænder og et pænt udvalg af hejrer. Vi var forudseende nok til at medbringe teleskob, da fuglene ligger ret langt ude i lagunen. I fugletårnet bød lokale feststemte unge Silas op til diskodans!
Sultanhøne sås i år bedre end nogensinde! Her en flyvende fugl fra det nordlige fugletårn ved Göksu Delta 14.5 2007.
Göksu delta området samler desuden en del trækfugle op, og Rødryggede Tornskader tronede i næsten hver eneste busk. Vi fortsatte ad grusvejen rundt om deltaet, men måtte i år opgive at fuldføre rundturen, da vejen delvis var oversvømmet. I stedet tog vi til sydkappet Paradeniz Point, hvor enkelte Kuhls Skråper sås, samt flokke af Dværgryler med enkelte 4 Krumnæbbede Ryler.
Vi kørte herefter retur mod Akgöl, hvor vi havde set en del fugle nær et fjernliggende fugletårn på lagunens nordside. Vi fandt en jordvej, der langs en kanal ledte direkte til dette nye, ret primitive fugletårn, der er ideelt placeret tæt på lagunen. Stedet bød på fine nærobservationer af Sultanhøns, en rigtig god samling vandfugle (med flere flokke af de hvide hejrer på aftentræk) og – efter ihærdig scopen – de eftertragtede Marmorænder. Småflokke af Rosenstære sås i smålundene, og dagen blev afsluttet med fine Kirkeugler i halvmørket. Over 90 arter på førstedagen er klart godkendt!
15 Maj. Makien og lundene ovenfor Silifke byder på gode muligheder for det østlige Middelhavs småfugle. Lundene ved Demircili og Imamli er reel Middelhavskyst med maki og små landsbyer med frodige plantager. Her sås hurtigt Syrisk Flagspætte, Sørgemejse, Sortstrubet Sanger, Masketornskade og Rustværling, men det kneb lidt mere med Olivensanger, der kun blev hørt i det fjerne. Ingen spor af Krüpers Spætmejse.
Et tips fra et hold spanioler, der meldte 4 Kejserørne i agerlandet nord for Göksu Deltaet, resulterede i 4 Små Skrigeørne – denne ene på klodshold – samt en del andre rovfugle, bl.a. rejsens første Ørne- og Steppevåger til direkte sammenligning. I en af de mange storkereder fandt vi turens første Spansk Spurv.
Efter at have ryddet godt op i Middelhavets fuglefauna søgte vi nordpå mod Aladag Bjergene og en anderledes barsk bjergnatur. Om eftermiddagen nåedes flækken Demirkazik for foden af de vældige Aladag bjerge, hvis højeste tinder løfter sig til over 3700 m. Et mageløst smukt sted, anderledes lille-asiatisk end Middelhavskysten. I sol og stort set skyfrit obsede vi ved den store slugt og i lundene ved Pinarbasi - Klippesvaler og Alpekrager ved indgangen til den ”berygtede” slugt, der leder op mod kongehønsenes højslette. De frodige lunde ved landsbyen Kinarbasi genlød i en symfoni af syngende Sydlige Nattergale, og en flok på 100 Stenspurve sås. Da mørket trængte sig på kørte vi til Hasan Safak´s pension i Cucurkak, hvor vi havde booket det stedlige arrangement – aftensmad, nat og påfølgende traktortur tidligt følgende morgen. Dette kostede 60 euros pr. person, og kan stærkt anbefales. Med en uforlignelig udsigt mod Aladag-bjergenes sneklædte tinder nød vi en herlig bækørred, og senere i mørket tudede Dværghornuglerne.
16 Maj En meget tidlig start 04:30 på ladet af en gammel tøffende traktor bragte os ad lerede veje fra 1500 til 2600 meter, hvor den ”kopformede” dal Cimbar Bogazi kl. 5.20 åbentbarede sig. Solen stod op i en meget smuk, vindstille og stjerneklare morgen til et fabelagtigt syn: stejle, forrevne og sneklædte tinder med et sandt månelandskab over stejle grønne sætre med klukkende bække af smeltevand. Omgående hørtes det lange, melankolske fløjt fra Kaspisk Kongehøne (som aftenen før blev spillet i timevis af Hasans båndoptager). Så fandt Hasan hurtigt 2 fugle i det teleskob, Paul Nilsson så venligt havde doneret aftenen før. Hurtigt sås også en flot syngende Karmoisinfinke på en klippetop. Taurusjernspurv voldte lidt større problemer, men blev efter nogen tid set godt, og flere fugle sang deres gnistrende, lidt lærkeagtige sang fra sætrene, hvor Stenpikker, Snefinke og flere Stendrosler livede op i bjergenes næsten knugende atmosfære. En enestående oplevelse hver gang!
Efter et par timer havde set os færdige på herlighederne og kørte med traktoren ned ad bjerget. Ved en sæter med græssende får stoppede vi for at lede efter Rødpandet Irisk, hvilket i den grad lykkedes: en fin flok med flere ”agressivt territoriehævdende” hanner sås, og som bonus turens første (af ikke alt for mange) Hvidstrubet Nattergal. Så havde vi gjort Demirkazik godt i år!
Omeletten, grøntsagerne og den gode tyrkiske the smagte særligt godt ved 10-tiden tilbage på Safak Pansion.
Overturen til dagen blev uforglemmelig, og med alle targetarterne hjemme (minus Murløber) var det tid til at køre nordpå til sumpene ved Sultan Sazligi. På turene i 2005 og 2006 tilbragte vi endnu nogle timer i Demirkazik-området, men i år ville vi have ekstra tid ved Sultan Sazligi, ikke mindst for at prøve efter den Ørkenpræstekrave, der tidligere glippede.
Flere givende stop i agerlandet med mængder af lærker samt en syngende Balkanfluesnapper som en uventet bonus ved frodige lunde.
Vi kørte hurtigt til Sultan Pansion ved byen Ovaciftlik, hvor vi havde booket plads. Her fremviste ejeren stolt sine fotos af Kipling 2006-holdet bænket ved læskende colaer. Pensionen bød på gode værelser nær sumpene – der dog i år var temmelig udtørrede. Det koste 40 lira pr. mand, uden en forholdsvis dyr, med vel tillavet middag, der naturligvis måtte vente til efter feltaktiviteten. Vi kørte først frem til rensningsanlægget – det eneste vådområde i år. Her var der fin aktivitet: Silas´ønskeart Sort Stork, fløj pludseligt op fra kanalerne og viste sig på tættere hold end man er vant med fra denne sky skovstorks side. De mange Mongolsk Dværglærke indbød til foto, ligesom flere vadere og 3 prægtige Citronvipstjerter! Det blev en meget fuglerig dag, der slet ikke var toppet endnu. Langs en frodig kanal fandt vi Tamarisksanger, der fløj rundt frit eksponeret, og et tip om braksvaler på stepperne nord for Ovaciftlik måtte sidenhen afprøves – efterhånden havde vi birdet hårdt i 15 timer, men intet kunne stoppe os – slet ikke bulede jordspor, og endnu engang måtte vi sande, at ihærdighed betaler sig. Flere par Braksvaler krydredes helt uventet af 2 Sortvingede, og pludseligt fandt den skarpøjede Silas en Skadegøg – en svær art så langt østpå! En canadisk gruppe af ældre fuglekiggere, ledet af den tyrkiske ornitolog Soner Bekir mødtes og videregav tips for svært tilgængelige områder. Efter mørkets frembrud kunne en meget lang dag afsluttes med tudende Kirkeugler.
17 maj.
Afgang 8.35 til en lang transportdag, der dog først indebar en vigtig mission: Ørkenpræstekrave. Rygtesvis var den mulig ved Cöl Gölu, der – som hele området – var ramt af tørke. Selve saltsøen lå da også håbløst langt borte, men en jordvej langs søens østside ledte til en mindre bakke, hvorfra der var acceptabelt udsyn over den uoverskueligt fjerne saltsteppe. Heldet var med os - 4 smukke Ørkenpræstekraver blev hurtigt scopet i nogle urter lidt tættere på. En fjern flok Flamingoer og et slæng Sorte Storke sås også.
Den lange transport mod nordøst blev lejlighedsvist afbrudt af stop ved flere søer, hvoraf den mest givende var vandhullet øst for Sivas, der sidste år husede ynglende Traner. Dét gjorde det også i år, ligesom fine Rødhovede Ænder sås lidt længere fremme. Den planerede køretid på ca. 8 timer blev stort set holdt, og inkluderede en omkørsel nær Sivas – gennem herligt frodigt landskab med syngende Piroler og Hortulan.
Vi ankom til Erzinzan 1840, og blev indkvarteret på Hotel Berlin, der i år var blevet let renoveret. Middag og snak til tonerne af en rotte og minareternes bønner, efter 600 kilometers køretur.
18 Maj.
Vi fortsatte 7.35 mod nordøst. De sneklædte tinder lokkede i det fjerne, og i en sø lå 12 Hvidøjede Ænder. Formiddagen bød traditionen tro på flere gode rovfuglestop. For andet år i træk så vi Munkegrib ved passet ”Gödker”. Ved den smukt beliggende landsby Gelinkaya – ved en mindre flod gennem frodige lunde af pil og løvtræer – fandt vi hurtigt den lokale specialitet: Kaukasisk Gransanger, der her er karakterfugl, samt kanonfine Lærkefalke. Længere oppe ved et pas rastede en del rovfugle, og et frokoststop ved Maden Köprubasi gav en fjern Kejserørn samt en han Balkanhøg. Men der blev også arbejdet godt ”i højden” efter den meget ønskede Lammegrib…
Højere op mod næsten komplet snedække. Midt på eftermiddagen ved det sneklædte pas Ovitdagi Gecedi i 2800 meters højde med imponerende bjergsyn ala Himalaya. I de karrige omgivelser ses ofte en del småfugle ved de spredte hytter, også denne gang. ”Uheldigvis” blev obsen af turens eneste Alpejernspurv omgående forstyrret af to uslåeligt lækre Lammegribbe, hvoraf den ene gav sig til at kredse på tæt hold lige over os! En klasseobs af en ønskeart! Vejen nedad mod Sivri Kaya var i ussel stand, og sporet så smalt, så vi var tæt på at opgive – mudret og overskyllet af talrige smeltebække fra årets usædvanligt overflødige snedække.
Her er barskt og bebyggelsen spartan – klinede hytter og den obligatoriske minaret – de lokale bærer brænde hjem eller pisker et magert øg. Ellers sker her intet. Bjergene tårner sig op og skråningerne er stejle, ove
|
