deler
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

// Tanzania tilbud - Safarirejser og Zanzibar


Tanzania supertilbud - Afrika safarirejse og Zanzibar rejsetilbud 
Tanzanias bedste nationalparker - og badeferie på Zanzibar.
Fra 19.980,- børn fra 15.700,-

Velkommen til en safarirejse til Afrikas bedste nationalparker med optimale muligheder for at opleve safari i Afrika og dets vidunderlige storvildt. Vi har seks dage i Tanzanias bedste nationalparker med Tarangire, Lake Manyara, Ngorongoro og Serengeti. Vi er tæt på at kalde det for verdens bedste safari.

- 6 hele safaridage i 4 forskellige nationalparker
- Oplev den store savanne på Serengetisletten fra en klassik safari camp
- Ofte har du privat safari bil, dog aldrig over 7 rejsende i bilen
- Kompetent engelsktalende safari guide/chauffør
- Bedste rejseplan med KLM. Kun et flyskift og ankomst samme dag til Tanzania
- Dejligt strandhotel på Zanzibars vestkyst, hvor der kan bades hele dagen,
   ikke de sædvanlige problemer med tidevand som på østkysten


Pris per person ved 2 rejsende:
Fra København:  
10/1-15/4 og 22/8-15/12 2012 22.980 kr.
16/4-16/6 2012 20.980 kr.
17/6-21/8 2012 23.980 kr.
   
Børnerabat ved 1 barn med 2 voksne (2-11 år): 4.280 kr.
   
Pris per person ved 4 rejsende:
Fra København:  
10/1-15/4 og 22/8-15/12 2012 21.980 kr.
16/4-16/6 2012 19.980 kr.
17/6-21/8 2012 22.980 kr.
   
Børnerabat ved 1 barn med 2 voksne (2-11 år): 4.280 kr.
   
Dagsplan:
1. dag: Fly København til Kilimanjaro, Hotel Springlands 
2. dag: Safari: Tarangire safari og Karatu
3. dag: Safari: Ngorongoro safari og Serengeti
4. dag: Safari: Serengeti Nationalpark safari
5. dag: Safari: Sergengeti Nationalpark safari
6. dag: Safari: Serengeti og højland til Karatu
7. dag: Safari: Lake Manyara morgen, fly til Zanzibar, strandhotel
8. dag: Badeferie på Nungwi stranden, Langi Langi 
9. dag: Badeferie på Nungwi stranden, Langi Langi
10. dag: Badeferie på Nungwi stranden, Langi Langi
11. dag: Badeferie på Nungwi stranden, Langi Langi
12. dag: Stonetown 1001 nats oplevelser
13. dag: Stonetown og fly til København
14. dag: Ankomst til København
 
Praktisk info:
Bedste rejsetid: Juli til ultimo marts
Type: Safari med lokale safariguider og badeferie        
deler
1. dag: Afrejse mod Tanzania - ankomst Kilimanjaro samme aften
Afrejse til Amsterdam og derfra nonstop til Kilimanjaro med KLM. Der er kun et stop til Tanzania, hvilket gør at du får en god nats søvn på hotellet og er frisk til at starte safarituren den næste dag.

Ved ankomsten til Tanzania samme aften, står vi klar med et Kipling Travel skilt i lufthavnen. Transfer til Hotel Springland i Moshi, der ligger i skyggen af Kilimanjaro, som nærmeste nabo til Afrikas mægtigste bjerg.
Overnatning på Hotel Springlands.
Mad på flyrejsen er inkluderet.

Zebra - klassisk safarirejser i Tanzania

2. dag: Safari - Tarangire national Park og Karatu
I dag begynder safarioplevelserne. Vi kører mod Masaiernes land og Tarangire National Park, der ligger smukt centreret omkring Tarangire floden. Området består primært af savanne bevokset med tornebuske og med skærmakacier og baobabtræer – indbegrebet af Østafrika, men også med indslag af tættere skov, der er et paradis for alt levende!

Løve i Ngorongoro - dyrenes konge med Kipling Travel

Man kan benævne Tarangire som et ”alternativt Serengeti”, for i tørtidens sidste del (august-oktober) samles enorme flokke af zebraer, gnuer og elefanter for at drikke langs floden, på et tidspunkt hvor vildtrigdommen er mindst i Serengeti. Især elefanter ser man på særdeles fint hold, ofte i store flokke. Også resten af året er mængden af slettevildt imponerende. Fuglefaunaen er mest ødsel oktober-maj. Strudse spankulerer adstadigt omkring mellem vildtet og skovene rummer flere arter af næsehornsfugle, den endemiske gulskuldrede dværgpapegøje og solfugle. Langs floden ses den særegne, enorme overdækkede rede fra Hammerhovedhejren.

Efter safarien kører vi til safarihotellet Highview, som ligger nær landsbyen Karatu i Nagorongoro’s omegn.
Morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet.

Giraffer i Tanzania

3. dag: Ngorongoro safari - besøg i Masai landsby - Serengeti
I dag kører vi på game drive nede i verdens måske mest berømte vildtreservat Ngorongoro Krateret. Kraterbunden er stort set cirkelrund og er 260 kvadratkilometer. Det er et vidtstrakt fladt område med græssavanne, skov og den flotte Makat-sø med tusinder af flamingoer. Her lever omkring 20.000 pattedyr inden for kraterkanten (calderaet for at være helt præcis). Vi ser med det samme bøfler, zebraer og klippespringer, gazeller og forskellige antiloper. Desuden er der stor sandsynlighed for at se elefant, næsehorn, den sjældne plettede hyæne, sjakal, løve, vortesvin og gnuer. Man kan være heldig at se leopard. Giraffer ser vi ikke hernede, med deres lange ben er de simpelthen ikke i stand til at forcere de stejle kratervægge.

Vi fortsætter ind i et af verdens bedste safariområder. Kører op ad den stejle vestvæg til det frodige, grønne og meget smukke Mbulu-plateau. Undervejs besøger vi en masai landsby, hvor vi hører om, hvordan dette stolte folk prøver at bevare deres oprindelige kultur og skikke, mens de alligevel må tilpasse sig udviklingen i det omgivende samfund. Et spændende indblik i en meget anderledes kultur.

Gnuer på Serengeti - den store vildtvandring

Efter en lang køretur når vi ud på Serengetis mægtige savanne og