|
|
// Kiplings Mexico og Belize med let trek i Sierra Norte bjergene
Stor kontrastfyldt Mexico rundrejse for de lidt mere eventyrlystne - 23 dage.
Udover de sikre sights omkring Mexico City, Chiapas og Yucatan er vi på trek i de smalt besøgte Sierra bjerge omkring kolonibyen Oaxaca, hvor vi bor lokalt i landsbyer og vi møder Lacandonindianernes gæstfrihed i Mexicos sidste regnskov. Pyramider og arkæologiske områder ligger som perler på en snor med Teotihuacan, Monte Alban, Palenque, Bonampak, Yaxchilan, Uxmal og Chichen Itza. Vi skal altså stifte bekendtskab med alle de hedengangne indianske civilisationer på vores spændende færd ned gennem landet.
Vi slutter ved verdens næststørste barriere rev ud for Belize på den lille afslappede caribiske ø Caye Caulker, der selv sagt byder på verdensklasse oplevelser under vandet og afslapning på strand med rastafaristemning.
| Pris per person ved 2 rejsende fra København: |
| 5/1-28/6 og 15/8-10/12 2012 |
19.280 kr. |
| 29/6-14/8 2012 |
21.680 kr. |
| |
|
| Tillæg for enkeltværelse: |
4.980 kr. |
| |
|
| Kontakt os omkring jule- og nytårspriser |
|
| Dagsplan: |
| 1. dag: Afrejse fra København og ankomst til Mexico City |
| 2. dag: Mexico City – byrundtur og verdensberømte antropologiske museum |
| 3. dag: Mexico City – Teotihuacan (Solens- og Månens pyramider) |
| 4. dag: Mexico City – Oaxaca |
| 5. dag: 3 dages trek i Sierra Norte bjergene begynder |
| 6. dag: Trek i Sierra Norte |
| 7. dag: Trek i Sierra Norte - Oaxaca |
| 8. dag: Oaxaca – Monte Alban - Tuxtla Gutierrez |
| 9. dag: Tuxtla Gutierrez – Sumiderokløften – San Cristobal de las Casas |
| 10. dag: Landsbyerne Chamula og Zinacantan |
| 11. dag: San Cristobal – Palenque via vandfaldene Agua Azul og Misol Ha |
| 12. dag: Bonampak, Yaxchilan og Lacandon indianerne |
| 13. dag: Hos Lacandon indianderne og tilbage til Palenque |
| 14. dag: Natbus Palenque – Merida |
| 15. dag: Merida |
| 16. dag: Uxmal og Kabah |
| 17. dag: Merida - Chichen Itza |
| 18. dag: Chichen Itza – Tulum – Chetumal |
| 19. dag: Chetumal - Belize City – Caye Caulker |
| 20. dag: Caye Caulker |
| 21. dag: Caye Caulker |
| 22. dag: Caye Caulker til Belize City og hjemrejse |
| 23. dag: Ankomst København |
| |
| Praktisk info: |
Bedste rejsetid: Der kan rejses hele året, men orkaner kan forekomme september til november.
Regntid er vores sommermåneder, men fortsat fantastisk at rejse. |
| Type: Kulturrejse med lokale engelsktalende guider |
Dag 1: København - Mexico City
Der flyves med British Airways via London Heathrow til Mexico City. Velkommen til en af verdens største heksekedler, Mexicos hovedstad og en af verdens 3 største byer. Dette er som regel et sted man enten elsker eller hader (eller elsker at hade). Her er virkelig tale om en kontrastfyldt storby med smukke pladser, boulevarder, palæer, verdensklasse museer og et rigt kulturliv på plus siden, mens bagsiden af medaljen så til gengæld er et kolossalt forureningsproblem, et mindst lige så stort problem med overbefolkning og voldsom kriminalitet samt evindelige trafikpropper, sidstnævnte kan dog afhjælpes ved at benytte byens glimrende Metrosystem. Vi i Kipling elsker byen på godt og ondt og kan understrege at følger man de arrangerede udflugter og holder sig til den simple regel at benytte hotellets registrerede taxaer efter mørkets frembrud får man et mindeværdigt ophold. Vores basale men suverænt placerede hotel ligger lige ved Alameda parken på Avenida Reforma i gangafstand til mange af byens museer og attraktioner samt metro. Der er naturligvis transfer fra lufthavn til hotel.
Måltider på flyrejsen er inkluderet.
Dag 2: Mexico City – byrundtur og det verdensberømte antropologiske museum
I dag er der heldagbyrundtur, der tager os til det historiske centrum omkring zocaloen og de vigtigste kirker og monumenter. Der sluttes af på det antropologiske museum, der af mange regnes for at være et af verdens bedste i samme klasse som det egyptologiske museum i Cairo. Vi får en pædagogisk gennemgang af landets indianske fortid og alt hvad der er fundet af artefakter af større værdi fra landets utallige arkæologiske områder er havnet her på museet. Har man behov for mere tid end hvad der er afsat i turen, er der mulighed for at aftale med guiden, at man blot tager taxa hjem til hotellet når museet lukker.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 3: Mexico City – Teotihuacan (Solens- og Månens pyramider)
Et af turens højdepunkter er for mange besøget i Aztekernes gamle metropol Tehotihuacan med Solens- og Månens pyramider, De Dødes Allé og Den fjerklædte slanges tempel. At stå på toppen af Solpyramiden, der er verdens 3. største efter Keops og Cholula er intet mindre end en verdensoplevelse. Udsigten langs De Dødes Allé til Månepyramiden og alle de øvrige templer og paladser er enestående. Det skal dog nævnes at opstigningen er sej, primært grundet de 2300 meters højde, men man må simpelthen kæmpe sig derop. På trods af lavere højde er Månepyramiden faktisk endnu hårdere at komme op på, da de groft tilhuggede trin er meget høje og man derfor skal tage akavede store skridt. Området har et spændende museum/visitor center med de artefakter, der ikke er sendt til det antropologiske museum i byen, fresker og modeller over den originale byplanlægning.
Som en parentes kan nævnes at turen også inkluderer stop ved den moderne katedral og en af Mexicos største helligdomme, jomfruen af Guadalupe, inden turen slutter ved hotellet.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4: Mexico City – Oaxaca
Taxa eller Metro for egen reging til TAPO busstationen og førsteklasses morgen/formiddags bus til Oaxaca. Der køres af smuk scenisk rute og turen varer godt 6 timer. Ved ankomst til busstation i Oaxaca tages der taxa for egen regning til hotellet.
Oaxaca er en af Mexicos smukkeste og mest velbevarede kolonibyer med en pulserende Zocalo (den centrale plads), der giver genlyd af herlig marimba musik. Her er farvestrålende indianske markeder, smukke kirker, museer og interessant koloniarkitektur. Byen er hjemstedet for Mezcal brændevinen, der laves på agavekaktus ligesom tequilaen. Mezcal er dog noget hårdere ved systemet en Tequila og har som ekstra bonus ”ormen”, som rigtige mænde nødvendigvis er nødt til at smage på. Nede bagved pladsen er der en hel lille gade, hvor alle større og mindre Mezcal producenter har til huse. Her kan man både smage og købe lokaldrikken i alle afskygninger. Uden for byen finder vi de højt beliggende Monte Alban ruiner, der vidner om tidligere tiders indiansk storhed og entreprenørkunst.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 5: 3 dages trek i Sierra Norte bjergene begynder
Tidlig morgenmad og kørsel til startstedet for vores spændende trek over de næste dage i de smukke Sierra Norte Bjerge, der troner over Oaxaca. Her kommer vi virkelig uden for alfar turistvej og bor i små indianske samfund undervejs. Lokalguiden er indianer og spansktalende, hvilket vil sige at et par engelske brokker må betragtes som en bonus. Han er vejviser og bindeled til vores indianske værter undervejs. Dagens vandring er på godt 15 km (ca. 5 timer) og tager os til det smukke udsigtspunkt Piedra Larga i 3280 meters højde og Piedra Ventana inden vi fortsætter gennem skov til Cuajimoloya et mindre samfund i godt 3100 meters højde. Indkvartering i primitive hytter.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 6: Trek i Sierra Norte
Godt 6 timers vandring mod Latuvi landsbyen, hvor et af turens absolutte højdepunkter er udsigten over Coyote kløften og de omkringliggende pinjeskove i Sierra Juarez. Undervejs passeres ”Ojito de Agua” en klippeformation, hvor vand springer ud af sprækker i klippesiden, og løber ned som tårer. I hjertet af pinjeskoven støder vi på den imponerende klippeformation Piedra Colorada. Indkvartering i primitiv hytte i landsbyen.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 7: Trek slutter – Oaxaca
Dagen byder på godt 5 timers vandring og bringer os til nogen af områdets mange miner (der er adskillige sølv og guldminer omkring Oaxaca). Vi passerer resterne af Cinco Senores haciendaen, bolig for en tidligere mine-magnat på vej ned til Santa Ana floden, hvor der spises frokost i landsbyen Amatlan. Herefter er der transfer tilbage til Oaxaca, hvor vi ankommer ud på eftermiddagen.
Morgenmad og frokost er inkluder
|