|
|
// Bhutan - Snowman, Lunana trek
Himalayas største trekkingtur.
Det legendariske Snowman trek fås formodentlig ikke større. Trekkingturen leder så langt fra alfarvej, som man næsten kan komme. Der er omtrent 50 gange flere, der årligt bestiger Mount Everest, end der gennemfører Snowman Trekket. Snowman er hyper eksklusivt (og desværre også dyrt) udover alle grænser.
Bhutan er Himalayas eneste tilbageværende kongerige og med en størrelse nær Danmarks er det en lilleput, godt gemt mellem Indien og Tibet (Kina). At besøge Bhutan er på mange måder som at rejse tilbage gennem tiden. Bhutan har indtil 1960 været helt isoleret fra omverdenen og det er kun et begrænset antal turister hvert år, der får tilladelse til at opleve Druk Yul - Tordendragens Land, som bhutaneserne selv kalder deres land. Og antallet af trekkere er endnu mindre, i omegnen af 800 årligt, hvoraf de fleste går Chomolhari og Druk Path. Og Snowman - tja, det er for de få udvalgte!
| Pris per person ved 2 rejsende i 2012: |
| Snowman - Lunana trek |
69.980 kr. |
| |
|
| Pris per person ved 4 rejsende: |
| Snowman - Lunana trek |
65.980 kr. |
| |
| Dagsplan: |
| 1. dag: Fly København til Delhi |
| 2. dag: Ankomst Delhi |
| 3. dag: Fly Delhi til Paro |
| 4. dag: Paro og Taktsang |
| 5. dag: Drugyul Dzong, trek til Shana camp |
| 6. dag: Soi Thangthangkha |
| 7.-8. dag: Jangothang, Chomolhari base camp |
| 9. dag: Til Lingshi Dzong |
| 10.-11. dag: Chebisa, 3.850 meter og Shomuthang 4.210 meter |
| 12.-13. dag: Over bjergpas til Robluthang, 4.120 m og Lemithang, 4.100 m |
| 14-15. dag: Laya |
| 16.-18. dag: Roduphu, Narithang og Tarina |
| 19.-21. dag: Woche, Lhedi og Tanza |
| 22.-25. dag: Tshochena, Jichu Dramo, Chukarpo og Tempetso |
| 26.-27. dag: Marothang, Nicachu Zam og Punakha |
| 28. dag: Punakha og tilbage til Paro via Timphu |
| 29. dag: Fly fra Paro til Delhi samt hjemrejse |
| 30. dag: Ankomst til København |
| |
| Praktisk info: |
| Bedste rejsetid: September-oktober og april-juni |
| Gradering: D/E |
| Højde: 7 pas omkring 5.000 meter |
| Type: Individuel trekkingtur |
1. dag: Afrejse København
Fra København om eftermiddagen mod Indien med Qatar Airways via Doha.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
2. dag: Ankomst Delhi
Vi ankommer tidlig morgen i Delhi, ved ankomsten er der afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel. Vi hviler og der er mulighed for på egenhånd at tage på tur i Delhi.
Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med omkring 18 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie, blandt de mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.
Morgenmad er inkluderet.
3. dag: Fra Delhi til Paro
Fly fra Delhi til Himalayas østligste land, nemlig det lille kongerige Bhutan, der ligger mellem Tibet, Assam og Sikkim. Dette er Druk Yul – Tordendragens Land, og eneste stat i verden, der har den tibetanske buddhisme som statsreligion. Bhutan er et dybt eksotisk og en kende eksoterisk rejsemål, gemt langt bag alverdens turistmål.
Efter en flot flyvetur langs Himalaya dykker maskinen ned og lander i Paro, beliggende i 2.300 meters højde. Der er afhentning i lufthavnen og transport til hotellet. Paro har en lille hovedgade, med lidt sjove butikker og et folkeliv som absolut er et besøg værd. Eftermiddagen er fri til at se det fine marked og Paros smukke omgivelser.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4. dag: Paro og Takstang
Tur i Paro-dalen for bl.a. at se det symmetriske og flotte Rinpung Dzong fra 1646. Det er opført af Shabdrung Ngwang Namgyal, Bhutans første religiøse overhoved og konge. Ved floden nedenfor dzongen kan man i vintermånederne være heldig at se den yderst sjældne ibisnæb. Turen går også til Ta Dzong, det flotte, runde fæstningstårn, der nu er nationalmuseum. Derefter Dungtze Lhakang og et stykke uden for Paro Drugyel Dzong, sejrens fort. Desuden en 2-3 timers vandretur til Taktsang View Point for at se det berømte Taktsang kloster Tigerens Hule.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5. dag: Drugyul Dzong, trek til Shana camp.
Kørsel ud af Paro og mod fæstningsruinen Drukgyel Dzong i 2.600 meters højde, hvor heste og muldyr vil være klar til at tage sig af bagagen. Det er en magelig vandretur op langs Paro Chu floden i et smukt, grønt og frodigt landskab. Første lejr er i Shana, 2.800 meters højde, hvorfra der er udsigt til Bhutans næsthøjeste bjerg – og måske det mest berømte – Chomolhari.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6. dag: Soi Thangthangkha
Det går gennem et par småbygder for at nå den smukke og tætte regnskov. En elv krydses og en dal åbner sig, hvorfra Chomolhara udfolder sig på flotteste vis. Lejr i Thangthanka, 3.520 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7.-8. dag: Jangothang, Chomolhari base camp
Fra de sidste skovstræk nås det alpine Bhutan. Efterhånden dukker yakokserne op og der fortsættes til Jangothang, Chomolhari Base Camp beliggende i 4.040 meters højde. Der er en ekstra dag til akklimatisering på dette gudsbenovede sted.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
9. dag: Til Lingshi Dzong
Dagen startes med den smukke 7.000’er Jichudrake som nærmeste nabo. Fra Nyele La, 4.850 meters højde, kan Tibets bjerge ses. Fra bagsiden af passet og ind i en lille rhododendronlund. Med udsigt til Tseringkhang-gletcheren vandres til Lingshi Dzong, som ligger i godt 4.000 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
10.-11. dag: Chebisa, 3.850 meter og Shomuthang 4.210 meter
De næste tre dage bringer ud i den højalpine ødemark og over tre høje pas. Det går ind i bharalens land. Bharal er det berømte blåfår, som er sneleopardens foretrukne byttedyr. Shomu La, 4.360 meters højde, krydses inden det går ned til blandet småskov og lejren i Shomuthang, 4.210 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
12.-13. dag: Over bjergpas til Robluthang, 4.120 meter og Lemithang, 4.100 meter
Dagen starter med at krydse Jari La 4.600 meter. Derefter går det gennem blandet skov indtil lejren i Robluthang, 4.120 meters højde.
Turen fortsætter i dalen og krydser Shinje La 4.920 meter, hvorfra der er udsigt til Jechekhangphu 7.320 meter. Trekket går ned mod morænen og ind i selve Laya-dalen. Det er en smuk lejr i Lemithang, i 4.100 meters højde.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
14.-15. dag: Laya
Turen går ind i den frugtbare Laya dal og til en af Bhutans mest interessante oplevelser. Laya er kendt for et rigt kulturliv, deres flotte omgivelser og stærke buddhistiske tro. Kvinderne går stadig med de spøjse Laya-hatte og det bliver et par herlige dage.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
16.-18. dag: Roduphu, Narithang og Tarina
Vi går graduerligt ned ad Lunana ”krydset”, hvorpå det går op gennem fyrskov og rhododendron. Stien bliver bredere efterhånden som vi kommer ud af floddalen. Lejr i 4.160 meter ved Roduphu og den lille elv.
Dagen efter er noget længere, først over Tsimo La ca. 5.000 meter, der er en god strid opstigning. Herefter går vi ned mod Narithang med dværgrhododendron og fine udsigter til Gangla Karchung 6.395 meter. Lejr i knap 5.000 meter.
Fra lejren går det direkte over Karchung La 5.240 meter og ned til gletchersøen, der er Tang Chhu flodens kilde. Over søen stråler Jejekangphu Gang 7.300 meter og Tsenda Kang 7.100 meter. Lejr i Tarina 4.020 meter.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
19.-21. dag: Woche, Lhedi og Tanza
Igen lægger vi ud med lidt smuk skov med lidt enebær indtil vi kommer til Pho Chhu. Herfra over kammen og ned til landsbyen Woche, 3.940 meter – vi er nu i Lunana regionen. Da
|