
|
|
 // Betalingsbetingelser og information
- Bestilling, betaling, forsikringer, rejsebestemmelser m.v.
Til højre kan du downloade og læse vores betingelser og bestemmelser vedr. bestilling, betaling, forsikring og rejse.
Bestilling
Når du bestiller hos Kipling Travel og betaler online skal man være fyldt 18 år. Ved bestilling via vores webside skal du være opmærksom på, at bestillingen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra os. Endvidere er handlen først bindende for begge parter, når nærværende bestemmelser er læst og accepteret af køberen, og det fulde fakturabeløb betalt.
Ved bestilling af rejse er det vigtigt, at rejsedeltagerne oplyser deres fulde navn. Navneoplysningerne skal være i overensstemmelse med de oplysninger der står i den enkeltes pas. Det er den rejsendes ansvar at oplysningerne er korrekte. Boarding kan blive nægtet, hvis navnet på billetten ikke stemmer overens med navnet i passet.
Betaling med bankoverførsel
Betaling kan foregå ved bankoverførsel til Nordea konto 2670 - 4375 511 164. Den rejsende skal være opmærksom på, at ved betaling ved check og girokort kan tage op til 6 bankdage før vi kan registrere betalingen, og at det er den rejsendes ansvar at restbeløbet er os i hænde på forfaldsdagen. ALternativt kan check sendes.
Betaling kan endvidere foregå med Dankort/Visa Dankort.
Betaling online sker via en sikker linie (128 bit SSL krypteret), der overholder alle gældende regler for on-line betaling og er certificeret af DIBS (Dansk Internet Betalings System) og PBS. Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du benytter din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL kryptering i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pinkoden. Data du sender i forbindelse med køb betalt med kreditkort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Beløbet for ordren trækkes umiddelbart efter betalingen er gennemført. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Betalingsfristen er overholdt, når Kipling travel har modtaget restbeløbet på forfaldsdagen kl.15:00 – er beløbet ikke modtaget inden dette tidspunkt, forbeholder Kipling Travel sig ret til at annullere rejsen. Den rejsende har i sådanne tilfælde ikke krav på kompensation.
Forsikring
Såfremt den rejsende ønsker at tegne en afbestillingsforsikring, SKAL dette ske i forbindelse med bestilling af selve rejsen for at være gældende. Tegning af afbestillingsforsikring er bindende og kan ikke ændres.
Rejsebestemmelser - se her
|